BBR og evt. dispensation

Hej LDS forum.

Vi står med et problem, som I måske kan svare på.
(beklager den lange smøre neden under)

Vi har lige købt hus for aller første gang og blev desværre forblændet så meget, at vi valgte at købe på trods af BBR udfordringerne, da to andre købere også stod klar.

Vi er (nu) godt klar hvad vi skulle have gjort forinden osv. så ingen grund til diverse prædikener

Grunden er 768 m2.
Huset er 121 m2 (1970).

Problemer er som følger:

Der er to bygninger ud over huset.
Billede: https://drive.google.com/file/d/0B_...sp=sharing

Bygning 1) I den oprindelige byggetilladelse fra 1982 står der: "Carport med udhus, 33 m2 heraf udhus 8 m2 " -- Udhuset er et redskabskur. Jeg går ud fra at det samlede areal for carport/skur her menes af være 33 m2? - Det nuværende areal er knap 42 m2 inkl. skuret. Tagkonstruktionen hæfter på huset lige under gavlkanten. Hvor den før (som anmeldt) hæftede ½ af væggens bredde, hæfter den nu ¾. Carporten er lavet af træ og trapeztag. BBR står til at være 33 m2  Der er lidt over 2,5 m til nabo.

Bygning 2) Min største hovedpine er helt klart udhus/værksted !!!
På anmeldelsen fra 1997 står der "Carport åben på 2 sider. ca 27 m2 . 2,5 m i højden. ca. 80 cm fra skel" - På byggetilladelsen står der "'...meddeles tilladelse efter byggeloven til at påbegynde:' Carport m/redskabsskur 18 m2 " - Men på tegningerne og redegørelsen står der dog mål på 8,6x3 m (inkl. skuret) ~ 25,8 m2 . - Vores sælger (som er tømrer) valgte ved hans køb at omdanne "carporten" og redskabsskuret til værksted (ét rum uden vægdeling). Dvs. han lavede gulv, isolerede væggene, satte tegrende og fik lavet stikkontakter og lys. Målene er ca. 8,65x3,30 m ~ 27,7 m2 . Men nu ca. 2.6 m. i højden pga. den kraftigere tagkonstruktion. Stadig 80 cm til nabo. Ingen vinduer mod skel og vandet falder på vores grund.

Kan de ekstra kvm for carporten (bygning 1) godkendes eller skal den tilbage til oprindelig stand og så derefter ansøge om udvidelse?

Bygning 2 støder ikke ’direkte’ op til nogen af naboernes haver, men nærmere den enes ”baggård” (af mangel på bedre ord) og den andens carports bagende. Der er dog en nabo skråt overfor, det kan I se på billedet (båden er der ikke pt.). Men er der en mulighed for dispensation til det 10 cm højere tag på bygning 2? Evt. ved at indhente naboers accept til videre sagsforløb med kommunen?

Carporten er ikke det vigtigste af de to bygninger. Den vil vi kunne leve med at skulle reducere til oprindelig kvm.

Men hvordan er vi stillet med Bygning 2 i forhold til dispensation for noget der allerede er lavet?

Uden at være fagmand virker det som om, at reducere tagets højde med 10 cm ville være en ret omfattende opgave, samt måske fjerne 10 m2 hvis det bliver påbudt.

Det var noget af en omgang, men håber I kan svare

Mvh Dennis

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det nemmeste ville vel være at spørge Næstved Kommunes bygningsinspektorat eller leve med det, som det er.

fase
Er du utvetydigt gjort opmærksom på, at det du har købt ikke overholder reglerne og/eller er forkert i forhold til BBR?
Hvis du ikke er gjort bekendt med det, så kan du vel forlange at sælger bringer forholdene i orden.
Hvis du var bekendt med det ved købt, så er det dit eget problem.
Som Fabrin siger, så er kommunen et godt sted at spørge.
En anden mulighed er, at man tier stille og lader det være, hvis naboerne i øvrigt ikke brokker sig. Tag et par pils fra køleren og inviter naboen over på en snak om lidt af hvert. Så får du et indtryk af, om ikke de er almindelige fornuftige mennesker, som man kan have en gentlemanaftale med.
Her hvor jeg bor er der en stiltiende accept af, carporte/garager står op til skel og ikke 2,5 meter fra som lokalplanen sider de skal. Ligeså har vi stort set alle sammen mere end 30º hældning på terrænreguleringen ind til naboerne, men holder det på egen grund, og så er alle glade.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Jeg ville bestemt leve med som det er, uden at spørge nogen. Et gammelt ordsprog siger at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse.
Hvad er årsagen til at du nu arbejder i den sag. Er der naboer der klager eller lign.
Her i Herning kommune har vi lige haft en lignende sag igennem flere år. Der var carport opført ( igen af tidligere ejer ) lidt for tæt på offentlig vej. Efter vistnok anonym klage blev det påbudt at reducere med den del der var for tæt på. Der blev protesteret fra ejeren, men det endte alligevel med politi anmeldelse, Flere artikler i den lokale avis m.m. Så kom borgmestern på banen (han ønsker sikkert genvalg næste gang ) og bad tekninsk forvaltning se på sagen igen. Så efter en omgang nabohøring er der nu givet dispensation.
Det er bare et eksempel der viser at det ikke er så let at få dispensation, men det kan let overses hvis der ikke er nogen der gør dem opmærksom på sagen.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Chr - Som beskrevet var vi godt klar over BBR-problematikken, da det netop også er advokatens opgave at oplyse om (hvis man har hyret en sådan). Men med to andre købere klar til at springe på, valgte vi at slå til. - Selvf. kunne man invitere på en bajer eller kaffe, men så tænke den paranoide side i éen, at så kunne de først for alvor blive gjort opmærksom på forholdene på grunden, og så derefter lege anonyme stikkere til kommunen. Det er jo blevet populært, at anmelde hinanden i skjul...

Erik - Grunden var en eller anden forestilling om, at ajourføre BBR til de faktiske forhold, så alt på grunden var korrekt. Men det er sgu ikke for myndighedernes skyld, vi håber bestemt at kunne blive der de næste 30 år Min bekymring går nærmere på, om de kommer farene på et tidspunkt og truer med bål og brand efter vi flytter ind - Det er ikke mit indtryk, at der er/har været noget med naboerne fra forrige ejer.

Men også hvis vi nu vælger at lave en udestue i fremtiden. Det skal selvfølgelig anmeldes/anmodes, og så kunne det måske skabe problemer når der i forvejen på grunden er bygninger, der ikke passer med BBR. Også selvom bebyggelsesprocenten overholdes.

Umiddelbart er det eneste problem med at få det godkendt vel de 10 cm. som det er for højt.
Hvis det var mig ville jeg blot skrive til kommunes for at få opdateret BBR til de faktiske forhold og tie stille med at højden er 260 cm.
Ofte retter de blot BBR uden at stille flere spørgsmål eller krav om dokumentation, når der blot er tale om udhus / garage.

Annonce
Det er selvfølgelig en mulighed.
Et andet problem er jo også, at den står opført som en carport, men er i realiteten omdannet til et værksted/udhus
Hej

Søg lige på bygning i skel i Google og vælg billeder der vises en illustration over højden på bygninger i skel

Og den viser at du max må have en højde på 2,5m, 2,5m ind på din grund derefter stiger den 1:4

Så når jeg kigger på det du skriver ligger dit skur 80cm fra skel, så det burde ikke være et problem med de 10cm alt efter hældning på taget.

Men snak med kommune, de plejer at være flinke til at hjælpe især hvis man som os dødelige der ikke kender reglerne spørger om råd p en pæn måde 😀

Mvh
Manley
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis