Hej,
Vi har for nyligt købt et nyt hus, hvor der er installeret et Milton Moduline 400 gasfyr med en Smartline kedel, som vi snart flytter ind i.
Vi har ikke før benyttet os af gasfyr og har derfor ikke meget erfaring med det. Fyret har en række indstillinger, som jeg har forsøgt at gøre mig klog på, og det ser da ud til, at jeg stille og roligt får lært flere ting. Fyret har blandt andet en indstilling, hvor jeg kan vælge, at det enten skal køre efter udetemperaturen eller efter rumregulering. Jeg har ladet mig fortælle, at det er billigst at køre efter udetemperatur. Men jeg ved dog ikke, om dette skulle være sandt??
Lige pt. har jeg dog et spørgsmål omkring indstillingen af fremløbstemperatur. En af måderne, som jeg har læst om, til at finde den rette fremløbstemperatur er at skrue helt op for radiatorene i rummene og så stille og roligt sænke fremløbstemperaturen på fyret, indtil der er en tilfredsstillende temperatur i huset. Er det en metode, som andre også vil anbefale, eller er der andre og bedre metoder?
Hertil vil jeg dog spørge om, at hvis man nu gør det på denne måde, så får man vel ikke radiatorene til selv at lukke i, da de jo står på fuld skrald? Medmindre temperaturen selvfølgelig bliver rimelig meget høj? Vil det så ikke sige, at fyret jo bare kører hele tiden og bruger gas, eller...? Derudover har vi også brændeovn (eller det får vi hvert fald inden længe), men kan en brændeovn have en påvirkning på alt dette?
Jeg tænker selvfølgelig, at vi naturligvis gerne vil kunne spare så meget som muligt på gassen.