Pudsning af trappe i porebeton?

AskH.
AskH.
878 2860

Hej Alle

Foran vores hoveddør er der en trappe opbygget af porebeton/gasbeton elementer og beklædt med fliser/klinker (altså ikke betonfliser, men brændte fliser).

Desværre er fliserne begyndt at knække, der trænger så vand ind til fliseklæbere mv. Skaden er naturligvis selvforstærkende og selvom jeg har stoppet hullerne med lidt vandtæt fuge er det bestemt kun en midlertidig løsning. Trappen skal altså renoveres mere grundigt. De steder hvor jeg har kunne kikke ind ser det dog ud til at selve porebeton elementerne er i helt fin stand.

Da jeg egenligt ikke er så glad for klinker har jeg tænkt på en løsning hvor man fjerner klinker samt så meget af fliseklæberen som muligt også pudser et slidlag i beton udenpå elementerne i stedet (evt. med noget farve i beton'en).

Nogle der ved om det er en god ide?, og i så fald hvor tykt et betonlag skal man så gå efter på hhv. de lodrette og vandrette flader? - er det nødvendigt at opbygge forskalling og støbe de lodrette flader eller kan man nøjes med et tyndere lag der pudses udenpå porebetonen?. Ligeledes skal der pudses beton direkte på elementerne eller bør man som der nogle steder forslås ved renovering af støbte trapper svumme med fliseklæber før man pudser betonen på vådt-i-vådt?

 

p.s. jeg har læst en række rigtig gode indlæg her på forummet om renovering af betontrapper mv. men ikke nogle der snakker om det tilfælde hvor selve grundtrappen er opbygget af porebeton


Ask
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
ev elmand
ev elmand
16730 7480
Velkommen på LDS
På siderne behøver du ikke mere en et "pudslag" altså 8 -12 mm da jeg går ud fra at flderne er ret lige. Det er med udkast er en ting, nemlig sand og cement vælling der bliver kastet på. Den med fliselim er en anden teknik, som jeg tror er bedre i din situation. De skal have evt. alger o.s.v. renset af.
På selve trappefladen kan du gøre på samme måde, men helst lidt tykkere. Men der er vel en grænse for tykkelsen ved dørtrin f.eks. Hvis den gamle fliselim sidder godt fast er der ingen grund til at spilde tid på at få det hele af.
Det er altid forkant på en trappe der først tager skade. Og beton har lang tid om at hærde helt op, så det er sart den første uges tid.
Men generelt kunne det være smart med en forstærkning ude på kanten. Der findes rustfri hjørne forstærkning. Og er det sat omhyggelig på er det meget nemt at bruge det som leder.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Nu skriver du "trænger vand ind" ...så tillader jeg mig at gå ud fra at trappen er udendørs. Den meget simple grund til at du ikke kan finde noget om trapper i porebeton er simpelthen at det er uegnet til udendørs brug. Især hvis det er med vandrette flader, hvor vandet kun forsvinder langsomt, og ikke straks drænes væk, som det f.eks. ville blive på en pudset blokvæg.

Nu har jeg ikke set trappen, og har derfor svært ved at gisne om hvor stort et arbejde genopbygning i rigtig beton vil være. Afhængig af størrelsen kan det hurtigt blive ret omfattende... Og jeg ved det slet heller ikke er det spørgsmålet går på, men jeg har bange anelser for din fremtidige fritid, og spørgsmålet er så om ikke det måske var en idé at tage nælden ved roden, og alligevel støbe en ordentlig trappe i beton? ...når tiden er moden.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
AskH.
AskH. Trådstarter
878 2860
Ja det anede mig jo nok at porebeton ikke var den bedste ide. Men det er jo nu engang hvad jeg står med.
Dog vil jeg sige at blokkene ser ud til at stå meget flot nedenunder fliserne (det kan jo ændre sig hvis der kommer vand nok ind, men indtil videre). Så jeg vil nok prøve med ev elmands model i første omgang. Trappen er lidt over 1m i højde, så er der er en del trin og arbejde i at støbe en helt fra bunden

Mange tak!

Ask
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her