Hej
Jeg har er ved at lave nyt terrændæk (primært for at isolere) og har af- og genmonteret mine gamle massive fyr-gulvbrædder.Jeg har skåret feren lidt bredere, så der er plads til en nåddefuge (skibsgulv), som jeg snart skal have lagt i. Den del har jeg vist styr på.
Bagefter skal gulvet slibes. Gulvbrædderne er plane og i en rimelig stand. Overfladen skal bare genopfriskes lidt. Det er jo ikke et nyt gulv, så der er grænser for, hvor meget der kan slibes af. Men der skal jo også slibes nok til at nåddefugerne bliver pæne.
Skal jeg bruge en slibemaskine med valse eller en rondelsliber? En med valse er sikkert nemmere at bruge, men jeg er nervøs for at den tager for meget af gulvet.
Jeg har spurgt hos flere gulvforhandlere, men har fået forskellige svar.
Hvilken kornstørrelse skal jeg starte med? Jeg overvejer at forsøge med korn 80. Hvis det ikke er nok, kan jeg vel gå "tilbage" til korn 60 og siden finere korn.
Palle Dam