Hej
Jeg er ved at renovere vores gamle indendørs trappe, har fjernet gammel maling og slebet balustre og håndlister. Jeg overvejer hvad jeg skal gøre ved selve trappetrinnene. De er belagt med slidt sisaltæppe som er sømmet fast med kramper. Derfor tænker jeg ikke at det er muligt at fjerne tæppe og slibe den underliggende lak/fernis væk da det bare vil give træ-trin med en masse sømhuller i. Et andet alternativ er at spartle, slibe og male trinnene. Men da der er fyrretræsgulv både over og under trappen tænker jeg at det ville passe godt med træ-trin. Er det muligt at slibe trinene ned og så lime en ny træbelægninge på? Den skal selvfølgelig være ret tynd for at trinnene ikke bliver for høje, men 5-10 mm kan nok gå. Men kan det holde, eller vil den nye belægning løsne sig over tid? Jeg har ikke lyst til at man pludselig skøjter ned af trappen på et løst trin...
Har overvejet både en tynd finer, eller også finde et tyndt laminatgulv i samme look og så skære det til så det passer på trinnene. Kan se at man kan få det ned i 6-8 mm tykkelse.