Ventil larmer/banker

Hej alle

Jeg har gulvvarme på det ene badeværelse, hvor der er monteret en fremløbsventil (ja der er...). Der sad en Danfoss RAS-termostat (dem fra midt-firserne) derpå. "Sædet" i termostaten (den som trykker på nålen i pakdåsen) var "slidt op", med det resultat at gulvet blev for varmt.

Efter jeg udskiftede termostaten med en RA-2990, er termostaten/ventilen begyndt jævnligt at brumme/knurre. Denne lyd forplanter sig til de andre radiatorer i huset, hvilket er MEGET irriterende....  (lyder som om nogen borer med en slagboremaskine)...

Hvis jeg skruer lidt op eller ned på termostaten forsvinder lyden - for en tid. Men den kommer igen i løbet af 5 minutter - 5 timer.

Jeg har så prøvet at skifte til en anden Danfoss-RAS termostat (den samme slags som sad der før), men resultatet er det samme.

Jeg har tjekket af nålen i pakdåsen ikke sidder fast, og at den "skål" der sidder i ventil-huset, som pakdåse-nålen trykker på heller ikke sidder fast.

Jeg håber virkelig der er nogen som har et løsningsforslag, da jeg er ved at være træt af at rejse mig 1-10 gange hver nat for at justere lidt på termostaten


Ikke håndværker, men kan godt lide at gøre ting selv :-)
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har oplevet noget lignende i leje-bolig, hvor årsagen var luft i hele anlægget.
Så hvis du kører lukket centralvarme system, så er det bare igang med udluftning af alle dine kredse/radiatorer og sørge for at der er vand nok på anlægget til at holde drifttrykket oppe i den rette ende.

 

Plejer og være fordi vandet løber den forkerte vej, gennem ventilen.
Til Steensen: Jeg hávde udluftet alle radiatorerne, så der er i hvert fald ikke luft i disse. Jeg har nu også udluftet gulvvarmen, så måske det hjælper. (Jeg anede ikke hvordan man udlufter gulvvarmen, så jeg spurgte en VVS'er). Jeg giver en melding om det hjælper.
Til LL1: !!!!! Jeg ved godt at dette vil kunne medføre bankelyde. Men helt ærligt.... Hvis det har fungeret, uden bankelyde, i over 10 år, hvad skulle så gøre at vandet pludselig løber den forkerte vej gennem ventilen !!! :-)

Ikke håndværker, men kan godt lide at gøre ting selv :-)
Afsluttende bemærkning. Efter jeg også udluftede gulvvarmen, er ventilen holdt op med at brumme/knurre. Så Steensen, du var inde på det rigtige.

Ikke håndværker, men kan godt lide at gøre ting selv :-)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis