Afledning af regnvand

3-4 gange om året, kommer der så meget vand at der står vand op af min husmur - se billede herunder. Juli 2017 har været ekstra slem ;/

Yderligere er der en udendørs vandhane inde i det lille skur, men der er intet afløb under vandhanen. Dette er meget upraktisk.

Jeg vil gerne have løst problemet med regnvand samt have et afløb under den udendørs vandhane. Det behøver ikke være en forkromet løsning, men gerne være rimeligt billigt og nemt at lave.

Min tanke er umiddelbart at nedgrave en lille faskine (~120 liters). Jeg vil samtidigt føre den udendørs vandhane om bagved havedøren på billedet.Jeg tænker at føre en haveslange fra vandhanen i husmuren under fliserne og lave en ny vandhane samt at lave et afløb ned til faskinen her. 

Giver det overhovedet mening eller er der forslag til hvordan jeg nemmest løser dette?


mvh


Mikkel

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

En faskine på 120 liter - jeg tror ikke at det er nok til at holde dine fliser fri for vand. Afløb fra vandhane til faskine er vel ok, så længe du ikke skyller miljøskadelige "sager" ud, så alt med sæbevand, afvaskning af pensler og meget andet er no go.

Du skal også have sandfang på tilledningen til din faskine, ellers bliver den alt for hurtigt fyldt op med skidt.


Søren O

Hvor kommer det vand fra ? Kan tagrenderne ikke tage det ? 

Ellers kan jeg kun se den løsning at du hæver dine belægningssten så meget at der ikke står vand på dem, og laver fald ind imod græsplænen. Ved lågen nærmest på billedet ville jeg nok lægge et omfangsdræn, hvor du så også kan føre vandet fra din vandhane i.


Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....

Vand fra vandhanen er at betegne som spildevand og må derfor ledes til en faskine, men skal føres til spildevandsledningen.


fase

Tak for svar. 

Vandet kommer fra selve fliserne - det ender bare lige dér. Der er tagrende på det lille skur man kan se. Så det kunne godt være en løsning at hæve fliserne - det havde jeg slet ikke overvejet. Jeg er dog i tvivl græsset kan klare det da vi har meget leret jord. Det skal også siges at det netop havde regnet voldsomt meget. vi har ikke omfangsdræn, men kældervæggen havde ingen tegn på fugt hvilket også undrer mig noget. 

Mht vandhane så kan jeg godt set det. Det havde jeg ikke overvejet. Det det skal dog sige at den bliver brugt til vanding og fyldning af vandkander - det er bare irreterende at få vand ind i cykelskuret når slangen springer af eller børn rammer ved siden af.

Må man lave en rist ved fliserne og føre vandet ned i en lille faskine? Så det kun er overfladevandet der bliver ledt derned i?


Ja, der skulle ikke være noget i vejen for at lave en rist i flisebelægningen og føre vandet til en faskine. Det løser samtidig problemet med slangen, der hopper af, og når børnene rammer ved siden af vandkanden.  


fase
Annonce

Når du nu skal grave en faskine ned, så er det en fin anledning til at få hævet fliserne. Hvis der er nedløbsrør fra skuret, hvor fører det så hen? Hvis det er ført til en brønd er det vel nærliggende at droppe faskine og så få en kloakmester til at lave en rist under din vandhane og koble denne på nærmeste brønd.

Det er svært at kloge sig herfra hvor vandgennemtrængeligt din jord er. Er det noget meget leret jord, bliver det svært at nedsive det.

Du kan niveauregulere din have for at undgår at vandet står de forkerte steder. Det er besværligt, men til at klare. Dem der lagde stibelægningen til affaldsbeholderen skal i øvrigt have et møjfald eller tæsk.

Du kan etablere afløb og føre dem til spildevandsledning. Det er endnu mere besværligt, da der skal graves dybere. Find lige en brønd og mål i hvilken kote dine kloaker ligger.

Et udendørs vandhane behøver ikke at have et afløb ført til spildevandsledning. Sætter du derimod en vask eller kumme op nedunder - så skal du føre det til kloak. En lille faskine og en stensætning som overflade placeret nedunder hanen kan hjælpe dig med at nedsive de 10-30 liter der kommer utilsigtet fra vandhanen og skaber balladen i skuret.

Hvis du vil etablere tappesteder andre steder, skal ledningerne selvfølgelig føres frostsikret (VVSerens løsning) eller i synlige slanger (Havemandens løsning) hele vejen. Havemandsløsning kan ikke benyttes til drikkevand. At sætte en mekanisk "Aquastop" ved overgang fra VVS-installationen til Havemandsløsningen sikrer dig mod at vandet fosser ud når slangen frostsprænger, revner eller ungerne har det alt alt for sjovt. Regn med at slangen holder 5-10 år.




S. Fabrin skrev den 02-08-2017 08:55:44

Vand fra vandhanen er at betegne som spildevand og må derfor ledes til en faskine, men skal føres til spildevandsledningen.

 Der skulle selvfølgelig have stået: Vand fra vandhanen er at betegne som spildevand og må derfor ikke  ledes til en faskine, men skal føres til spildevandsledningen


fase
Mjølner skrev den 02-08-2017 10:44:33

Du kan niveauregulere din have for at undgår at vandet står de forkerte steder. Det er besværligt, men til at klare. Dem der lagde stibelægningen til affaldsbeholderen skal i øvrigt have et møjfald eller tæsk.

Tænker du på at de er ujævne og under niveau af græsplænen? Det er et 80 år gammelt hus og selvom fliserne ikke er SÅ gamle, så vil jeg tro at de er i hvert fald 40 år gamle så jeg tror bare de har sat sig  Når det er sagt, så er der en del flisebelægning og de er er alle så ujævne at jeg tvivler på at de er lagt efter forskrifterne.

Mon ikke også at græsplænen er blevet en del højere gennem årene, så det er egentlig den der har skabt problemet.


Søren O
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis