Hjælp til montage af vinduer - Blivende opklodsning, fugning og fastkarmmsvinduer

Hej lav det selv folk


Jeg er gået i gang med at montere vores nye træ/alu vinduer og selvfølgelig gik det ikke så let som jeg havde regnet med...

Vores vægopbygninger ser ud som følgende: 

190 mm lecablokke, 60 mm isolering, 108 mm mursten

Vægopbygningen giver mig en del hovedpiner jeg håber i kan hjælpe  med.

Jeg har i det sammenhæng 3 spørgsmål.


1. Blivende opklodsning under vinduet

Jeg kan ikke lave blivende opklodsning under vinduet da der ikke er noget som opklodsningen kan ligge af på. 

I nogle af vinduerne kommer vinduet til at ligge af på vindueskarmen, men det er ikke tilfældet ved alle vinduerne.

Er det nødvendigt med blivende opklodsning?

Hvordan kan man løse det hvis der SKAL være blivende opklodsning.


2: Montage af fastkarmsvinduer

Dette er mit største problem... Jeg har ikke noget at skrue fastkarmsvinduerne fast i..!? Det er ikke muligt at skue vinduerne fast i formuren (gennem vindues falsen) da jeg ikke kan afmontere ruden.

Jeg kan heller ikke skrue fast igennem karmen, da der kun er isolerring.

Jeg kan ikke bruge Strong-tie beslag da vi har pudset lysninger og en meget fastmonteres vindueskarm.
Hvis der er plads, har jeg overvejer om man kan montere kraftige vinkelbeslag på bagmuren som vinduerne kan stå af på samt blive skruet fast i i siderne. Noget a la denne skitse(rød=bagmur, gul=iso, grøn= formur, sort=vinkelbeslag): 

Har i et andet godt forslag?


3. Fugning omkring vinduer

Vores hus består af det oprindelige hus og en nyere tilbygning.

I den oprindelige bygning er fuger trukket langt tilbage. I min uvidenhed havde jeg forstået at ekspanderende fugebånd bare fyldt alt ud uden problemer. Jeg tog fejl...

Problemet er størst ved den oprindelige bygning (sorry, billedet bliver roteret her på siden):

Mindre problem ved den nye bygning:

Jeg går ikke ud fra at dette bliver bedre med tiden, de har siddet der nogle dage og er nok udvidet det de kan.

Hvordan kan man løse dette problem? Kan man benytte en byggefuge omkring vinduet når der er så dybe fuger?



Jeg håber der er nogle dygtige gør det selv folk som kan hjælpe mig af med nogle af mine hovedpiner. :-)


Mvh


Rasmus

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Et par billeder af vinduerne kunne være fint. Fastkarmvinduer bør være lev. med glaslister hvor stifterne ikke er sømmet helt i, sådan at lister og termorude nemt kan tages af ved montering.  

Du kunne måske kradse lidt isolering, samt et par fuger væk, og indmure et par k-mur-tur beslag?

Mht. fugebåndet, så er det ikke perfekt hvis man har tilbagetrukne fuger. Det ser dog ud til at du måske har købet noget fugebånd der ikke kan udvide sig nok.

1. smid fugebåndet ud og bruge en polymer baseret fuge i stedet. Langt bedre løsning. 

2. det er ikke meningen at man kan demontere glaslisterne og tage ruden ud. Producenterne vil helst ikke at man gør dette da de skal indestå for elementes tæthed. Klart at det kan være nødvendigt hvis ruden er gået i stykker - men det er jo ikke tilfældet her. 

3. Normalt monterer vi vinduerne 50 mm ind i falsen (set udefra). Udfra dine billeder at bedømme får du ingen problemer hvis din karm er 115 mm. Ved faste partier kan du ikke lave skjult montage. Hvis du har problemer med at finde noget at skrue i borer du lidt skævt ind i væggen og sætter en længere karmskrue i. Hullet kan efterfølgende lukkes med en prop eller lign. 

4. dine vinduer skal klodses - det er dog ikke helt så nødvendigt som hvis det var gående elementer. Er problemet at de er målt forkert op og at der ikke er plads til opklodsningen? Nogle gange kan det være nødvendigt at skære en fals i vinduet på indvendig side da vinduespladen kan ligge lidt for højt. Måske det kan hjæpe dig på vej?

Det var ellers normen på den vindues fabrik jeg i sin tid var ansat på, altså at vi kun skød glaslisterne delvis fast - i praksis forstået sådan at vi holdt en glasklods under sømpistolen så dykkeren (stiften) kun blev skudt 3/4-del ind i glaslisterne på alle fastkarmsvinduer.   

Annonce

Hej Frank

De dage tror jeg er slut for de fleste producenter. De voldsomme energikrav og krav til kvalitet har gjort at de selv vil stå inde for deres kvalitet i dag. Problemet er så at elementerne bliver større og ruderne bliver til 3-lags glas. Så det ville ofte være skønt hvis det var lige til at skille ad for at kunne reducere vægten 


Du har muligvis ret at "løse" glaslister ikke ses på nye fastkarmsvinduer idag, grundet skærpet kvalitetskrav (selv om jeg nu ikke kan se hvilken forskel det skulle gøre). Men i al fald ind til 2008 var det normalt, selv vores egne nye fastkarmsvinduer fik vi lev. med "løse" glaslister i 2011. dog fra en anden fabrik.   

Ps. Denne fabrik bruger iøvrigt idag kun alu-glaslister hele vejen rundt som er ret nemme at afmonterer.      

Hvordan var de gamle vinduer sat fast. Kan man ikke bruge samme metode igen. I et af billederne er der tilsyneladende et hul i murstenen efter noget fastgørelse, kan det ikke bruges igen?


fase

Jeg tror du skal rykke vinduet ud til de 50 mm fra formuren. Evt 45 men jeg tror 50 passer fint.  Afhængig af vinduestype kan fugen godt risikere at ligge rimelig langt inde.  Men den bedste og mest trælse løsning er at fuge den, selvom det er svært hvis fugen ligger langt tilbage og murstens fugerne er dybe.  Men så er det en trøst at det er svært og se hvor pænt det er lavet.  Du er ikke den første fuge mand der har bandet visse vinduestyper ad helvede til :-) 


km

Hvis vinduerne ikke er alt for store (lange/høje), så kan man jo også bare skumme dem fast, i stedet for alt det bøvl.   

Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis