Opfyldning af kælder med vand i

Hey alle i kloge hoveder !..


Vi står med et hus fra 1918, som har en beton kælder, hvor der står vand i(grundvand).

Vores plan er at denne skal fyldes op, og herefter lave et nyt beton gulv. Men nu har vi spurgt gud og hver mand, og ingen kan komme med et endegyldigt svar på hvad man skal fylde i sådan en kælder. Nogle siger sten(singles 32-64) og herefter grus(flamingo osv). Hvor andre mener at dette ikke vil være "stabilt" nok, og foreslår stabilgrus hele vejen istedet.

Kælderen står 1,5 meter under terræn, og stuen står ca en halv meter over terræn. 

Men hvad tænker i? - Hvad er det endegyldige svar på hvad man fylder i sådan en kælder ?

På forhånd tak for hjælpen.. ved dette har været oppe og vende før, men syntes ikke der har været et endegyldig og uddybende svar :)


M.v.h.

Henrik


Henrik
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg vil foreslå ganske almindeligt sand som selvfølgelig skal komprimeres korrekt. De øverste ca. 20 cm under isoleringen vasket sand eller grus så vandet kan komme væk.


Søren O

velkommen på LDS

Der endegyldige svar ? ? Det ved jeg ikke, men jeg ville fylde det op med sand, ligesom når man laver sandpuder til nye huse. Altså almindelig fyldsand, der stampes med pladevibrator for hver 10-15 cm lag.

Så 10 cm vasket singels / grus  lidt mindre end dem du nævner ( kapilærbrydende lag ) - 30-40 cm flamingo - Radon spærre - Beton lag med gulvvarme i. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg mener det er bedst at banke nogle huller i bunden, så der ikke ophober sig gammelt vand der kan stå og rådne.

Hvad du fylder op med skal være noget der kan komprimeres (pladevibrator) så sand eller stabilgrus, og komprimer for hver 20 cm....


Det er vigtigt du får den tømt for vand inden du fylder op og komprimere....


Vi prøver igen, i morgen --

Tak for alle svarene ..

Ev elmand/søren.. hvordan kan det være du vil afslutte med sten?.. Er det for at forhindre at fugten/vander bliver suget helt op igennem sandet op til gulvet?.. og kan det ske når gulvrt er en halv meter højere oppe end terrænet rundt om?.. ville det ikke være bedre at have sten de første 20-30cm, sådan at vandet ikke når sandet?.. Men jeg tænker også bare at sten ikke er lige så stabilt som komprimeret grus/sand?.. og at det med tiden kunne synke ?

Tænker at hvis vi bare fylder sand hele vejen op, at det så vil suge vandet længere op i kælderen ?.. det ville nok aldrig nå gulvet, men det vel ikke sundt? 

Eller er det mig der er helt galt på den ?.. 


Henrik

Rent sand suger ikke vand, så det er helt o.k. at have helt op til isoleringen. Hvis du har singels øverst, og det er komprimeret, synker det ikke. Hvis du fylder sand oven på singels, kan det synke.

Når du er 0,5 m over terræn får du ikke fugtproblemer.


Søren O
Annonce

Okai.. så vi ude i at det bare skal være "sandfyld 0-8" der skal i ?.. eller hedder "rent sand" noget andet specifikt ? 

Og tusinde tak, det gav god mening det du sagde med stenene. Men tror bare at det bliver sand hele vejen så. 


Henrik

Hvis kælderen mere eller mindre står under vand, må første prioritet være at få det ledt væk og få blokeret tilløbet. For fylder man et vandhul op med sand, risikerer man kviksand. 

Altså som den står nu, Står der ca 20-30 cm?.. 


Henrik

Måske du skulle tænke i  et lag bentonit ler for at få styr på grundvandet, og derefter fyldsand, jeg ved man bruger det til forsejling af brønde. 

Hvor højt står dit grundvand? Som jeg forstår det ud fra første indlæg er kælderen utæt, og det er grundvandsniveauet man ser i kælderen. Jeg kan ikke se nogen grund til at tætne kælderen når den blot skal fyldes op. Det kan sammenlignes med et almindeligt hus med ekstra dyb sokkel. At kælderen er utæt kan sammenlignes med at gulvet mangler. 

Jeg vil foreslå at kælderen pumpes tør (alm. dykpumpe), og så ellers få fyldt sand i og komprimeret inden vandet kommer ind igen. Når først sandet er noget over grundvandsniveau, kan i godt slappe lidt af igen.

Bentonit bruges til af afproppe boringer. Det har den egenskab at når det bliver fugtigt udvider det sig og lukker helt til.


Søren O
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis