Skimmel på tapet bag fodliste

Hej alle i kloge LDS folk

Jeg bor i et hus fra 1973... huset blev indvendig moderniseret i 2010 af de tidligere ejere, hvor der blev lavet nyt køkken, nyt badeværelse, nye lofter, nye gulve, isolering af loftet... alt indvendig havde mere eller mindre fået sig en tur da vi overtog huset i 2013.

De 3 værelser i huset har gulvtæpper - som vi gerne vil have ændret til laminatgulve i stedet. Et af rummene er vi netop startet på som skal ændres fra kontor til børneværelse. Jeg har netop fjernet fodlister i rummet og ser så at der i hjørnet er en del skimmel bag selve fodlisten i tapetet. Hjørnet er mellem ydermur og andet værelse.

Jeg havde ingen anelse om dette inden jeg fjernede fodlisten - der har altså hverken lugtet, været spor af fugt i det hjørne eller andet. Der har dog stået et skrivebord i hjørnet, som nok har gjort at der har været lidt "vindstille". I teorien kunne der også være spilt noget vand i tidens løb af os eller tidligere ejere, som kunne have fugtet hjørnet - dette er dog blot et skud i tågen.

Det ser kun ud til at være selve tapetet, hvilket giver mening da det er organisk, og bagsiden af listen. Umiddelbart tænker jeg at jeg skærer tapet af hele vejen rundt i rummet hvor overkanten af listen var før. Det nye gulv bliver en smule højere, så listerne der monteres bagefter stadig vil gå et par mm til en cm op over tapetet.

Ganske kort så er mit spørgsmål om jeg skal / kan gøre mere ved dette? Og hvis jeg skal, hvad kan jeg så gøre?

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

er det en ydermur hvor der evt kunne være fugt udefra der trænger ind fx fra et nedløb de er utæt eller ophobning af vand udenfor ?
 

@jetdirect - den ene side af hjørnet er en ydermur ja, men der er ikke noget nedløb ved det hjørne - nedløbet udenfor er 3 meter væk cirka. Muren er dobbelt muret med 7½ cm hulmur med rockwool. Generelt er ydermurene i huset lidt kølige her om vinteren, men ikke decideret fugtige.
Gulvet er desuden 15-20 cm over udendørs niveau...

For nogle år siden brugte vi en gulvtæpperenser i rummet og ekstra grundigt i nærheden af dette hjørne. Denne sprøjtede jo vand i gulvtæppet og sugede det op igen - men selvfølgelig ikke alt.

Kunne det tænkes at noget fugt fra denne rensning er trukket op bag fodlisterne (gulvtæppet går jo ind under listerne) og derved har dannet gode forhold for skimmel?

Umiddelbart tænker jeg ikke det er fugt udefra grundet dobbelt mur og hævet over niveau. Men kunne det være fugt nedefra - i så fald finder jeg det bare meget underligt det kun er hjørnet her der er ramt?
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Vask det af med Rodalon, også er den ikke længere.
Og er det tilbage fra i fik vasket gulvtæpper er det jo også dødt nu, og ikke en igangværende proces.
@Illisher Ja jeg skar tapetet af til hvor toppen af listen var før og gav området rodalon.

Området var ikke fugtig eller noget, så antager det "bare" er noget gammelt der har været der længe, og tror ikke det er en igangværende proces.

Gulvtæppet i rummet ligger bare løst direkte på betongulvet under. Dejligt nemt at fjerne

Jeg skal selvfølgelig have lagt det nye gulv ovenpå noget underlag af en slags - skal jeg her bruge et underlag med fugtspærre eller skal det være uden?

Hvis jeg skal have med fugtspærrer, så kan jeg vel ikke bruge alm dampspærre (har til overs fra andet projekt) som fuges fast rundt langt kanten og så bare smide alm underlag ovenpå?
lyder ikke alvorligt og ser heller ikke sådan ud, så det er ikke noget du skal ligge søvnløs over, jeg har set hos naboen noget der er endnu værre hele kælder vægge der er sorte og en lugt hvor man hiver efter vejret.

når det kun er i det hjørne og du har renset tæppe så lyder det til det er en lille "skade" fra den gang og det så er fugt der er trænget opdet har jo heller ikke spredt sig yderligere.

der er en lille video fra youtube der viser hvordan gulvet lægges korrekt
https://www.youtube.com/watch?v=e6p_NKQKSvY
husk at gulvet skal ligge lidt tid udpakket så det er tempereret så det ikke krymper efter du har lagt det
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Væk med alt tapetet. Vask ned med rodalon. Så kan du pletspartle væggen hvor der er huller, og bagefter fuldspartle den. Også male.
Vil det komme igen - Hvis væggen er dårligt isoleret eller luftfugtigheden er høj vil det godt kunne komme igen.
Skrevet af Knirkegaard på 25-02-2017 12:41

 

 

Underligt - ser nu at teksten ikke kom med til dette indlæg, så det kommer her: 

@jetdirect - endnu engang tak for svaret

Rummet har jeg indtil i går brugt som kontor og der har på ingen måde været noget at bemærke i forhold til lugten.

I dag ville jeg lige skære bunden af tapetet, og trak lige lidt mere ud i det for at sikre mig at få det hele renset af på væggen. Her blev det så lidt værre desværre - jeg kunne ret let hive tapetet fri i dette hjørne, og da jeg ikke er interesseret i at lukke det til før jeg har gjort hvad jeg kan for at fjerne det skimmel der er, så hev jeg op i tapetet så længe det var løst - må finde ud af hvordan det lappes senere, eller måske endda tapetsere på nyt i rummet.

Som det ses på fotos kunne tapetet hives noget op og der var skimmel bag  

I ren panik var jeg ved at rive huset ned, men da jeg gik resten af rummet igennem langs fodlisten kunne jeg ikke hive det frit andre steder, så det er igen kun i dette hjørne. 

Jeg har købt noget Protox Hysan som jeg vil rense det med. 

Så er fremgangsmåden følgende:
- Fjerne alt tapet der er berørt
- Rense området grundigt med Protox Hysan og skrubbe grundigt
- Reparere med nyt tapet hvis muligt

 

Men efter nærmere eftertanke, og lidt tid at sunde mig på landede jeg på nøjagtig samme løsning som du skriver Illisher - piller alt det gamle tapet ned... da det skal bruges som børneværelse vil jeg også hellere være sikker på der ikke skulle gemme sig andet - nu er jeg jo i gang med at splitte det ad alligevel

Jeg købte noget opløser til tapet i dag, og gik i krig med det... puh jeg havde glemt hvor langsomt det går og hvor træls et arbejde det er at fjerne gammelt tapet Men det er helt bestemt det rigtige at gøre at fjerne det og sætte nyt op.

Heldigvis er væggen bagved rigtig fin, så umiddelbart ser jeg intet behov for at spartlere andet end gamle skruehuller

Arbejdet skrider frem... tak for hjælpen endnu engang. 

 

hejsa
2 ting

1. protox hysan kan ikke bruges til afrensning. Det kan bruges til at forebygge at det ikke kommer igen.
2. lad være med at montere tapet på væggen igen - tapet giver vækst til skimmel

så lad væggen stå som pudset og så er den ged forhåbentlig barberet :-)

Dit problem kan sagtens være at dine kolde ydrevægge og varmen fra huset medvirker til for høj luftfugtighed og dermed er der basis for skimmelvækst. 70-75% RF er alt hvad der kræves for at det begynder.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også