Renovering af garage

Hej til alle

Jeg har en murstensgarage der indvendig er pudset med ca. 10-12 mm. Puds. Desværre er pudset blevet porøst og løst og falder/drysser af væggen, værst nede ved soklen.

Jeg ved ikke rigtig om jeg skal banke det gamle puds ned og pudse væggen op igen. Jeg har desværre ikke så meget erfaring med murerarbejde. 

Tænker på, om det er muligt at banke det gamle puds ned, og efterfølgende sætte nogle lægter eller lign. Op som jeg så kan monterer nogle plader på, evt. Spånplader. Skal der en fugtspærre på muren inden jeg sætter lægter og plader op???

Håber i kan hjælpe, alle råd/forslag er meget velkomne. 

På forhånd tak


Sundkost
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvad skal garagen bruges til? Er det blot til opbevaring, så vil jeg da foreslå at reparere pudsen. Sidder det meget løst, så bank det hele ned, og så har du muligheden for at vandskure. Så lukker du ingen fugt inde, og din mur kan ånde.


Søren O

Din garagevæg trækker grundfugt op og/eller transporter slagregnens fugt ind. Fugtvandringen transporterer salte og deraf dør pudsen. Du skal banke det ned. 

Vandskuring med kalkmørtel og sandkalk kan være en ny overflade. Plastikmaling vil boble af og volde større skade. Spånplade vil være en ideal skimmelsvampgrobund. 

At skære en fugtspærre ind i garagevæggen er nok ikke umagen værd.


Tak for svarene.

Jeg er er nu blevet overbevist om, at jeg skal banke al den gamle puds ned ( det er mørt/porøst det hele). 

Men er en vandskuring på et par mm. Med et eller andet færdigblandet produkt nok?, det gamle puds er jo 10-12 mm. Tykt, har det ikke en eller anden funktion m.h.t. Murens stabilitet e.lign.?

Kunne jeg nøjes med at banke det gamle puds ned, og så lade muren stå uden puds e.lign.?? Garagen skal kun bruges til opbevaring.

Håber på nogle gode svar

På forhånd tak.




Sundkost

Du kan sagtens lade muren stå uden puds, men så skal du nok fuge muren op, hvis fugerne ikke er fyldt ud.

Var det mig ville jeg bruge noget bakkemørtel, og kaste et tyndt lag på, og i stedet for at pudse den fint op, trække det over med en fugtig kalkkost, 


Vi prøver igen, i morgen --

Pudset på væggen har egentlig ikke nogen funktion ud over at væggen bliver rettet op, så den bliver helt plan.

Når du banker pudset af, må du forvente at dine mursten ikke ligger helt lige. Det er kun kosmetisk, men ophæng af hylder og lign. kan godt drille lidt.

Det vil ikke være nødvendigt at vandskure, men hvis du vandskurer får du alle huller lukket. Du kunne så eventuelt blot kalke - en billig overfladebehandling i hvid. Det vil lysne din garage meget.


Søren O
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis