Tilslutning af opvaskemaskine + kalkfilter og espressomaskine

Hej

 

Håber jeg kan drage fordel af jeres viden, jeg har først for 2 dage siden vidst hvad en brystnippel er : )

Allerførst skal jeg have bekræftet at jeg må udføre opgaven selv:

På vandledning er der en 1/2" muffe efter en stophane.

Så vidt jeg kan se er det messing og rustfrit, jeg har derfor tænkt mig at holde mig til rustfrit.

Det er på denne muffe jeg vil tilslutte både en opvaskemaskine og en slange til et kalkfilter fra kalkfilter til espressomaskine.

Har læst at jeg selv må lave det når der er en stophane

Det skal være lovligt og forsvarligt.

Her er hvad jeg har allerede, men jeg køber gerne nyt.

Vandledning 1/2" muffe

90° nippel/muffe rør
Brystnippel 1/2"
Forskruning 1/2">3/4
Aquastop
Tee 1/2"
Kontraventil 1/2" på begge sider
Højre side 1/2" > 3/4" og stålflet slange til filter
Venstre side 1/2" > 3/4" og plastik slange til opvaskemaskine

Ville foretrække en løsning med færre samlinger, min idé virker noget Storm P agtig.

Det er vigtigt at der ikke kan komme vand fra opvasker til filter da filteret er dyrt.

Jeg har læst en del om materialer og korrosion, og det er vist nødvendigt at forstå det helt grundlæggende hvis man skal kunne vurdere det selv, og det kan jeg ikke.

Skal jeg bruge PTFE eller pakgarn og fedt?

 

På forhånd tak for den tid i bruger herinde

 

esben

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du behøver ikke at være bange for vand fra opvasker slår tilbage. Efter Aqua stop (som vel sidder på opvaskerens slange) er det trykløs. så det kan på ingen måde komme tilbage selv om vandtryk falder væk i installationen.
Jeg går ud fra at opvaskerens tilslutning er 3/4" Så ville jeg starte med:

1/2" brystnippel (nu det er den du har) > 1/2" Tee > 1/2" brystnippel > overgang 1/2 / 3/4" og så opvaskerens aquastop. Så er opvasker monteret.
Til filter 1/2" / 3/4" overgang > den hvide blok.

Det eneste der kan gøre det enklere er at bruge 1/2" / 3/4" brystnippel efter Tee så sparer du overgangen, men den fylder jo ikke noget. 

Omkring korresion, så er det kun hvis der er kobberrør involveret i installationen at man skal tage sig i agt. Du har tilsyneladende rustfri stål, så det har ingen betydning om du vælger rustfri eller galvaniseret. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg ville gøre det enklere ved at bruge en dobbelt stopventil som denne:
http://www.billigvvs.dk/Roer-Fittings-Ventiler-Stophaner-Nilhaner--Dobbelt-Stopventil-1-2-x-10-mm-3-8-nippel-3-4-til-vaskemaskine-1639434.html

Så har du mulighed for at afbryde vandtilførslen til hver maskine, og du får indbygget kontraventil.

Du skal nok dreje dit nuværende t-stykke udad, for at kunne skrue den på, men det ser heldigvis ud til at være let nok på den måde det er lavet. Du kan dreje det tilbage, når du har monteret hanen - så fylder det ikke så meget.

På billedet synes jeg det ser ud til at tilslutning til expresso med kalkfilter er 3/4" Så det er jo lidt anderledes end den dobbelt stopventil som er ´for 10 mm slange.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Det kræver en enkelt overgang fra 3/8" til 3/4" at løse det problem. Stadig væsentligt mere simpelt :-)

http://www.vvs-shoppen.dk/diverse-942/messing-nippelmuffe-3-4-3-8-048241132/

Der burde stadig komme rigeligt vand igemmen til en espressomaskine.

Ja med den overgang kan det laves. Og ¨å spørges der om man skal bruge tape eller garn +pakfedt. Tape har den ulempe at det virker kun "fremad" har man behov for at justere lidt tilbage er det utæt. Så anbefaling er at købe en tube unipak + en lille rulle garn.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
1000 tak for svar

Jeg har købt en nilhane som den der blev linket til og en 3/8 til 3/4 adapter sammen med pak garn og fedt

Også en Aquastop magnet OL den jeg allerede har. De kommer begge på monteret lodret.
Så skulle jeg være sikret mod alle tænkelige uheld

Håber pakgarnet er nemmere at få tæt, har brugt en hel rulle teflontape bare på opvaskemaskinen...

Nilhanen er genial og sparer mig for en masse samlinger.

Kan være jeg vender tilbage med flere spørgsmål når jeg skal samle det. Men ellers siger jeg tak for hurtig og effektiv hjælp
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis