Købt nyt gammelt hus pg hvad med isolering af krybekælder og gulvvarme?

Kære LDS,

Vi har købt nyt gammelt hus, 1 plan på ca. 180 kvm og er i lidt vildrede og vi vil gerne have gulvvarme overalt og nyt gulv med bøgparket undtagen i entre og badeværelser, hvor der skal være fliser..

Der er to dele:

Del A: Gammel del på ca. 100 kvm med krybekælder og hvor ca. 70% er har i dag gammelt gulv og 30% har fliser. Gulvet er uisoleret og energirapproten anbefaler isolering af krybekælder med 30cm isolering til en udgift på ca. 64.000 kr. og med tilbagebetalingstid på ca. 17-18 år! Vi kan derfor godt leve uden, men vi ønsker nyt gulv og gulvvarme. Vores entreprenør har foreslået isolering med rockwool på forskalling?, strøer, sportplader med gulvvarme pex og nyt gulv, altså der vil vel stadig være 20cm under isolering og jord. Han pris er ret høj. Er der nogen gode ideer til en god og billig løsning? Er fx. opfyldelse af hele krybekælder med flamingo fa jordniveau og støbning bedre? Det skulle dog være endnu dyrere iflg. entreprenøren... :-( 

I nogle af værelserne i del A er der dog gulvvarme i dag uden trådløs styring neden under fliserne. Vi skal have nye fliser der og tror i man kan redde/genbruge gulvvarmen? Altså fjerne gamle fliser og isætte nye uden at ødelægge?


Del B: er nyere del uden krybekælder, 20cm flamingo og måske 10cm? beton. Her vil vi også gerne have guldvarme i pex. Entreprænør siger her, at man bliver nødt til at banke hele betonnen op og evt/nok også udskifte flamingoen, fordi hvis man kun banker det øverste lag beton op til plads til fx. 22mm? pex, kan man/risikere at hele betonnen eller store områder krakkellerer og man kan også ødelægge flamingoen.


Her er jeg så...... Gode ideer er MOST welcome...



kh. hilsen Mr. GDS 0
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Kære flinke LDS´ere,


Vil i være søde at hjælpe, tak?:-)



kh. hilsen Mr. GDS 0

Jeg er igang med renovering af et hus der minder meget om dit, så jeg har været igennem en del overvejelser, der kunne være relevante for dig.

For det første så er der regulatoriske krav som stiller krav til mindst 30cm isolering i et gulv hvis du vil lave gulvvarme. God ide at læse lidt på tingene her: http://krav.byggeriogenergi.dk/gulv-fundament

Afd B: Her vil du være nødt til at banke gulvet op for at få plads til den ekstra isolering.

Afd A: Hvis du vil efterisolere under gulvet, så har jeg læst mig til at du maksimalt må isolere med 15 cm. Ellers risikerer du at få fugt problemer. Det stiller stort spørgsmålstegn ved energirapportens forslag. Hvis du vil have gulvvarme, så er du nødt til at fylde krybekælderen op med først sand og derefter mindst 30cm sundolit. 

Dins entreprenørs forslag om at bygge et skelet i krybekælderen med rockwool med gulvvarme ovenpå, lyder i mine øjne problematisk. Du skriver at der vil være 20cm under isoleringen. Jeg læser det som højden på den resterende "krybekælder". Men det kan forhindre ordentlig ventilation af din krybekælder. Der er helt sikkert i dag ventilationsåbninger i fundamentet ind til krybekælderen. Hvis du fylder toppen af krybekælderen op med isolering og træskelet, så gætter jeg på at disse ventilationsåbninger bliver lukket til. Dvs at du får et tomrum under en trækonstruktion hvor der ikke er nogen ventilation. Det er en opskrift på svamp og råd. 

Mht de 20cm, læs evt her: http://www.rockwool.dk/teknisk-support/arbejdsvejledninger/terraen-og-krybekaelderdaek/efterisolering-af-krybekalder-flexibatts/

Mht 1. og 15cm isolering, læs her: MHH pdf på http://www.bygningsfysik.dk/renover...lemer.html

Overordnet set, så hvis du går over 15cm isolering, så skal du være helt sikker på at der etableres nok ventilation i krybekælderen. Der er en stor risiko for fugtproblemer.

Dine standardmuligheder er enten 1) efterisolere under det nuværende gulv med max 15cm isolering, eller 2) fylde krybekælderen op med sand og sundolit. 1) kan komplementeres med isolering af krybekælderens ydervæg.


Tak DetBliverGodt - Vi skal ekstra-isolere i krybekælderen, ca. 30 cm. Hvad er reglen for hvor meget ventilationsareal, altså areal af ventilationsriste der skal være ift. areal samt volumen af isolering of volumen af luft?




kh. hilsen Mr. GDS 0

Det med sand og sundolit/flamingo - Er det så meningen at man skal fylde hele krybekælderen op, således der ikke længere eksisterer krybekælder/luft? Kan man så teoretisk lukke for udluftningsventilerne?



kh. hilsen Mr. GDS 0

Hej.

hvis du beholder krybekælderen og skal have den isoleret, så må den maks. isoleres med 150 mm hvis det er udført som en trækonstruktion.

jf. SBI 224. ved større isolerings mængde dannes der grobund for svamp og nedbrydelse af dæk konstruktionen.

Ved efterisolering af 150 mm må der ikke forfindes organisk materiale fri for isoleringen, samt skal der etableres ekstra ventilering af krybekælder en det normalt forskrevet. Dette er til grunde, fordi luften i krybekælderen ændres drastisk ved efterisolering. forøget fugtighed og varme.

Ved at ændre anvendelsen af konstruktionen fra dæk over terræn til terrændæk. så skal isoleringen i terrændækket opfylde BR15 krav til isoleringen uanset rentabilitet. U-værdi 0,10 W/m2K.
Udluftningen skal lukkes. samt skal der sikres mod radon, dette gøres ved at anvende en radon membran.

Disse tiltag er noget der skal overholdes. Uanset hvad entrepenøren siger.

mvh Martin


Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Annonce

Mange tak Bygningskonstrukør,

Iflg. den udarbejdede energimærke gælder nedenstående og der enbefales 200mm ekstra isolering:.

Gulv mod krybekælder af træ/bjælker, er isoleret med 50 mm mineraluld.
Konstruktions- og isoleringsforhold er baseret på ejers oplysninger.

Efterisolering af gulv mod krybekælder med 200 mm isolering, så den samlede
mængde udgør 250 mm Udførelsen foreslåes med isoleringsplader fastgjort
mekanisk med specialplugs eller fastholdt som eksisterende isolering.
Opmærksomheden henledes generelt på risici for kraftige fugtproblemer og
skimmelsvamp ved for store isoleringsmængder uden den nødvendige mængde
ventilation heraf. Selv med en beskeden isolering skal der sikres optimal ventilation i
krybekælderen.





kh. hilsen Mr. GDS 0

Læser lige med her... Vi har en krybekælder med en højde på 95cm og skal også til at lave noget ved den.

Som jeg også har læst mig frem til, har vi 2 muligheder:

1) Mere isolering, ingen organiske materialer udenfor isolering og øget ventilation. MEN! Hvor meget mere ventilation skal der til? Har læst et sted at man skal gå fra 1/500 til 1/50 af kælderens areal. Men det vil give et ventilationsareal på 1,2m2 ved 60m2. Det bliver nogle kæmpe huller. Kan man lave fugtberegning eller? Det skal siges at vores krybekældergulv er i ca. samme niveau som terræn, med betongulv og den virker fint tør.


2) Terrændæk, nok den dyre løsning men også den sikre. Men hvordan klarer man lige den når højden fra gulv til loft er ca. 1 meter? Gulvet er noget ujævnt beton og vi er ikke interesserede i at sænke gulvhøjden i stuen.

Måske Bygningskonstruktør kan hjælpe?

Håber at det er ok, jeg lige lånte den tråd, det lader til at vi er i ca. samme båd. :-)

Mvh. 

Peter GV.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis