Beton Termogulv ovenpå klaplag i gammel villa?

I vores gamle hus (1958) er strøerne ved at gå og der er 2 lag gammelt gulv ovenpå (~100mm isolering). Det virker som om de tidligere ejere har "slidt det gamle trægulv op" og så tilføjet et nyt ovenpå for at holde den kørende - dog uden at forny de ødelagte strøer. Vi vil gerne både rette gulvene op så de kommer i niveau igen og i den forbindelse isolere og til sidst lægge nye gulve. En del af huset har kælder, men størstedelen har ikke og her ligger strøer direkte på betonklaplaget.

Vi vil selvfølgelig gerne undgå at skulle lægge 600mm isolering, nye strøer og hele den tur. Jeg har set et materiale fra ABM Gulve der hedder Termogulv (http://abmgulve.dk/termogulve) og et par andre producenter der har lignende produkter - det er en blanding af beton og flammingo-kugler. Så vidt jeg kan se anbefaler de minimum 60mm - og gulvvarme kan støbes ned i samme ombæring. Det er dog svært at finde eksempler eller lignende fra den virkelige verden.

Det virker som om der kun er fordele, det er både billigere, nemmere og hurtigere at få lagt, nivelleringen giver sig selv, og isoleringsevnen skulle være god.

Jeg kan dog ikke finde ret meget information om den slags gulve og fordele/ulemper - og vigtigst, jeg kan ikke finde ud af om man virkelig "bare" lægger 60~100mm termogulvs beton direkte ovenpå klaplaget, smider en membran og så ellers starter med gulvmaterialer derfra - det lyder næsten for godt til at være sandt, altså at man kan få isolering, gulv i niveau, og samme rumhøjde til en pris og process der er meget billigere end strøer, glasuld og trægulv.

Er der noget der har erfaringer med sådan et produkt, eller med det samme kan sige jeg har fået galt fat i hvordan det fungere?

På forhånd tak og med venlig hilsen,


Ricki Gregersen





4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej

Uden at kende til de omtalte gulve kan jeg sige, at du med stor sandsynlighed ikke må isolere mere end 50-75 mm under dine strøgulve, idet din betonplade ikke er isoleret.

Søg herinde på SBI 224, så vil du få uddybet hvorfor


Mvh Christian 

Har lige kigget på gulvene.

Termobeton (kært barn, mange navne) er gammelkendt metode som er ok. For jeres vedkommende, vil det ikke være kapillarbrydende uden mindst 150 mm polystyren under. Tjek om der er plads til det under, så kan du sprøjte termobeton ovenpå (du kan selv købe granulatkuglerne og blande i beton); det er ret dyrt ellers.

@Flindten Tak for dit svar, jeg kan se at med tegningen i hånden og et kig i SBI 224 så burde jeg kunne nogenlunde skyde mig ind på hvor meget der skal isoleres under betonen. Vil lige prøve at hive et gulvbræt op her og der og måle på hvad konsekvensen af 150mm polystyren og 60mm beton vil være i forhold til status quo. 

Tak igen.


Jeg har selv støbt med politerm blu fra Jackon som er thermobeton/EPS beton med god erfaring. Jeg støbte dog direkte ovenpå den eksisterende beton uden at bryde denne op.

Men hvor kan man købe EPS kuglerne idag til selv at blande betonen?

Man kan tilsyneladende ikke længere købe de Politerm blu kugler jeg brugte sidst fra Jackon.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis