Returløbstermostat - Spørgsmål til VVS folket

Kære VVS eksperter,

Jeg har fornylig købt et hus med returløbstermostater og har lidt problemer med justeringen af disse. Jeg har læst indlægget her på sitet og blev ikke helt vild klogere af det :?

Hvis jeg åbner returløbstermostaterne helt op, er det så det samme som ikke at have noget siddende på returløbet ? Er der en åbning som man bare kan vælge f.eks. en stilling på 1 eller 2 som bare gør at man kun justerer på indløbet ?

Det ser ud til at der er monteret en Grundfos pumpe på returløbsvandet i systemet ? Bruger det mere eller mindre varme at have den kørende. Jeg gætter på mere, da den pumper det brugte vand hurtigere ud af systemet og vi dermed ikke får kølet det nok ned inden det forlader huset.

Kan jeg få lidt assistance.

Claus Rode
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er der tale om centralvarme eller fjernvarme?

MVH Per

Med venlig hilsen
Per M. Friis

Hej!

Jeg har fjernvarme i lukket kredsløb med returløbstermostater (fra engang da fjernvarmen løb gennem huset - før min tid som ejer).
Jeg har af fjernvarmekonsulenten fået at vide at alle returtermostaterne skal være helt åbne (med mindre jeg vil have mindre varme i enkelte rum) og så regulere ude på selve anlægget. Det er bøvlet og svært at ramme en jævn temperatur (skinner solen stiger den med 2-3 grader).
Hvis jeg gider holde øje med systemet sparer jeg en del. Jeg bruger ca. 12-13 mwatt pr. år a 375,- + abonnement.
Hej
Dette emne er et, hvor jeg selv går og roder med nogle spørgsmål, så jeg vil gerne lige hægte mig på smile .
Jeg har selv et centralvarme anlæg, både olie og fast brændsel(1 streng). Der er 5 værelser med radiatorer, - køkken/alrum - bryggers - pejsestue - 2 badeværelser er med gulvvarme, på radiatorerne sidder der termostater på fremløbet, i de rum hvor der er gulvvarme, sidder der kun en åbne/ lukke ventil(på fremløbet, returløbet er ikke synligt). Vil det kunne betale sig at montere termostater på gulvvarmen, og i så fald hvilken type?

Med venlig hilsen
Bundgaard
Det er fjernvarme jeg har - Claus
Som udgangspunkt kan man sige følgende omkring valget af ventiltype.
Fremløbsventiler regulerer på fremløbstemperaturen, som er den faktor, der direkte afgør komforten.
Returløbsventiler bremser/tillader en gennemstrømning udfra returløbstemperaturen og er kan dermed være afgørende for økonomien i et varmeanlæg. Det er faktisk set mange steder, at varmeværket prioriterer værkets økonimi højere end kundens komfort og forlanger returventiler, hvis kunden ikke vil/kan udskifte radiatorerne til nogen der er tilpasset f.eks. nye driftstemperatursæt fra værket. Generelt sænker alle værker deres fremløbstemperaturer så meget som muligt af hensyn til transmissionstab i ledningerne, hvilket i den sidste ende vel er til gavn for alle brugere.
I min terminologi er sidstnævnte fuldstændig unødvendige i en verden, hvor radiatorerne i et hus er tilpasset de ønskede forhold. Hvis radiatorerne er dimensioneret til det temperatursæt, som f.eks. fjernvarmen dikterer og ventilerne er indreguleret med korrekt vandmængde, vil det være unødvendigt at bremse vandet. Men en ting er teori et andet praksis.
At montere returventiler på en radiator medfører at vandet står stille i radiatoren indtil ønskede temperatur er nået. Stillestående vand afkøles ikke lige så hurtigt som cirkulerende vand. Dermed kan man risikere, hvis radiatorerne er for små, at det enten tager for lang tid at opnå komforttemperaturen eller eller faktisk ikke kan lade sig gøre og resulatetet er, at man må gå på kompromis og hæve udløbstemperaturen.
Monteres returventilen på hele anlægget, samtidig med at der etableres et by-pass og pumpe, at man kan sende returvandet rundt igen til de radiatorer, hvor ventilen stadig stadig kalder på varme. Med andre ord kan fordele effekten til flere radiatorer/ mere hedeflade end ved een tur igennem systemet og dermed sikre en lidt bedre økonomi.
Desværre kan man risikere, at ventilen pendler dvs. åbner og lukker i et væk, hvis den sidder for langt fra omløbet. Det sker fordi, at der skiftevis bliver koldt ( som følge af det stillestående vand) og varmt ( fordi nu har ventilen lukket op).
Flere steder har oplevet at man har ønsket at forbedre økonomien på en fjernvarmevandvarmer og monteret returventil. Desværre kan en brugsvandscirkluation nedkøle hele beholderen - cirkulationsledningen er også en radiator, som typisk blot er bedre isoleret- uden at ventilen åbner.

Mht. pumpeproblemet i sidste indlæg; som udgangspunkt fungerer anlæg/varmtvandsbeholdere bedst ved, at man pumper ind i dem. Der er ingen grund til at have en pumpe der pumper ud af et direkte fjernvarmanlæg.
Citat fra Bundgaard

Vil det kunne betale sig at montere termostater på gulvvarmen, og i så fald hvilken type?


VVS'eren (svjh) har tidligere svaret uddybende på dette emne - prøv at bruge søgefunktionen. Den "rigtige" løsning er imidlertid hverken gratis eller nem!

Min egen erfaring med (fremløbs)termostat på gulvvarmen (i et badeværelse) er, at den ikke regulerer rumtemperaturen særlig godt, og at gulvtemperaturen svinger en del. Jeg ville foretrække en "simpel" ventil til at sikre det lune gulv og så bruge en termostatstyret radiator til at styre rumtemperaturen!

Mvh
Thomas

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis