Vi har fået etableret nyt badeværelse for ½ år siden med bruseniche med et Unidrain afløb. Af en eller anden årsag har afløbet aldrig fungeret særligt godt. Typisk kan man kun skrue ca. halvt op for vandet i bruseren før end afløbet begynder at løbe over.
Jeg tænkte umiddelbart at afløbet bare var stoppet med hår osv. selvom det var lidt mærkeligt med så nyt et afløb. Heldigvis har vi kælder under badeværelset, så afløbsrørene er lette at komme til. Jeg skilte dem derfor ad, men de var som nye indeni uden spor af hår eller andet slam.
Afløbsrørene fører hen til en 75mm vandlås som også er ny. Denne vandlås tager også afløbet fra håndvasken, som der ikke er nogen problemer med.
Jeg fårstår simpelthen ikke hvad der kan være galt. Er dimmensionen af afløbsrørene for lille? Er der for lidt fald på rørene?
Jeg har nævnt det for vores VVS'er og han mener det må være en designfejl i selve Unidrain afløbet. Det synes jeg lyder usandsynligt, for så ville de vel ikke sælge dem.
Håber på at nogen af alle eksperterne herinde kan hjælpe mig.