Istandsættelser af Wegner cigar-stol

Hej med jer!

Jeg kunne godt tænke mig at sætte en Wegner ‘Cigar’ stole i stand selv. Jeg vil købe en i massiv egetræ og vil høre, hvad jeg så kan gøre for at få træet lyst og flot? Er det slibning med fint sandpapir og så behandling med sæbespåner - eller hvordan?

Kan man risikere at få fat i en stol, der har en lakering, man ikke sådan lige kan slibe af - eller bør man altid kunne slibe ind til træet?

Jeg vedhæfter et billede af en stol i massivt eg, som jeg kunne finde på at købe (den med grønt betræk) og en lys istandsat stol (de to billeder hhv. uden sæde og den med lysegråt uld), som ser ud, som jeg gerne vil have min til.

God råd modtages gerne;-)

Mange gode hilsner

 
 

 

 

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Velkommen til
Der er flere ting at tage hensyn til.
1. Du skriver du har købt egetræ, er det fordi der mangler noget på stolen, som du skal skifte? i så fald kræves det at du kan skille stolen ad for at kunne lave de rigtige tapper mm. Dit indkøbte træ skal være møbelkvalitet tørt (mener det er under 10% fugtighed) da det ellers kan sprække eller slå sig ved efterfølgende behandling.
2. Du skriver omkring slibning... hvis du vil lakere igen, behøver du ikke slibe helt ned til rent træ, men du skal matslibe lakken og sikre dig at den hæfter ordenligt (ingen små afskaldninger efter slag mm, da det vil kunne ses når du larkere igen).
Ønsker du at feks sæbebehandle eller oliere træet, ja så skal du helt ind til det nøgne træ, da lak ikke tager imod nogen af de 2, og du vil opleve "pletter"   

Du vil næsten altid opleve en farveforskel på "nyt" og "gammelt" træ, og det er meget svært at udligne, da du skal have en eller anden efterbehandling af træet. Der findes metoder til at lysne træ med, feks oxalsyre, men det er ikke nemt, og resultatet er meget svingende, da det afhænger af det enkelte stykke træ (og så er vi tilbage til møbelkvalitet træ, kontra "gammelt" træ).


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...

Hej Henrik

Tak for svar - jeg skynder mig lige at uddybe for at rette op på misforståelse;-)

Jeg har ikke købt egetræ. Det, jeg skriver, er, at jeg vil købe Wegner stol i massivt egetræ;-) Altså, ingen samling af gammelt og nyt træ. Jeg vil købe en brugt stol og selv sætte træværket i stand (+ købe nye hynder).

Jeg vil gerne ind til det rå træ med slibning og vil ikke lakere den igen, men gerne sæbebehandle eller andet, I kan foreslå.

Mange tak fordi du bød ind med gode råd;-)

Bedste hilsner

Susanne

 

 
 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis