Sprit- eller petroleumskomfur i båd

Efter at have besluttet ikke at ville have gaskomfur i min sejlbåd står valget imellem ovenstående - men hvilken er det bedste valg?

Hvilken er sikrest at benytte, hvilken er hurtigst til fx at få vand i kog, hvilken afgiver mindst lugt fra "brændstoffet", hvilken soder mindst gryderne til og endelig hvilken er billigst i brug?

Spritkomfuret er jo meget enkelt, da det blot er en beholder med en slags vat, der skal hældes sprit i. Ingen bevægelige dele eller dyser, der kan stoppe til.

Petroleumskomfuret skal først varmes op med sprit inden petroleumen kan tændes, og tanken med petroleumen skal der pumpes tryk i. I brænderen findes en dyse, der kan stoppe til.  I dette komfur kan man ifølge mine oplysninger anvende enten petroleum, mineralsk terpentin, jetbrændstof, rensebenzin eller evt. diesel.

Håber på gode råd og vejledninger til mit valg af komfur.

 


 

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har ikke svaret til dig.
Jeg er dog interesseret i at høre hvorfor du har valgt gas fra?
Er det noget du kunne have lyst til at uddybe?
Jeg har valgt gas fra p.g.a. at jeg ikke er tryg ved at have et "anlæg" under tryk i båden. Ved godt at petroleumskomfuret også fungerer under tryk; men trykket kan tages af beholderen, når det ikke bruges.

 

Hej
Jeg boede 2 år på båd med gas til køle/fryseskab og komfur med ovn, og det var jeg lige så tryg ved som at jeg har elektricitet i væggen nu. Men det skal laves rigtigt, og det koster jo lidt at få en autoriseret ud, men så er det også iorden, det er det eneste jeg aldrig har lavet selv, simpelthen fordi en pro med værktøjet gør det så hurtigt og så godt.
Når det er sagt, i mine sejlbåde (ja, plural, det er en sygdom) I folkebåden har vi en lille spejder koger, man kan da lave kaffe men hvis det er fordi man vil have varmen er det hurtigere at tænke på irriterende ting som havne afgift, ejendomsskatter og madpakken hjemme på køkkenbordet. Primus bænderen har vi droppet i LA krydseren, mest fordi at den "går til" når den ikke er brugt, og hvis man har glemt reservedelene hjemme så er der ingen kaffe. Hvor sprit apparatet med 2 blus på hver 1500w er helt vildt nemt at bruge. Hvis man tilsætter op til 8% vand til spritten, så soder den slet ikke, men det gør den heller ikke hvis der er over 20 grader.
Hvis vi havde tid til at sejle mere, så kom der et gaskøleskab i LA krydseren.
En helt anden mulighed fremfor en fast gasinstallation er de små blus med skru-på flasker, jeg købte en for mange år siden på både i Bella, låget er også en wok, og grill panden havde riller på den ene side og kant på den anden side til spejlæg og bacon, da vi købte hus flyttede den med ud i haven og så med en Weber omformer fra skruselv gevindet til en alm. 11kg flaske, det er trygt på den måde at når dåsen er skruet af så kan den ligge på dækket eller hænge i en pose på søgelænderet uden frygt for udslip. Vi lavede alt mad i 6 uger på det apparat mens vi sejlede rundt i en lille brøkdelsrigget på 7m, det var efter den tur jeg friede til min kone.
Du skal afveje dit valg efter hvor meget du bruger dit blus, og om du kan leve med lugten af petroleum engang imellem mod at få høj effekt. Hvis du alligevel trækker landstrøm i hver havn så koger du jo også bare vandet i en elkoger, og så fylder du termokanden inden du stævner ud.



"Jeg vil forsøge at svare på alt - hvis du har kigget i manualen"



"Holdt op med at virke er ikke det samme som gået i stykker. Start med en ren klud, så oliekanden"
Skrevet af chalamik på 22-02-2017 20:10
Jeg har valgt gas fra p.g.a. at jeg ikke er tryg ved at have et "anlæg" under tryk i båden. Ved godt at petroleumskomfuret også fungerer under tryk; men trykket kan tages af beholderen, når det ikke bruges.

vi lukker da også på regulatoren når vi ikke bruger gassen,

 

 


Det vi ikke når i dag ........skal vi da ikke lave om i morgen

Annonce
Hej
Du bør nok først overveje, hvor ofte du vil bruge komfuret, før du træffer en afgørelse. Er det gryderetter og stegning hver dag eller en kop kaffe i ny og næ.
Jeg har selv haft et Wallas petroleumskomfur i mange år, men det var længe om at varme op. Da det nu var udtjent, blev det skrottet og jeg købte et Origo sprit med 2 blus. Virker udmærket, men i mellemtiden købte jeg et gasblus med gaspatroner for 150 kr. hos Harald Nyborg. Fylder ikke meget, ingen installion osv. Da det kun bruges i havn, er det blevet mit foretrukne komfur. Det stilles oven på bordet i min Vega, og ender efter brug i kistebænken.
Der er selvfølgelig ikke kardansk ophæng osv. , da det kun bruges i havn og for anker. Bruger 3-4 patroner à 25 kr. pr. sæson, hurtigt, billigt og lugtfrit. Et blus synes nok, koge kartofler, ris etc. og derefter kommer bøfferne på panden.

1691
Tak for alle svarene.
Da vi ikke forventer at skulle foretage de store kulinariske udfoldelser i båden, har vi besluttet at beholde det spritkomfur med 2 blus, der allerede findes i båden. Derudover kan vi jo overveje at "investere" i et gasblus til gaspatroner, som anbefalet af "1691".

 

Og så lige afrundende:
Brug kun sprit beregnet Origo, Biltema har noget specialsprit, som nedsætter lugt og sod, det er lige så godt som den dyre Origonol.
Vil man spare på gas og sprit, så kog kartofler op, sæt gryden i en "høkasse" , sovepose, tyk plaid, et par timer. Så er de klar, når højrebsbøfferne skal på panden.

1691
Nu har vi brugt spritapparat i 14 år, og det er rigtig, at det er lidt langsommere til at varme op end gas, men konen har alligevel lavet mange fine retter på det. Men vi bruger altså almindelig kogesprit, vi har prøvet sprit både fra Biltema og Origonol og de lugter lige meget af sprit allesammen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis