Udsugning på badeværelse

Hej folkens og godt nytår,

udsugningen på badeværelset er stået af, så den skal jeg have udskiftet snarest. Jeg har været på loftet og gravet mig igennem isoleringen ovenfra så jeg har adgang til området ved udsugningen fra begge sider. 

Der har været lidt problemer med kondens i den gamle udsugning, så det kunne jeg godt tænke mig at se på om jeg kunne gøre noget ved når jeg nu skal i gang. Røret føres igennem koldt tagrum under gammelt asbest eternit tag.

Tidligere ejere har lavet nyt loft og i den forbindelse har de nok flyttet den originale udsugning til et nyt sted, så taghætten til udsugningen sidder lidt forskudt, hvilket vil sige at slangen lige pt går et stykke op fra udsugningen til nær tagpladerne, og så føres op langs tagpladerne 1-1½ meter hvor slangen så er spændt og ruget fast til taghætten.

Jeg kan godt læse mig frem til at taghætten bør være direkte over udsugningen så slangen er så lidt bøjet som muligt, men det er ikke rigtig muligt uden at det bliver en meget større omgang.

I dag er slagen nogenlunde isoleret med måtte og ståltråd og ud over dette ligner det at man har haft noget isolering til overs som er proppet omkring slangen.

Men til dette, skal jeg så købe noget flexslange der allerede er isoleret, eller bør jeg afmontere slangen og så selv binde / tape isolering omkring en alm. flexslange? Hvad fungerer bedst? Og er der noget jeg skal være specielt opmærksom på?

Den gamle defekte udsugning er pillet ned, så tænker den nye skrues op og jeg så fra tagrummet tætner dampspærren igen omkring den og til sidst sætter flexslangen fast til udsugningen med et spændebånd.

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tror jeg ender med at købe noget isoleret flexslange og smider 50mm ekstra omkring det.

Altså købe http://www.bauhaus.dk/vvs/vvs-artikler/ventilation-og-tilbehor/isoleret-flexslange-o102x4000-mm-fresh.html - skære til i passende længde og så smide et ekstra lag omkring af http://www.bauhaus.dk/traelast/byggematerialer/isolering/rockwool-lamelmatte-comfort-5000x1000x50-mm.html som jeg taper godt rundt om slangen

Er jeg på rette spor eller er det helt galt?

Hejsa
Jeg har selv lige købt ind til nøjagtigt samme problem, som skal fixes iaften. Jeg følger en artikel på http://goerdetselv.dk/hus/indeklima/ventilation/undgaa-kondens-i-udsugningen --- (beklager hvis man ikke må linke til den side her?!)
Jeg har købt 120mm bats som skæres til, vikles om flexrøret og fastgøres med isoleringstape - det er væsentlig billigere end det færdige rør. Tænker - uden at være fagmand - at det er lige så godt.
Daniel

Hej og mange tak for svar

Planen her er også at det skal fixes i aften.

Var faktisk godt kommet forbi den artikel også. Og ser også at der i beskrivelsen til de færdige rør med isolering står at der i nogle tilfælde anbefales at købe alm. rør og så selv isolere med 2x 50mm.

Det er væsentlig billigere ja, og sådan et lamelmåtte som jeg linker til er alligevel 5m lang, så den burde sagtens kunne klare det rør - det tror jeg simpelthen jeg prøver først.

Har nogle gamle rockwool flexibatts på 70mm liggende fra et tidligere projekt, men tror ikke disse er fleksible nok til at kunne bruges omkring røret - det kan nok lade sig gøre, men tror ikke resultatet bliver rigtig godt.

Så ny plan er alm. flexslange med 2x50mm tapet godt omkring

Jeg fik udskiftet slangen og monteret ventilatoren den anden aften.

Og en god tid at få det gjort på da vi jo netop har et par ret så kolde dage nu her.

Dog blev jeg lidt nedslået da jeg så tjekkede ventilatoren her efter arbejde i dag, og kunne konstatere at der stadig er problem med kondens - skjoldet under ventilatoren havde en god sjat vand i, og da jeg åbnede ind til "elektronikken" lå der også lidt vand i det rum, hvilket umuligt kan være godt!! 

Ventilatoren jeg har købt er denne: http://www.wattoo.dk/thermex-silent-100-design-chz-m-timer-9978857373 (håber det er ok at poste links)

Jeg fjernede helt den gamle slange og satte den nye ventilator i. Købte ny flexslange og rockwool lamelmåtte på 50mm. Der skulle bruges små 2 meter slange fra taghætte til ventilator, og der er 2 bløde "knæk" på slangen, da taghætten sidder forskudt for ventilatoren. Måtten rullede jeg om slangen 2 gange stramt så det sidder tæt og tapede godt med gaffa omkring. Gjorde det samme med næste stykke måtte så der lige var nok slange i begge ender til at kunne lave de bøj der skulle til for at montere på hætte og ventilator. Dette fik jeg sat op og herefter satte jeg godt med isolering omkring begge ender, ikke hårdt presset men sat lidt i spænd så det sad der og satte fast med ståltråd. Det skal siges at den ende af slangen der går til ventilatoren slutter under de cirka 300mm isolering der ligger på loftet, men der er stadig lige ladt nogle stykker godt omkring så der ikke er en masse luft. Slangen er spændt godt til i begge ender med spændebånd.

Jeg har vedhæftet nogle fotos.

Så hvorfor har jeg stadig problemer med kondens? Jeg fik ikke kigget op i taghætten, så ved ikke om den er isoleret - den er også lidt høj forhold til nyere taghætter jeg kan finde på andre sider. Jeg tændte lige ventilatoren og gik på loftet og rykkede lidt på isoleringen så jeg kunne mærke og plastik på taghættens bund føltes lidt lun. Kan det være at taghætten simpelthen ikke er isoleret og den derfor er meget kold disse dage og der derfor dannes en del kondens i hætten som så rejser turen tilbage gennem slangen?

Ventilatoren hænger direkte over badekar med bruser, så efter bad er der meget fugtigt luft lige der hvor den er.

Nu kom jeg også til at tænke på at der sidder sådan et plast-folie lukkespjæld bag på ventilatoren, og synes at have læst noget om dette før, men dette står ikke nævnt i vejledningen til denne ventilator. Da jeg søgte lidt på det fandt jeg dog montage vejledning på en anden ventilator ( https://www.bygma.dk/globalassets/inriver/resources/126337_montagevejledning2.pdf ) - og her står der i bunden på side 3 at denne også har sådan et lukkespjæld og dette skal fjernes ved montage i loft netop grundet kondens.

Så er det også lukkespjældet der er med til det? Så når ventilatoren ikke kører bliver slangen kølet ned af lufen udefra helt ned til bagkanten af ventilatoren, mens den anden side har varm fugtig luft?

 

Håber nogen kan hjælpe

hej

fand lidt inde på Duka's hjemme side om disse lukke spjæld måske det kunne hjælp på jeres problem med kondens



Monteres på afgangsrøret på ventilatoren. Lukkespjældet består af en klar plastfolie, der blæses op når ventilatoren kører.


OBS:
Lukkespjæld må kun placeres i vandrette rør, dvs ved installationer gennem væg. Der må ikke bruges lukkespjæld ved loftsmontagen. Garanti for ventilatorer bortfalder.
Annonce
Hej Muren 23,
ja jeg fandt nemlig også en montagevejledning for en Duka ventilator, og fandt godt det de skriver - netop med at ventilatoren er udstyret med plast folie lukkespjæld som skal fjernes hvis ventilator monteres i loft som min jo er blevet. De skriver netop at dette er for at sikre frit gennemtræk i hele kanalen og derved mindske risiko for kondens.

Det giver jo egentlig fin mening når jeg tænker over det... med lukkespjæld ligger der jo, på meget kolde dage, meget koldt luft langt ned i slangen når ventilatoren ikke kører. Og er man så i bad osv. og der er meget fugt i rummet længe efter, så vil dette jo stille og roligt trække ud i slangen trods lukkespjæld og der blive nedkølet meget hurtigt og danne kondens.

Jeg vil en af dagene tage mig sammen og gå en tur på loftet igen, grave mig ned i isoleringen så jeg kan få fjernet slangen på ventilator og komme til at fjerne lukkespjældet. Øv at jeg ikke fik det med første gang - den sidder helt ude nær ydervæg så det er super svært at komme til

Nå det er jo bare igang

Tak
men syntes det er lidt mærkeligt det skal være så svært at finde noget info om det

håber du får det til at lykkes
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis