Afstivning af carport

Hej,


Jeg er i gang med at bygge en dobbelt carport med skur bag den ene halvdel


Jeg har netop monteret lægter på hele tagfladen og monteret skråstivere på 3 af de 6 stolper i carport-delen.
Bagenden af skuret er fastgjort til en dobbeltmuret mur.


Mit problem er at jeg ikke kan få carporten stiv/stabil og kan nemt rokke denne fra side til side (altså i bredden). Jeg havde forventet skråstiverne ville tage meget mere i kombination med lægter på alle spær.

Spærene er monteret med universel tagåseanker fra biltema og er begyndt at tænke om det kan være forankringen af spær til rem, der gør at disse kan bevæge sig indbyrdes. Jeg kan i hvert fald se, når jeg rokker i carporten, at vinkel mellem rem og spær ændres = altså må det være her der skal stives af.

Nogle gode forslag/ideer?

Det skal lige siges at carport skal være beklædt op til 90 cm højde på alle sider undtagen ved skur og højre side, hvor der vil være hhv. fuldt beklædt med klink og helt åbent.

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Har du andre tegninger end plantegningen? F.eks. tegninger af sider og gavle. Plantegningen viser ikke noget om afstivning af siderne.


fase

Har desværre ikke tegnet afstivning ind, men den er afstivet på de to yderste stolper modsat skur og den forreste stolpe på carport i venstre side. Alle steder er der lavet skråstiver på min 50 cm. fra stolpe til rem og fra stolpe til mellemstykke mellem spær, der er skruet fast i 2 spær.

Hvordan har du lavet tagskiven? Dine åse alene er ikke nok, du skal jo kunne "føre" lasten til dine afstivninger = der skal være skivevirkning i taget ved brædder, plader eller vindkryds! Prøv at lægge et billede op.


 Certificeret Statiker

Konstruktionen består af rem 45x195 boltet på stolper, spær 45x195 fastgjort på rem med tagåseanker (2 pr. spær). Oven på spær er monteret 38x57 lægter med cc 55 cm. Der er udlagt vindtrækbånd på carporten i bånd 40x2 mm.
Hvis tagåseanker ikke er nok, hvad skal jeg så bruge?

Jeg lægger et billede op når jeg kommer hjem.

Jeg prøver at forklare det, så jeg håber det giver mening og ikke bliver alt for teknisk!

Det du forsøger at lave, er en afstivende plan ramme konstruktion. For at en sådan kan være stabil, skal rammehjørnerne - skråbåndende - kunne modstå de vandrette belastninger. 

Du skriver at du har sat afstivninger på 3 stolper. For at et system kan betragtes som stabilt, skal der være minimum 3 afstivende linjer. Med 3 stolper afstivet, kan du kun opnå 2 hele rammer, og der mangler derfor en afstivningslinje og konstruktionen vil være ustabil, medmindre du påtænker at bagmuren i dit skur eller den pladebeklædning du påsætter, indgår som stabiliserende. Bruger du muren, skal du sikre dig at den er fæstnet til din tagkonstruktion, og at de spær og remme der ikke indgår som rammer, er stive nok til at virke som stringere (en slags randsøjler der skal fordele lasten). Jeg vil anbefale, at du også sætter skråbånd på den 4. stolpe, så kan du opnå hele 4 afstivningslinjer som desuden er tilpasset vindkrydsets reaktioner. Se indsatte billede.

Hvad sker der når du skubber til stolpen hvor der er sat afstivningsprofiler i BEGGE sider? Når du skubber direkte på en sådan stolpe, skubber du direkte til en afstivende ramme. Du burde ikke kunne rokke den, ellers er dit rammehjørne ikke stift nok og konstruktionen er ustabil.

Jeg synes dit vindkryds sidder forkert. Du vil gerne aflevere trækkrafterne direkte til dine rammeprofiler. Jeg anbefaler du flytter det som vist på billedet. Båndet ser desuden ikke helt opspændt ud - dette er vigtigt, da det ellers ikke vil have nogen effekt førend der sker egentlige deformationer og bevægelser i tagfladen.

Når vindkrydset afleverer en last, sker dette i oversiden af dit spær. Denne last skal flyttes til undersiden af spæret, og dette sker ved at spærret forsøger at vride sig. Det kan dine tagåseankre slet ikke håndtere. De ankre du har sat op, er primært beregnet til at tage det opadrettet sug der kommer på dit tag. For at fastholde spærret, må du derfor indlægge et afstivende skot profil eller lign.


 Certificeret Statiker

Tusind tak for det meget uddybende svar!
Jeg er generelt ret indforstået med de principper du beskriver.

Jeg har tænkt mig at sætte skråstivere på midterstolperne også og planen er som du skriver at beklædningen på skuret skal indgå som afstivende konstruktion til carport. Jeg havde dog forventet en noget stivere konstruktion allerede nu med 3 skråstivere.

Jeg er lidt usikker på hvordan sådan en "afstivende skot profil" ser ud? Og hvordan skal denne sidde?

Det er vist i princippet nogle store trekanter af f.eks. krydsfiner, eller 390 mm lang lodret regler (som dine skråstivere ) De skrues på din rem og  skrues fast på spær. ( ved krydsfiner v.hj.a. en klods på siden af spær ).Der hvor skråbånd har fat.  De modvirker at dine spær "vælter" 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Som jeg forstår dig, så hvis vi tager udgangspunkt i en 2-4 så skal den smalle side ligge op mod indersiden af remmen og skrues fast her og den brede side af 2-4'eren skal skrues fast på spæret. Er dette korrekt?

Ville et alternativ være vinkelbeslag på undersiden af spær og ned mod rem?

Jeg tænkte nu den brede side imod indersiden af remmen og den smalle side imod spær. Så har de størst styrke i forhold til bjælker der "vælter" De vil dog også hjælpe på stivhed samme vej som dine skrustivere står. 

Vinkelbeslag på den 45 mm brede flade op under spær vil kun have en lille brøkdel af den styrke som en 2 x 4 kan opnå ved nogle gode skruer.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis