Hej
Jeg skal i gang med ombygning af køkken, og er løbet ind i en udfordring.
Langs en væg skal der monteres underskabe og bord, hvor der tidligere har været bygget sokkel til køleskab og fryser. Derfor er der et hul på 59 cm fra væggen, til gulvbelægningen starter. Med de nye skabe vil soklen kun være 56 cm fra væggen, og jeg får derfor 3 cm bar beton foran skabene, som strækker sig over ca. 2 meter i bredden. Det er, som det ses på billedet, i længen af parket-brædderne, der bliver en udfordring.
Jeg har lidt over en meter stående af den 3-stavs aske-parket der er anvendt, men kan jeg lukke hullet med den, og få det både pænt og stabilt? Eller bør jeg lægge nyt gulv i hele køkkenet? Jeg tænker det sidste er til at gå til, det drejer sig om ca. 10 m2 i alt, og gulvet er udlagt flydende på betonen - en udfordring er dog, at det så ikke ligner gulvet i den tilstødende stue helt. Men måske et byggemarked kan hjælpe med farve etc, hvis jeg tager den stump jeg har stående med derud?