Ja, jeg har isoleret soklen i et enderækkehus (gavl og bagside), og af alle de mange forbedringer jeg har lavet efterhånden er det her nok den der har givet den største besparelse samt bedste komfort-øgning - til prisen.
https://www.youtube.com/watch?v=-FKLHN9swxs
Huset på venstre side i videoen er med original sokkel (husene er fra 1980), hvorimod min sokkel til højre i videoen (et stykke inde i videoen) er isoleret - udvendigt.
Det er ret simpelt:
1) Grav ned langs soklen (men grav den endelig ikke fri, så kan huset sætte sig, eller gør det i etaper)
2) Stik noget trykfast styrolit (flamingo, whatever), ned langs soklen (2 x 100mm i forband)
3) Skær til med en varmetråd, det der stikker op (jeg har lavet 45 grader fald, for at undgå vand der samler sig)
4) Dæk til med tyndt armeringsnet, sikret med kramper, clips eller andet til at holde på nettet
5) Få en murer til at pudse det op
I en gør det selv version koster det ca 500-1000 kr pr meter sokkel, inkl materialer og betaling for murer. Hvis du skal betale nogen for at grave, sætte styrolit osv, bliver det noget dyrere.
Fordelen er nu at der er permanent isoleret. Det er NÆSTEN som at få gulvvarme, der bliver relativt lunt på gulvene (i forhold til før). Lige nu hvor sneen stadig ligger, er der sne ikke bare op til, men op ad min sokkel. De andre huse i området har ikke nogen sne 1-2 meter fra soklerne. Så kan man jo gætte sig til hvordan den sne er smeltet på de andre huse.
I øvrigt så har jeg mellem 1) og 2) ovenfor skåret ud til alu-pex rør rundt i siden af soklen (frem og retur), og lavet "sokkelvarme". Ikke noget jeg vil anbefale til fossile brændsler, men når man har solvarme kan man afsætte noget af varmen i soklen, som ellers ikke kunne bruges til andet (f.eks. eftermiddag, når pumpen ellers ville lukke ned når solen går på hæld, samt forår/efterår især, det stopper kulden endnu mere fra at komme ind i gulvet).
Men selv uden solvarme og "sokkel-varme" kreds, så er bare isoleringen noget der hjælper utroligt meget på både komfort, energi, miljø og varmeregning. Utroligt at der ikke er andre der har gjort det (af hvad jeg ved af).