Placering af fjernvarmeunit

Hej

Jeg har fået den gamle fjernvarmeunit udskiftet med en ny, men er ikke helt tilfreds med den måde VVS-manden, har løst opgaven på.

Den gamle unit var en stående model med indbygget vandbeholder. VVS-manden mente, at den skulle udskiftes til en lignende model.

Da han så er færdig med arbejdet, viser det sig, at den er placeret væsentlig længere fra væggen, end den gamle var (35 cm fra væggen) Det ser nærmest ud so om, den står ude midt i rummet.

Vandrørene kommer ned bag uniten, så med mindre man flytter på dem, kan den ikke komme helt ind til væggen (Det var den gamle heller ikke)

Men den nye kunne så vidt jeg kan se være skubbet godt 20 cm længere ind.

VVS'eren er dog fyldt med gode undskyldninger om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre:

1. Han siger, at der ikke er plads nok til at presse rørene sammen, hvis uniten flyttes tættere på væggen.

2. Han siger at niveauforskelle fra de eksisterende rørs ender og til studserne på uniten kræver en vis længde på de rør, han har monteret (altså for at kunne "optage" niveauforskellen)...

Jeg synes, det lyder som dårlige undskyldninger, og har ham lidt mistænkt for, at dette bare var det letteste at lave.

Hvad siger I? Jeg vedhæfter et par billeder.

 

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg holder med dig i at det ligner noget amatørarbejde der bare skulle overståes på kortest mulig tid.
Ville der være noget i vejen for at flytte uniten hen ved siden af rørene?
Hvis uniten blev placeret ved siden af rørene, kunne rørføringen laves under uniten.
Hvorfor vælge en unit med varmtvandsbeholder?
En moderne pladeveksler til opvarmning af brugsvand er billigere i drift, og fylder væsentligt mindre end en varmtvandsbeholder.

Søren O
Tak for svar Søren.
Flytte unitten passer ikke helt sammen med mine planer om måske at sætte en dør i væggen. Og mht valget, så tillader det jernvarmeværk vi er tilknyttet ikke varmevekslere på brugsvand.

Jeg tænker bare, at det i 1986 var muligt for vvs'erne at få den gamle unit meget tættere på rørene, og at det derfor også burde kunne lade sig gøre i dag. Det var godtnok skruet sammen dengang, men det har jo også krævet plads til værktøj mv.

Er det noget, jeg skal klage over?
Jeg vil tro at alle tilslutninger til din nye unit går lodret ned, således at rørene kunne føres i gulv.
Med en ny unit er der også et målskema med, således at rørene kan placeres på forhånd.
Så kan hele rørføringen laves før unitten stilles på plads. Hermed er det muligt at stille uniten helt ind til de eksisterende rør. Hvis et af de gamle rør ikke er placeret optimalt, er det da også muligt at korte det af, og skære nyt gevind.
Gevindrør, rørbøjninger m.m. kan da stadigvæk købes. Det tager noget længere tid at montere, men er ok at anvende.
En VVS montør med respekt for sit fag, kan ikke være tilfreds med den løsning der er lavet hos dig.

Søren O
Nej, det synes jeg jo heller ikke, at han kan. Nu må vi se, hvad der sker - har bedt mester komme forbi og tage et kik på det.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis