Hejsa,
Vi har for nogle uger siden overtaget et nyt hus, hvor der er installeret et gasfyr, hvor styringen, så vidt jeg kan se, er Milton Moduline 400, mens kedlen er "Smartline".
Huset, som vi har købt, flytter vi ikke ind i endnu, da vi fortsat er i gang med at sætte det i stand, og der er således nogle gange nogle dage/uger, hvor vi ikke er i huset.
Derfor har vi naturligvis heller ikke som sådan behov for at opvarme et tomt hus, så vi vil derfor spørge, om der er nogle, der kender til en indstilling, hvor man kan spare på gassen i denne situation? Man kunne nok bare slukke for det, men jeg tænker på, at diverse rør osv. helst ikke skal fryse til is, nu hvor vi er i vintertiden.
Derudover må man også gerne komme med en idé til den bedste indstilling, som vi kan bruge, når vi engang flytter ind i det. Jeg kan se, at man kan indstille den til at køre efter udetemperatur og indetemperatur, men hvad er bedst? Og evt. billigst.
Mange tak på forhånd