Korrekt opbygning af godt skur

Vi er nået til stedet hvor vi skal have bygget carport og skur i forlængelse af hinanden. Til skuret søger jeg råd for en god start. Jeg har søgt i tidligere tråde her på lds og fundet fornuftige brudstykker - men ikke det samlede billede.

Vores kommende skur forventer jeg skal isoleres for at kunne bruge det til opbevaring af alle typer værktøj og bruge det som værksted året rundt. Mit primære ønske er at bygge en konstruktion hvor værktøjet kkke ruster.

Jeg er kommet så vidt til at forstå at jeg bør støbe en rande til fundament, inde i denne fylde grus/lecanødder med styropor som gulvisolering og så støbe gulv på dette.

Jeg har fundet denne guide hos FC-beton som beskriver en del af det ret godt: https://www.fc-beton.dk/goer-det-selv-fundament_744.html

Jeg forestiller mig at siderne af skuret skal bygges som træramme med krydsfiner på indersiden, isoleringsbatts i væggen og non-wood klinker på ydersiden.

Hvad er nødvendigt at bygge for at få en stærk velfungerende konstruktion? Skuret skal ikke være FOR højt over niveau så tænker støbningen er rette vej?

- er randen på 15-25cm nok eller bør vi lave 33-39cm som beskrevet til bolig?

- hvordan fastgøres trærammen til randen? Fastgøres den med vinkelbeslag boltet direkte i betonen?

- skal der være tagpap eller lign mellem randen og træ?

- bør ydersiden mellem rande/jord behandles for at undgå fugt trænger ind?

- når der skal føres strøm til skuret - bør jeg så have elektrikker ud og trække kabel under randen og op under gulvet før start? Eller lige så fint efterfølgende at gøre det op af ydermur i beskyttende kappe?

Det er nogle af de tvivl vi har nu. Vi har gennem nogle år totalrenoveret eget hus nu og har fået gode erfaringer - men er stadigvæk hvad jeg vil betragte som ret amatør GDS'ere. Alle velmente råd er velkomne - også hvis det menes at et relevant spørgsmål mangler at blive stillet :)

På forhånd tak og med venlig hilsen

Jim

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Først skal du gøre op med dig selv om du vil have varme på, evt kun lige så det er frostfrit.

Undlader man at isolere gulvet, vil man få lidt gratis jordvarme, der vil holde rummet frostfrit, undtaget i meget kolde perioder, forudsat loft og væge er isolerede. ( Jeg har også en gammel garage i træ, som bruges til "grov" værksted, med et uisoleret gulv, og væge samt loft er isoleret med 100mm, her er sjældent frost, og det værktøj jeg har her ruster ikke nævneværdigt)

Jeg lavede et skur i forbindelse med min carport, med fundament, jeg fik gravet fundamentet ud med en minigraver, der brugte en 20 cm skovl, jeg støbte selv soklen, over jorden brugte jeg 10 cm brede lecablokke, så det passede med at bruge 95mm reglar, jeg brugte sokkelpap mellem sokkel og træ. Jeg støbte 10 mm gevindstænger fast helt nede i sokkelbetonen, for enden af gevindstangen, skruede jeg et stykke fladjern på tværs, så det er godt forankret i betonen.

Selve skuret har jeg 275 mm flamingo i gulvet, og i væge og loft er der isoleret med 200mm, dør og vindue er i samme kvalitet som man bruger i boliger.

Jeg har en el radiator som holder rummet på min 8 gr +, samt jeg har en affugter der sørger for at holde fugtigheden nede. Rummet er med dampspærre, og i det hele taget meget tæt, ellers dur det ikke med en affugter, men når rummet er tæt er det meget begrænset hvor meget den kørere, den trækker kun 1-2 liter vand ud om året, hvis jeg lige lader døren stå åben, er det tit affugteren starter, pga. der trækker fugt ind ude fra.

Du kan godt vente med el kablet, og sætte det udvendigt på muren, eller du kan støbe et trækrør ned så kablet efterfølgende kan trækkes igennem.

lidt billeder af min carport,


Vi prøver igen, i morgen --

Tak for det fine svar! Jeg synes dit projekt ser vellykket ud og hører gerne yderligere om det

Jeg tror jeg vil isolere i bunden også - og så have en form for varme så der kan være frostfrit året rundt. Om det så bliver med en lille termostatstyret el-radiator - eller en af de smarte solcelle halløjer jeg har set man kan installere på ydermuren - det vil vise sig.

Du skriver en 20cm skovl - vil det sige at du gravede en rende ud og støbte så i denne. Det gevind du støbte ned i betonen - hvad skulle det til for? Fladjernet du taler om antager jeg du støbte nede i betonen som et slags anker. Hvad brugte du toppen af gevindstangen til? Gik den op gennem dine 10cm lecablokke for at kunne bruges til fastgørelse af stolper eller hvordan - og hvis ja.. hvordan foregik det så?

Da du havde støbt soklerne, hvad har du så gjort med selve gulvet? Du skriver 275mm flamingo - hvad er under og hvor tykt lag beton er over? Har du forstærket støbningen over flamingoen med noget rionet eller lign.?

Mellem det støbte gulv og soklerne, har du da også lagt flamingo der? I så fald - hvor tykt?

Beklager de mange spørgsmål - håber du nyder at blære dig med dit projekt og samtidig giver mig lidt god viden Uanset hvad - så tak for input so far

Dine billeder er fine - har du evt. flere undervejs i projektet?

Mine erfaringer fra lign. projekt. 

Gevindjern bukkes som en hårnål i den nederste ende,eller møtrik og en stor skive på. Så går det op igennem lecablokke og igennem fodrem. (bjælke der ligger vandret oven på sokkel ) Ovenpå fodremmen bruges et stykke fladjern eller stor spændskive for at det skal holde godt. Derefter saves det overskydende gevindjern af. Denne fodrem danner så grundlaget for hele konstruktionen med stolper, vind kryds m.m. Husk fodrem skal sidde så langt inde på sokkel at der bliver plads til yderbeklædning (se sidste afsnit) 

Man kan sagtens selv grave sådan en grøft ud med en almindelig skov, og blande betonen selv når det ikke er mere. Det er ikke særlig svært og så behøver du jo kun en skovls bredde. Hvis der er vand i jorden skal der støbes samme dag da det ellers styrter sammen og du skal bruge mere beton 

Når du har leca blokke øverst mener jeg ikke det er nødvendigt med kantisolering. Men ellers 20-30 mm

Under flamingo i gulvet kan man have et afretningslag af 5-10 cm vasket grus, nøddesten eller lignende som bryder fugt opstigning. ;Men er det sandbund er det ok at afrette det vandret så kan den nederste del af flamingo virke på samme måde de enkelte gange grundvand står lidt højere. 

Hvis der skal graves kabel til byggeritet er det godt med et trækrør op igennem sokkel. den kan ende skråt nedad ca. 25-30 cm under terræn og så op midt i igennem fodremme, så kan kabler trækkes i "hulmuren"  Et kabel uden på sådan et nyt hus ser ikke godt ud. Husk på ydersiden af stolper skal der være vindtæt pap - klemlister m.m. så der kan komme udluftning bag din yderbeklædning. 






Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Fedt! Mange tak for at kaste lidt lys over mine tvivlsområder

Jeg kan nemt forestille mig en god solid konstruktion med den fremgangsmåde du her beskriver. Lige for at pensle lidt mere for mig - hvor mange af de gevindstænger/anker vil du mener der bør være per meter ca.? Jeg er typen der nok unødigt bruger lidt for mange skruer fordi jeg mener ting skal holde ordenligt

Behandler man ikke støbte sokler med noget på ydersiden for at forhindre indtrængen af vand? Det klarer de fint selv?

Og sidste ting - hvor dybt er det nødvendigt at grave den rende? Skal man ned i de 90cm?

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis