Gulvvarme på uisoleret kældergulv

I har efterhånden været mig behjælpelig ved mange aspekter af mit gør-det-selv huskøb, så nu får i lov til at assistere mig igen. :-)
Der er ved at være sat endeligt punktum ved stueplan, så turen går snart til kælderen.

Vi har lavet gulvvarme udlagt på strøer i stueplan og er blevet meget glade for den løsning. Vi ønsker det samme i kælderen, men det er jo lidt en anden fremgangsmåde, der skal til.
Der er lagt klinker i hele kælderen. Der er 70kvm uisoleret gulv og 40kvm tilbygning, der er isoleret under gulvet.

Spørgsmålet er nu, hvilket fremgangsmåde der vil være den bedste rent praktisk, men i særdeleshed også økonomisk?

- Vi kan banke de 70kvm op, understøbe, isolere og bygge gulvet op på ny. Det er vi IKKE interesseret i som udgangspunkt, da det bliver for stor en opgave.
- Vi kan støbe gulvvarmen direkte på eksisterende gulv og lægge nyt gulv herover.
- Vi kan udlægge flamingo med sporplader direkte på eksisterende gulv, trække slangerne heri og lægge nyt gulv herover.

Hvad vil være bedste løsning? Muligvis en fjerde, som jeg ikke har tænkt på? Jeg ved, at man skal overveje varmetab ved uisoleret gulv, men vil varmetabet være stort, hvis pex rør trækkes i flamingo - tænker det isolerer ret fint ned mod det kolde gulv? Hvad hvis vi støber det ned og ikke bruger flamingo?

Vil gerne undgå for meget byggehøjde, da vi i en stor del af kælderen kun har 205cm til loft. Der er 222cm i tilbygningen, så der er lidt flere muligheder.

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Med 205 cm i lofthøjde har du faktisk kun 2 muligheder efter min mening.
Lad det blive som det er, eller lave det ordentlig. Man kan ikke bruge et rum til andet end oppbevaring hvis der er under 200 m i lofthøjde. Opbevaring kræver ikke gulvvarme.
Vi Havde en kælder der kun var 150 cm i lofthøjde. Der kunne stå noget bl.a en kasse kartofler i gamle dage. Jeg gravede ud - pumpede vand væk - understøbte - dræn + gruslag + isolering og så beton med gulvvarmeslanger. Lofthøjde 225 cm. Rigtig fin "baggang" på 12-13 kvm. som nu hart en pumpebrønd da gulvhøjde ligger 50 cm under kloak.

MEN gulvvarme er aldrig blevet tilsluttet, der er en rigtig fin temperatur året rundt.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg fik da aldrig fulgt op på den post.

Det er en rigtig fin kælder, der skal bruges til hobbyrum hvor der er 205cm lofthøjde, og spil/biograf/bar i det store rum med 222cm lofthøjde.
Vi kan fint leve med denne lofthøjde. Men da nuværende klinker er kolde året rundt, og vi alligevel skal lave nyt gulv, vil vi gerne have gulvvarmen.

Og som nævnt bliver udgravning og understøbning for stort og dyrt et projekt. Ville gerne selv kaste mig ud i det, men jeg ved hverken hvor jeg skal starte eller slutte. Og frygten for sætningsskader eller det der er værre, ja...?!

Men hvordan med gulvvarmen? Den kan jo laves i i sporplader af flamingo - tænker de i sig selv vil medvirke til at sende varmen op i gulvet i stedet for ned i underliggende klinker?
Hvor stor forskel vil det gøre, at der er isoleret kontra uisoleret, hvis der lægges flamingoplader ud?

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis