Puch Maxi P1 vil ikke starte

Hej LDS

jeg har problem og det er at min dejlige puch ikke vil starte jeg købte den defekt og så skiftede jeg olie og benzin og den kunne nogen gange køre så blev den utæt i kaburatoren og jeg skiftede så pakningen til svømmehuset, men efter at jeg skiftede den er det blevet 100% umuligt at starte den, altså den er meget upålidelig. har to tre gange haft en meget god dag og har så kunnet få den startet men som udgangspunkt starter den slet ikke.

den får benzin gennem et filter og der er blå gnist ved tændrøret.

venlig hilsen Christian.

 


Christian
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du har vel renset ksrburatoren?
Når svømmerhuset løber over, plejer det at være nåleventilen, som skal lukke for benzinen ind til karburatoren der er galt med. Så skil det hele ad, og rens med trykluft.
Hvordan ser dit tændrør ud, når du skruer det ud - er det vådt af benzin?
Prøv også at blæse tændrøret tørt.
En lille slat benzin ind oven på stemplet, i med tændrøret, og den SKAL starte.

Søren O
Når der er gnist ved tændrøret, så er det benzin der mangler.

Det lyder som om, det gik galt efter du skiftede pakningen til svømmerhuset.
Måske er svømmeren kommet i klemme, måske er nåleventilen blevet lukket i og er blevet hængende.

Prøv at afmontere svømmerhuset (mens karburatoren sidder på - hvis det altså er muligt), og se benzinen vil løbe? Hvis ikke, så er det ventilen det er galt med.

Hvis det virker, så kan det være dysen som er blokeret af snavs.

Træd ikke på mine ledninger :o)
Knallerten har fået renset sin kaburator og den kan sagtens starte med en sådan en slags "koldstarts" spray, men når der ikke er mere så går den ud desuden er det ikke godt at bruge for meget... men dysen er fin og der er gennemgang lige fra ingang (benzin) til udgang (benzin altså det virker fint men den starter bare ikke.....

ja tændrøret er vådt når man skruer det ud efter man har forsøgt at starte den.

men kan du ikke prøve at beskrive det lidt mere med ventilen fordi at det ved jeg faktisk ikke hvad er?

VH Christian

Christian
Nåleventilen over svømmeren skal sørge for at der er en tilpas mængde benzin i din karburator. Hvis ventilen ikke lukker, løber din kaburator over. Tilsvarende hvis den ikke åbner, kommer der ingen benzin i karburatoren.
Når dit tændrør bliver vådt, tyder det på at der kommer benzin nok. Noget kunne tyde på at tændingen ikke er helt i orden. Er der slidte lejer og pakdåser ved krumtapsakslen? Kommer der oliedampe ind til tændingen, virker det ikke optimalt. Det kan også være kondensator, tændspole eller platiner der er galt med.

Søren O
tak ja jeg kunne måske have sagt mig selv at det var det der var ventilen, men jeg har ikke været inde ved krumtappen endnu (håber heller ikke jeg skal) men den ryger en smule fra selve topstykket eller der hvor det er spændt fast. (ikke så godt det ved jeg). men platiner er lige blevet skiftet og derfor er det nok måske heller ikke dem.

Christian
Annonce
Du kunne jo prøve at skifte tændrør.
Der sidder også en "strålespids" i din karburator. Den skal sørge for at give den rette mængde benzin. Normalt er det en "fast dyse", som fåes i forskellige størrelser. Men hvis knallerten ellers kører som den skal, er der ingen grund til at skifte dysen. Denne dyser kan også fåes justerbar, men det er normalt ingen fordel.

Søren O
En typisk fejl efter folk har haft karburatoren på en PM afmonteret er chokerspjældet der ikke bliver monteret korrekt ved samlingen igen. Spjældet skal skydes ind i en stang med en rille samtidig med gasspjældet skydes ned i karburatoren. Fejler det og chokerspjældet hopper af sin befæstigelse vil motoren ikke starte, da karburatoren giver mere end fuld choker hele tiden. Tag luftfilteret af og kig efter om chokerspjældet ikke er lukket hele tiden uagte chokerhåndtagets stilling.

Fejlen passer vist udmærket på symptomerne der er opgivet.

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Nitter
Tak for hjælpen men jeg ved at jeg har sat de to sammen så det passer men der er den der nålstang hvor der er tre riller i toppen man kan justere den på men jeg ved ikke hvor langt den kan gå😐

Christian
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis