Hej alle.
Jeg fik pludselig i går et problem med strømmen i huset. Skulle til at lave mad, men da jeg tændte komfuret, begyndte alt lys at blinke og noget af det slukkede kortvarigt, indtil jeg slukkede komfuret igen. Mikrobølgeovnen og ovnen får også lyset til at blinke, faktisk hver gang jeg tænder et elapparat, påvirker det lyset i huset.
Dette er MEGET mystisk i min verden:
I kælderen har jeg en elvandvarmer, der kører på kraft. Jeg prøvede at slukke for den, men lige da jeg slukkede den, gik alt strøm og lys i huset. Da jeg tændte elvandvarmeren igen, tændte lyset igen. Det er ligemeget om jeg slukker vandvarmeren på kontakten, eller bare drejer termostaten ned på 0 - det giver samme resultat.
Jeg valgte at lade elvandvarmeren være tændt, så jeg i det mindste har LIDT lys i huset.
Nu når jeg sidder i stuen, blinker lyset lige kortvarigt, ca. hver halve time.
Dette giver absolut ingen mening? Det virker som om, at strømmen til huset løber igennem elvandvarmeren? Men kraftkablet til den, løber jo bare direkte op til sin egen gruppe i eltavlen(dog sidder der en afbryder imellem).
Ingen hpfi-relæ'er slår fra og kan ikke se, at nogle sikringer skulle være sprunget.
Jeg har boet her i ca. 6 måneder og har aldrig oplevet dette før?
En kammerat, som er elektriker sagde, at det KUNNE være en indgangsfase, der er sprunget? Men hvordan forklarer dette sammenhængen mellem elvandvarmeren og resten af strømmen i huset?
Hvad sker der lige her?
På forhånd tak.