Override sommerfunktion på Redan FJ Unit, UMP3 pumpe slukket?!

Vi har lige fået installeret fjernvarme i dag og første problem har meldt sig. Det en Redan unit med udesensor automatik. Jeg kan ikke få gang i den på varmedelen altså radiatorerne? Brugsvarmet varmes fint, men veskleren til centralvarme (indirekte anlæg) er kold og pumpen er slukket dvs. ingen dioder lyser.


Mit naturgasfyr havde også ude automatik, men det kunne man slå fra ved tryk på en knap hvilket muliggjorde svag varme på radiatorerne i kælderen samt mulighed for at udelufte radiatorerne også ved installation af nye. Det har jeg lidt svært ved når pumpen ikke kører?


Nogen der ved hvad/hvordan man gør?

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Stort tillykke med dit skifte til fjernvarme.

Radiatorer skal da udluftes med slukket pumpe.

Mon ikke din fjernvarmeunit er forsynet med Danfoss varmestyring? I manualen til varmestyringen er beskrevet hvordan du kan hæve fremløbstemperaturen. Når temperaturen hæves starter din cirkulationspumpe automatisk.

Har du ikke fået udleveret en manual, kan den findes på nettet.


Søren O

Hej Søren, Jo det er det her ECL 110 display, den står på komfort mode, men synes ikke der er mange indstillingsmuligheder i displayet. Jeg har prøvet at skrue op for komfort temp på displayet samt på termostaten der sidder ovenover, men det kommer der ikke varme ud af, røret er helt koldt.


Det er muligt jeg har misforstået om pumpen skulle køre ved udluftning eller ej. Jeg plejer at sætte alle radiatorerne på 5 hvorved de bliver varme og så udlufter jeg nede fra og op, dvs kælder til 1. sal og fylder så vand på til korrekt tryk. Hvis der ikke er varme på og dermed ingen cirkulation så får evt. luftlomme vel svært ved at flytte sig rundt?

Vedr udluftning så skal evt. luftlommer helst ikke flytte sig rundt. Så risikerer du at de flytter sig derhen hvor du netop har udluftet. Derfor udluftes altid med slukket pumpe.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Du bliver nødt til at læse i manualen til din varmestyring, hvis du vil forstå hvordan det fungerer. Styringen er normalt indstillet således at ved en udetemperatur på omkring 17o er der lukket helt ned for radiatorvandet. Ved en udetemperatur på måske -20o, vil radiatorvandet sikkert være indstillet til ca. 60o.

Når du nu vil have varme på i kælderen, er du nødt til at hæve fremløbstemperaturen. I menuen til varmestyringen kan dette ændres. Få evt. din installatør til at hjælpe dig - det må da være et minimum af service.


Søren O

Hej Søren, Jeg fandt ud af det hævede fremløbstemp til 40C og vupti pumpen gik igang. Problemet synes jeg er styringen, der står ikke at fremløbet er sat til 10C. Der står bare "frem min" og "frem max" hhv. 10 og 90 C. Det måske bare mig der skal vænne mig...


Når jeg går ind i menupunktet med aktuelle temperaturer melder den (hold fast) 136 C som udetemperatur?

Annonce

Udetemperaturen skal vises korrekt - det må være en reklamation.


Søren O

Nu viser den 140 og det er C og uden komma. Jeg må ringe til dem i morgen....


Jeg går ud fra at det input styringen får fra udesensoren har "første prioritering" mht. styringen/virkningen som helhed. Udesensoren ligner nu også den der hang der før som gasfyret brugte hmmm.

146 C nu, vi nærmer os temperaturer som på Venus.

Ved så urealistisk høj visning er der sikkert glemt at få udeføler monteret.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg bryder mig ikke om en så høj fremløbstemperatur som 40o på nuværende årstid. Fremløbstemperaturen bør ikke være højere end nødvendigt. I princippet burde alle dine radiarorventiler kunne være helt åbne, og så kan din automatik styre varmen afhængig af udetemperaturen. Selvfølgelig skal der også være termostatventiler monteret, men det er egentligt kun for at kunne skruene ved solindfald og andre former for "tilskudsvarme". Hele ideen med varmestyring og lav fremløbstemperatur, er at begrænse varmetab og spare på udgifterne til varme.


Søren O
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis