Hej,
Er der nogle der kan verificere lidt beregninger og konstruktionsprincipper på bla. kipbjælke samt bjælkespær.
Bygningen (garage) bliver i udvendige mål, 7m bred og 8,2m lang, 20 grader tungt tag (Beton tagsten med huntonit undertag) og opbygget som skalmur med bærende træskelet (45x95 cc 60 dobbelt topplanke) Er det OK til at bære tagkonstruktion ?.
Der opsættes indvendigt 45x45 reglar på tværs og efterfølgende gips - er der så behov for vindtrækbånd ? Nederste rem er selvfølgelig forankret med gevindstænger gennem leca til betonfundament.
Kipbjælke 140 eller 160 x 520 ? Måske mulighed for at komme ned i højde med bredere bjælke ? Tænker på at sætte et stykke spærtræ, måske blot 45x95 under kipbjælke, så det sidder på samme måde et hanebånd.
Det må gøre det hele noget stivere, og jeg vil alligevel gerne have et smalt fladt loft i midten af bygningen til spots. Dog ikke så meget at det kunne laves med traditionelt hanebåndsspær, da jeg formoder at hanebånd så vil komme langt ned.
Dvs. noget i stil med nedenstående, hvor ! er kipbjælke :)
/!\
/---\
/ \
/ \
Bjælkespær cc 60 i 45x220 ?. Udføres det bedst med saddelhak ved kipbjælke og træskelet eller kan der benyttes beslag til montering ?
Mange spørgsmål, og håber der er nogen der kan besvare bare nogen af dem :)
MV