Hej LDS'ere.
Jeg går og tumler med planer om at lave ny 1. sal på vores hus. Dog er huset kun ca. 6,5 meter bredt, hvorfor jeg forestiller mig en trempelkonstruktion med 50 graders hældninger. Ydermere tænker jeg, om spærrene kan rage ca. 20 cm ud over i hver side for at optimere pladsen. Jeg kunne godt tænke mig, at ca. 3 meter af huset (det er 15 meter langt) er med dobbelthøjt rum, hvor trappen også placeres. I det dobbelthøje rum skal der ikke være nogen spærfod.
Mit spørgsmål er, hvilken konstruktion der er den billigste at få udført i forhold til de nye spær? - jeg skal have en tømrer til at lave det. Er det præfabrikerede spær der kranes op, eller er det at lægge en kipbjælke af stål eller limtræ, hvorpå spærtræet tilpasses osv.?
Umiddelbart kunne jeg godt tænke mig en løsning uden hanebånd, da jeg synes det er pænest i forhold til loft til kip, men det kommer meget an på, hvad det koster.
Er der nogle andre fordele eller ulemper ved de forskellige løsninger, som jeg skal tage med i mine overvejelser?
Jeg kunne godt tænke mig nogle brede kviste, men tænker det er noget dyrere end veluxvinduer med underelementer som monteres i tremplen?
Mvh. Jakob