Støbning af 10m2 gulv selv

Hej LDS'ere.

Jeg er ved at renovere køkken og skal af den grund havde støbt mit køkkengulv, da jeg gerne vil spare og prøve kræfter med det, har jeg besluttet at gøre det selv.

Min plan er at blande selv, dvs. jeg har købt støbemix som er beregnet til køkkengulv, med 0-8mm sten og tilsvarende cement. Skal selv blande Vand, cement, støbemix.

Jeg skal ligge 10cm beton, med gulvarme i. Blandingsforhold 1:4.
Det er 1m3 jeg skal have støbt. Har i nogen gode råd, hvis der er nogen der har gjort det selv?

Planen er, at jeg lejer en blander også får blandet til den rette konsistens for herefter at køre det ind.

Underlaget der støbes på er: Grus, 70mm lecandøde, 520mm isolering (flamingo, rionet + pex og så 100mm beton.

Er det en overkommelig opgave for en first timer? Og nogen jeg skal bære OBS på?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Byggenisse,

Det virker ikke som et uoverskueligt projekt. Har selv lavet tilsvarende en del gange da jeg var helt ung. Langs væggene skal du placere nogle 10mm "flamingo" plader, det er ikke for isoleringens skyld men for at dækket kan bevæge sig, gør dig lidt umage med at højderne passer så du ikke skal til at skære nede ved gulvhøjde bagefter.
Du kan godt slippe afsted med at blande i en murerbalje med piskeris/skovl i den her mængde, men det er altid en afstemning imellem kræfter, tid og penge, det er vores lod som gør det selv folk. Den eneste virkelig dålige erfaring jeg kan dele er en trillebør der punkterede halvvejs igennem projektet så vi måtte slæbe de sidste 2m^3 i spande.
Der er helt sikkert mange herinde der har lavet projekter som dit så der skal nok komme masser af gode råd over de næste par dage (afhængig af vejret)

"Jeg vil forsøge at svare på alt - hvis du har kigget i manualen"



"Holdt op med at virke er ikke det samme som gået i stykker. Start med en ren klud, så oliekanden"
Tak for det hurtige svar.

Den med kanterne skal selvfølgelig med, havde det på mit papir, fik det bare ikke skrevet ind.

Det jeg er mest bekymret for er, at jeg får en skæv blanding og et ulige udlægning. Altså at det "løber" fra mig.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Det skal bare ikke være for tynd så kan du sagtens styre det. Hvilket vll sige mere tør end du tror. Det må ikke flyde ud det skal være sådan fast i det

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Vær klar med ledere og alt der kan ordnes inden. Når først støbningen er gået i gang skal den forløbe jævnt og ud i et stræk, for at få et ordentligt resultat. Ingen stop og svinkeærinder med at tøjre rionet, fordi varmeslangerne trækker det op til overfladen (dette er dog hyppigst forekommende ved flydebeton). Det skal der altsammen være styr på inden. Vær også opmærksom på at hvis du laver gammeldags betonledere, så har de tendens til at tørre inden du får trukket betonen ud mellem dem, og der opstår dermed lunker, fordi den friske beton svinder ved udtørring. Dette kan modvirkes ved at benytte smalle ledere i plast, alu eller stål. Så er der ens svind i betonen.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!

selve blande processen vil jeg gerne beskrive. Du skal tømme en hel eller 2 sække cement ud i en murerbalje, vand skal fyldes i en anden murerbalje. (eller lign) Så stiller du blander på sådan en måde at den kan tippe direkte ned i trillebør. Måske skal der laves et lilel hul til trillebørens hjul eller blander hæves med en mursten under hvert ben.

Først smider du 1/2 spand vand ind i blandér, nu fyldes  8 store skovlfulde støbemix ind, og derefter 2 store skovlfulde cement. Nu kan du se om der skal lidt mere vand i. Du prøver at lægge mærke til hvor meget vand der mangler, det kan du jo lægge til ved næste blnding. Så efter få blandinger har du et mål i spanden for hvor meget vand du kan starte med. Når det har kørt 8-10 minutter kommer det ned i trillebør. Og det skal have en konsistens så det bevarer sin top og ikke flyder ud. Når du har vænnet dig til det nye køretøj kan du hæve antal skovlfulde så du ikke kører med 1/2 læs. men i sidste ende er det kun ca.16-17 læs ialt

Trillebør køres lidt væk og den næste blanding sættes over inden du kører ind.  

Når du er kommet 1,5 - 2 meter hen skal du til at have det første stykke trukket jævn med den 2 meter retholdt ved at trække i den samtidig med at man fører den i zigzag. Det er rigtig godt at sætte knæer på en rest flamingo hvis man skal sætte knæet på den våde beton. Retholdt holdes både på langs og på tværs, og den skal være i vater. Nu skal pudsebrættet igang, og det pudses pænt. De lunker der bliver smider du en lille klat i og pudser igen. I denne lnge tid må du ikke lde blanderen køre, for så går det ud over kvaliteten.

Når du har fået hele gulvet lgt og pudset (måske fået en kop kaffe) har betonen sat sig så det er tid at glitte. Mn kan smide en flaminge plade in for at sætte sig på knæenen. Glittebrættet trækkkes over hele fladen, så dan en lille smule skrå. så det er kanten der laver glitningen. Der vil så komme en lille stribe ind imod dig, men det forsvinder ved næste strøg.

 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Må jeg komme med et sidespørgsmål? hvad er fordelen med at glitte ift det videre arbejde?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Glitningen giver en tættere, mere kompakt overflade, som ikke er så porøs, og som er nemmere at holde ren, hvis man vælger at lade betonen stå rå uden yderligere belægning. Man skal dog passe på ikke at trække for meget vand op i overfladen under glitning, da det svækker betonen, hvorfor det kan være fornuftigt at lade den stå lidt, inden glitning påbegyndes. Alternativt kan man lave en kostet overflade, hvis man ønsker en mere ru overflade, evt. som bund for pudslag, da det kan medvirke til at øge hæftearealet. Husk at prime.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
Der skal trægulv på efterfølgende.

Tak for alle råd!
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hvis du med trægulv mener klikgulv direkte på beton , så er glitning en fordel.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis