Marksten som supplement til kapilærbrydende sand???

Hej med jer,


Jeg er ved at grave ud (60 cm) og lave understøbninger i et 12 m2 værelse i vores hus fra 1876. Der skal laves gulvvarme i rummet og det skal laves efter alle kunstens regler, hvilket vil sige 200 mm. kapilærbrydende sand, kraftig plastic, 300 mm. styrolit, rionet og 12 cm. flydebeton. Dertil op til 100 mm. kantisolering for at varmen ikke skal forplante sig i soklen.

Som det kan ses så ender jeg med et KÆMPE møgbjerg af marksten og mit spørgsmål er om det vil være fusk at hælde dem ned i det dybe 60 cm hul og så fylde op med sand bagefter??? Så slipper jeg da for at skulle køre dem væk???


Og er det ikke en god nok ide lige at smide et lag plastic ovenpå det afrettede sand for at holde fugt fuldstændig ude af konstruktionen??? Jeg vil så lade plasten gå med op langs de 300 mm styrolit så konstruktionen nærmest ligger i en lukket plastkasse.


Kort svar imødeses.


PS: Der er 250% mere arbejde i projektet end jeg havde forestillet mig ;-)





Hundefar

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Man kan læse at, "for ikke at beskadige eller nedbryde en gulvkonstruktion og klimaet i byggeriets nederste etage, udlægger man et lag af materiale fri for grus, sand eller ler, der ellers vil suge jordens naturlige fugt (grundvand). Laget skal være minimum 15 cm og kan bestå af små sten fra 4 mm". Så ja jeg ville ikke have betænkeligheder med at genanvende den bunke sten. Derimod ville jeg nok (uden at have forstand på det) anvende coated leca i stedet for sand, i al fald i et lag oven på stenene. 

hvis det "kun" er 2,5 x mere arbejde end man havde forestillet sig, så er det ret godt ramt i planlægningen. 

Du skal ikke bruge sand som kapilær brydende lag. Det skal enten være leca eller perlegrus. Og der er ikke noget i vejen for at de marksten kommer med i det lag. Du skriver "understøbe" Hvis det er sokkel der skal understøbes må stenene også gerne fylde i den.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Min murer havde fortalt mig at et afrettet sandlag var nok i min konstruktion.... Hvor tykt et lak coatede lecanødder skal man beregne hvis det skal være helt perfekt??? Der er jo også 300 mm. styrolit og det er vel også at betegne som kapilærbrydende? Jeg er lidt forvirret mht. at sanddynen ikke er nok, men kom gerne med indput så jeg får købt rigtigt ind.


Hundefar

Sand er ok til at rette af med, men det er ikke kapilarbrydende. Det vil sige at det kan transportere vand opad, hvis det er til stede . Det kan leca nødder styrolit og grus ikke. Så din murer kan sagtens have ret, Hvis man regner med styrolit som kapilarbrydende trækkes der lidt fra i den beregnede isolerings værdi. MEN det er jo kun teoretisk, hvis din grundvand i 90-99 % af året er længere nede er der jo stadig tør i bunden og så har kapilær brydende lag ikke noget at sige. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej. 

Du kan anvende sten, grus, sand, letklinker eller andet som kapilarbrydende lag så længe kornstørrelsen er over 4 mm. Dette udføres som et lag på min. 150 mm.

Polystyrenen kan også anvendes som kapilarbrydende lag, men de nederste 75 mm tæller ikke med i konstruktionens U-værdi og skal derfor være det tykkere. Der skal ikke anvendes en damp eller fugtspærre i konstruktionen. Dog skal der udføres fugspærre over betondækket hvis der anvendes trægulv eller lignende.

Mod vægge skal der opsættes 20 mm kantisolering for at forhindre at varmen fra gulvvarmen spredes til væggene og skaber et varmetab.

Konstruktionen skal ligeledes tætnes mod radon, her anbringes der 150 x 150 mm masket armeringsnet ø6 mm.  Forhøjet i betondækket. Langs vægge udlægges der en radonspærre på gulvisolering med et vederlag under betonen på 150 mm og klæbes 100 mm op mod væg med en bitumenklæber. 

Så rækkefølge. 

Afretning af bæredygtigt jordlag.

Udlæg og afretning af kapilarbrydende lag.

Udlæg af trykfaat isolering.

Udførelse af radonsikring mod vægge.

Montering af kantisolering.

Udførelse af forhøjet armeringsnet.

Støbning af betondæk.


Hilsen Martin.


Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Annonce

Hej Martin, Du skriver at der ikke "skal" anvendes dampspærri i konstruktionen, men når jeg nu har plasten så skader det vel ikke??? Jeg smed en plastfolie over sandlaget i min garage og jeg har det super godt med at evt. fugt så da i hvert fald ikke kommer længere end dertil og op i polystyrenlaget på 300 mm. Du siger at de 75 er spildte uden kapilærbrydende lag, men så er der dog 225 mm. effektiv isolering i det gamle hus. Jeg vil lige spørge min lokale sandpusher i morgen mht. om jeg skal hvad 3 m3 kapilærbrydende grus leveret.....


Hundefar

Hej Martin o.a.

Under henvisning til dit indlæg omkring de spildte 75 mm. flamingo, så er jeg endt med at grave ud så jeg kan have (mindst) 14 cm stampet sand, 370 mm. flamingo og til sidst 12 cm. flydebeton - Altså opnår jeg effektiv 295 mm. flamingo iht. dine beregninger. men jeg insisterer nu stadig på at lige et stykke plast over sanddynen for at skærme ned til den fugtige lerjord vi har i Snejbjerg. Jeg ser intet faremoment i denne manøvre og så ved jeg da at undergrundens fugt ikke fordamper op i min nye konstruktion. Jeg er blevet anbefalet at ligge 6 mm. rionet på 3 cm. plastic strøer og derefter pex-rør. Nu vil jeg gerne have poleret betongulv så min plan er at smide endnu et lag rionet ovenpå pexrørene for at minimere risikoen for svindrevner og det koster jo ikke alverden. Min murer kender en der skulle kunne polere sådan et gulv så det glæder jeg mig til at se færdigt.



Hundefar

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis