Hej med jer!
Jeg har længe læst med på forummet her, og hentet megen inspiration og tips til diverse GDS-projekter. Nu har jeg endelig fået lavet mig en profil, så jeg selv kan stille spørgsmål, og på sigt bidrage med gode råd :-)
I første omgang har jeg et spørgsmål jeg godt kunne tænke lidt input på.
Jeg skal snart igang med at montere køkken i vores hus. I den forbindelse vil jeg gerne have en køkkenbordplade i eg 18mm med sort linoleum på toppen. Køkkenvaske har jeg købt, og jeg kan fint selv montere den… så længe det er almindelig nedfældning. Jeg synes dog det er pænere med en planlimet vask, men her stoppe mine evner mig, hvis det skal gøres ordentligt.
Men kunne man gøre det på flg. måde: Efter at linoleum er limet på bordpladen måler jeg op til hullet i vasken og skærer dette ud. Herefter lægger jeg vasken i og streger op på linoleumen rundt om vaskens kant. Linoleum skæres fri og fjernes fra pladen. Kanten på linoleum slibes pæn… vasken monteres, og der fuges evt. mellem vaskens kant og linoleumkant med en silikonefuge.
Linoleum har en tykkelse på 2mm og vaskens kant har en godstykkelse på 1mm.
Jeg har vedlagt en tegning, der viser hvad jeg mener.
På forhånd tak :-)