Indvendig isolering

Hejsa.


Vi skal til at renovere vores stue og køkken. Vores 1½ plans hus er fra 1971 og er opbygget således, at gulvet er sand, klaplag, membran, strøer, 75 mm glasuld, 22mm gulvplade og klikgulv oven på dette.

Vægge er murstensvægge både ud- og indvendigt med 75 mm glasuld i mellem.

I stueetagen hvor stue og køkken er, er der synlige bjælker i loftet (9x20cm) hvor der er lagt profilbrædder som loft ovenpå bjælkerne. Bjælkerne går igennem/viler på begge murstensvægge og går helt ud til tagudhænget hvor udhængsbrædder er fastgjort på.

Vi overvejer at efterisolere væggene indvendigt med ca. 100 mm. Efter at have læst andre indlæg her i forummet om det samme, er jeg kommet i tvivl om det er for farligt ifht. dannelse af skimmelsvamp på den gamle indvendige væg. 

Min tanke er, at skrue en 38x57 lægte fast i gulvet og loftet mellem spærene ca. 35 mm fra indvendig murstensvæg. Samme slags lægte lodret pr. 45 cm. Klemme et 45 mm isolerings bat ind bagved lægterne i det 35 mm hulrum. Derefter klemme 45 mm isolerings bat i mellem de 38 mm lægter. Dampspære som tætnes til loft, gulv og tilstødene vægge. Krydsforskalle med lægte vandret pr. 30 cm og isolere igen med 45 mm bats i de 38 mm lægter. Derefter en 11 mm osb plade og til sidst en alm gipsplade.

Spørgsmål:

1) Halvdelen af indvendig murstensvæg har tapet på, hvilket jeg fjerner. Resterende væg er rå murstensvæg som er malet. Skal denne maling fjernes. Tænker om der nemmere dannes skimmel på malet væg? I så fald, hvordan fjerner man sådan noget maling?

2) Vil de synlige spær ikke være en kuldebro, når de kommer ude fra tagudhæng og ind gennem væggen og ind i rummet? Og hvor stort et problem er det?

3) Det hedder sig, at man max må lægge dampspæren 1/3 inde i isoleringen, men tæller de 75 mm isolering i murstensvæggen med her? Synes at væggen til tider er lidt kold om vinteren.

4) Skal man helt lade være med at efterisolere og så være sikker på der ikke dannes skimmel på den gamle væg. Eller er det mere skrækhistorier og værste tilfælde som dukker op når man læser om det. Og hvor stort er problemet hvis der kommer et lille skruehul eller et andet mindre hul i dampspæren. Kan et mindre hul ødelægge væggen inde bagved helt, eller er det kun lige en mindre plet inde bagved der dannes skimmel. Og kan denne skimmel brede sig?


Glæder mig til at høre jeres kommentarer?



 

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Først og fremmest: ro på! Jeg kan se du virkelig har været rundt i alle skrækhistorierne. Det er du slet ikke nået til med dette projekt. Langt fra. 

Det der er hele humlen i det, er hvorhenne dugpunktet ligger. Dvs. den damp som opbygges inde i rummet og trykkes ud gennem konstruktionen og derefter fortætter. Det helt store spørgsmål er hvorhenne det sker, og det vil alle dage være en variabel indeholdende temperatur indendørs og udendørs samt udledning af fugt, ventilation osv.

Problemet i dag er at man har nået så store isoleringstykkelser og så lille varmetab, at der ikke hverken er varme eller tryk nok til at transportere fugten ud af konstruktionen. Derfor fortætter dampen indeni konstruktionen, og så har vi katastrofen - men her snakker vi altså også isoleringstykkelser på +300mm.

Så længe du ikke går amok med isoleringen, så vil en del af varmen stadig nå med helt ud til ydersiden af konstruktionen, og dermed også være med til at fordampe fugten. 

Dampspærre er der for at holde fugten væk fra konstruktionen, så den i stedet kan ventileret bort gennem vinduer, aftræk og/eller ventilationsanlæg, og den er der nogle få meget vigtige tommelfingerregler for:

•den skal ALTID ligge på den varme side. Hvis der er tvivl om hvor det er, bør man kontakte en ekspert, og evt. udelade den.

•som du ganske rigtigt selv påpeger: max 1/3 inde fra den varme side.

•den skal være så sammenhængende og tæt som overhovedet muligt - her stiller du fuldt berettiget spørgsmål ved de gennemgående bjælker. Man kan sørge for at fylde evt. revner i bjælkerne ved gennemføringen i dampspærren, og dernæst sørge for en tæt samling, enten med formålsbestemte kraver af neopren (dafa), eller ved at klæbe dampspærren fast med folieklæber og siden klemme den fast oveni med påsømmede lister.

•undgå så vidt muligt gennemføringer i dampspærren. Sørg for tætsluttende membraner hvor det ikke kan undgås, og her er reglen 1rør - 1 membran. Membranerne er ikke tætte hvis flere rør, kabler eller slanger ligger op ad hinanden. 

•sidst, men absolut ikke mindst: der må ikke forekomme dobbelt dampspærre. (Ingen regel uden undtagelse: radonspærre og fugtspærre under flydende trægulv er en godkendt konstruktion fordi der ikke indgår organisk materiale i den - først på den varme side, hvor trægulvet ligger.) ...her kan man især komme galt afsted ved lette konstruktioner, hvor der normalt placeres en dampspærre, som f.eks. i et badeværelse, hvor der også skal være vådrumsmembran - dét bliver at betragte som dobbelt dampspærre, og er noget man skal holde sig fra. Særlige forholdsregler skal antages ved sådanne sammenbygninger.

...husker man på det, så kommer man rigtig langt, men det kræver også at man, som du allerede har, har det i baghovedet gennem hele projektet.

Isoleringen bliver mindre effektiv når den klemmes, så 45mm i 35mm mellemrum er ikke at anbefale. Den skal ganske vist helst sidde en lille smule i spænd fra side til side, således at samlingerne er tætte, men i dybden skal den passe.

Hvis du er nervøs for om de eksisterende 75mm er effektive, så kunne du jo øge tykkelsen fra de 45 til 75 eller 100mm bag skelettet. Umiddelbart ville jeg nok selv gå efter de 75 for bedste kompromis mellem plads og effekt, men det er jo lidt svært.

Mht. den malede mur, så giv den en ordentlig omgang med et sømbræt (ja - det er lige så simpelt som det lyder: en stump bræt med en masse spidse søm i), så malingen bliver brudt, og den ikke længere agerer som tæt spærre. Malingen skal ikke fjernes helt, men der skal blot sikres diffusion. 


Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!

Hej FiberSnedker.

Tak for dit svar. 

Jeg tror jeg ender op med en løsning der hedder:

Stållægte 45x45 godt 1 cm fra væg. Isolering med 45 mm, incl. isolering trykket ind bag stål lægter. Derefter dampspærre og krydsforskalle med 45x45 trælægter. 45 mm isolering og ét lag fibergips. Det giver en samlet anlægsbredde på 113 mm.


 

Velbekomme - lyder meget fornuftigt... Men jeg tror nu jeg ville undlade stålet, og i stedet bare køre et rent lag isolering mellem væggene - både for at spare materialer, men især for at undgå kuldebroer. Det kan selvfølgelig give udfordringer med  dampspærren, men burde kunne lade sig gøre.


Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!

Det er fine råd fra fibersnedker. Husk at tapetklister er organisk materiale. Så det bør faktisk nærmere vaskes af end malingen.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også