Det her var da en tråd, hvor jeg synes jeg kunne komme med nogle inputs - så fik jeg også en anledning til at registrere mig, i stedet for bare at læse med.
Jeg er selv ude i nogle overvejelser om at købe noget hue grej, og har lige i dag fået den almindelige E27 White med dimmer switch/remote.
Det virker ud af boksen, og til en gang/bryggers er den efter min mening fin, men til opholdsrum tror jeg man mindst skal gå efter White Ambiance for at kunne få noget varme i lyset, når man dæmper..
Der skal man så nok have en Bridge, for at kunne ændre opsætningen af dimmer switchen, så det må blive mit næste køb...
Hvis du skal have en hub/bridge, synes jeg de fleste peger på Philips', da de har åbnet deres API, så den også understøtter andre producenter af pærer (m.m.) der overholder ZigBee LightLink standarden.
Dog synes jeg at have læst at der kunne være lidt udfordringer med at få bl.a. Osram Lightify til at holde fast i kommunikationen til Philips' Bridge. Jeg har dog ikke selv gjort mig erfaringer med dette, men tænker på sigt at prøve det af, da jeg har nogle lamper med E14.
Hvis du søger alternativer, ja så prøv at kigge på Osram/Sylvania Lightify - eller INNR, som jeg faldt over på eBay her den anden dag..
Osram har en fordel i at de har en pære med E14 fatning, men deres betjeningstryk er ikke så kønne, synes jeg. Prismæssigt ligger de også ret tæt op ad hinanden. Jeg mener en GU10 INNR lå omkring 150 - det var da lidt at spare, men jeg har (heller) ingen erfaringer med disse.
GE og Cree har vist også lavet noget, der skulle kunne tale med Philips' bridge, men det er vist primært i salg på den anden side af Atlanten..
Umiddelbart har jeg fundet de p.t. bedste priser på hue hos Proshop, men deres lager er lidt op og ned - og deres dimmer switch er i restordre - så søg lidt rundt..
[edit...]
Er det tilladt at nævne butikker/webshops m.m. i indlæg? Jeg har ingen forbindelse til ovennævnte, men tænkte at min gennemsøgning af nettet kunne komme andre til gode her..