Løsning på uisoleret varmerør ???

Vi har i sommers købt et hus i et plan på 156 m2 fra 1979. Opvarmningen er et oliefyr og en-strenget radiatorsystem.

Problemet er at varmerør under gulvet ikke er isoleret medførende en meget høj uregulerbar varme i hele huset - bla. en temperatur på 24 grader i soveværelset og 19,5 i de fjerneste værelser. 

Ejerskifteforsikringen har godkendt skaden. Løsningen går ud på, at vi skal skrue ned for varmen i fremløbet til radiatorerne, så varmeafgivelsen under gulvet blive nedsat. Selskabets konsulent mener dog at løsningen vil bevirke vi ikke vil kunne holde varmen i stuen og i køkken/alrum. Selskabet bevilger i den anledning en ny og større radiator i stuen samt en luft til luft varmepumpe i køkken/alrum (samlet beløb kr. 27.000). 

Vi er betænkelig ved den løsning - dels er vi ikke sikker på at varme afgivelsen fra varmerørne bliver så lille, at soveværelset får en ordentlig temperatur, dels er vi betænkelig ved om vi bliver i stand til at holde varmen i resten af huset med en meget lav fremløbstemperatur.

Endelig vil det vel betyde, at vi konstandt manuelt skal regulere fremløbstemperaturen afhængig af udetemperaturen ?

Spørgsmålet er om det anvistning løsning overhoved kan bruges eller om vi skal kræve en anden løsning - og hvad vil den rigtigste ( eller bedre) løsning være ??

Er der nogen som kan oplyse mig om hvilket krav der var i 1979 til isolering af varmerør ?

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ved ikke om det direkte var et krav at isolere varmerørene, men de anlæg jeg kender til er alle blevet isoleret med 20 mm lamelmåtte, og var det ikke synlige rør, blev det hele pakket ind i vindpap.
Regulering af fremløbstemperatur klares nemt med et vejrkompenseringsanlæg.
Jeg vil helt klart foreslå at lave anlægget om til 2-strengsanlæg. Hvis i skal i gang med en større renovering, kunne det jo passende blive i gulvet. Ellers kan du flytte rørene op på loftet - det bevirker dog at radiatorrørene bliver synlige på din væg.
Hvis du ikke vil gøre så meget nu, kunne du eventuelt føre det nuværende "hovedrør" udenom dit soveværelse - altså op over loftet.

Søren O
Tak for svaret. Vi vil nødig gennem en større renovering på nuværende tidspunkt.

Vil det være rimeligt, at kræve installation af et vejrkompenseringsanlæg som supplement til den tilbudte løsning ?

Er der nogen som kender kravene til isolering af varmerør i 1979 eller som kan henvise mig til hvor jeg kan finde oplysningen ?
Løsningen blev, at vi fik installeret varmepumpen og et vejrkompenseringsanlæg. Det virker fint - og så er opvarmning med varmepumpen enda betydelig billigere end olie . Alternativet ville være synlige rør i hele huset.
Vi vil så i løbet af sommeren selv brække gulvet op i soveværelset og isolere varmerørene.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis