Stikkontakt på samme ledningsføring som ovn+komfur?

Hej,

Naboen får en el installatør på besøg i næste uge, og det er aftalt han kommer forbi mig samtidigt for at etablere en stikkontakt.

Jeg har købt en stikkontakt, til montering på kogeøen så der er lidt strøm til div. små apparater man bruger under kokkerering.

Jeg vil egentlig gerne blot være sikker på, at han har alt han skal bruge når han skal tilslutte kontakten så han ikke står og mangler noget og derfor ikke kan blive etableret med det samme. stikkontakten er godkendt til 16A.

Det jeg umiddelbart spekulere over, er om han lovligt kan tilslutte en stikkontakt på de samme ledninger som allerede bliver brugt af ovn og komfur.

Komfuret bruger 2 faser, og ovnen bruger den sidste. Det er forsikret med en 400v 16A gruppe i eltavlen.

Jeg har lavet en tegning der viser nuværende opsætning. 


Kan han lovligt tilslutte stikkontakterne til en af de eksisterende faser, eller skal jeg ud og have fat i noget ledning med flere ledere i? Jeg har ikke interesse i at komfuret bliver svækket i sin effekt ved at gå ned på 1 fase, så jeg tænker at jeg skal have ham til at tage noget nyt installationskabel med som har flere ledere i? F.eks. 7g2,5mm2



Komfuret er jeg faktisk lidt i tvivl om med forbruget, da der i manualen står der det skal sikres med 25A ved 2faser (Side 19, http://www.witt.dk/var/plain/storage/original/application/ea90ef787dedb2243bfd7de866763d8f.pdf ). Sikringsgruppen, er en Schneider A9N21597, ( http://www.schneider-electric.com/en/product/A9N21597/idpn---circuit-breaker---idpn-n---3p-%2B-n---16a---c-curve ). Det har virket fint det sidste år.


På forhånd tak.

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du skal blot have din elektrikker til at forbinde den stikkontakt til det eksisterende med et 3 x 2,5 mm2 kabel. Det giver normalt ikke noget problem at belaste een af faserne yderligere.


Søren O

Du skriver jo selv " til nogle småapparater "  Så har det ingen betydning i forhold til sikringer. Var det nu kaffemaskine + kogekande og samtidig fuld kraft på komfuret så kan du risikere at sikring går. Men det er jo heller ikke "livsfarlig" så det er en ok løsning du planlægger. 

Det hjælper iøvrigt ikke at lægge f.eks. 7 leder kabel som du er inde på. Der bliver jo ikke flere sikringer i gruppen af den grund, og man må ikke have 2 grupper i samme kabel. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej begge, tak for svar.
Så er der vidst ingen bekymringer omkr. materialer eller kabler.  

Jeg har faktisk en ledig 13A sikringsgruppe som blot er der uden at blive brugt, som kunne udnyttes hvis der var et kabel med flere ledere i, men jeg var slet ikke bekendt med at et kabel med flere ledere i ikke måtte tilsluttes forskellige grupper i tavlen.

Nu er jeg nysgerrig om jeg forstod dit svar korrekt i forhold til et kabel i flere grupper, men der står på https://www.sik.dk/Virksomhed/El-fo...allationer at man ellers gerne må føre samme kabel ind i to grupper såfremt man mærker det?

Det med to grupper i samme kabel er mest beregnet på maskininstallationer. I husholdningen  hører det ikke hjemme.

Det hul der er i loftet, kan da repareres med gips, mørtel eller hvad der måtte passe. At samle flere kabler i samme dåse er også noget, der ikke hører hjemme i almindelige husinstallationer.


fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis