Konstruktion af 1. sal med trempel

Hej LDS'ere.

Jeg går og tumler med planer om at lave ny 1. sal på vores hus. Dog er huset kun ca. 6,5 meter bredt, hvorfor jeg forestiller mig en trempelkonstruktion med 50 graders hældninger. Ydermere tænker jeg, om spærrene kan rage ca. 20 cm ud over i hver side for at optimere pladsen. Jeg kunne godt tænke mig, at ca. 3 meter af huset (det er 15 meter langt) er med dobbelthøjt rum, hvor trappen også placeres. I det dobbelthøje rum skal der ikke være nogen spærfod.

Mit spørgsmål er, hvilken konstruktion der er den billigste at få udført i forhold til de nye spær? - jeg skal have en tømrer til at lave det. Er det præfabrikerede spær der kranes op, eller er det at lægge en kipbjælke af stål eller limtræ, hvorpå spærtræet tilpasses osv.?

Umiddelbart kunne jeg godt tænke mig en løsning uden hanebånd, da jeg synes det er pænest i forhold til loft til kip, men det kommer meget an på, hvad det koster.

Er der nogle andre fordele eller ulemper ved de forskellige løsninger, som jeg skal tage med i mine overvejelser?

Jeg kunne godt tænke mig nogle brede kviste, men tænker det er noget dyrere end veluxvinduer med underelementer som monteres i tremplen?

Mvh. Jakob

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Jakob

Trempelspær udføres på fabrik, det er umiddelbart ikke noget som tømre "bare lige" udfører.
Det kan sikkert udføres uden kipdrager og hanebånd mht. pris, så kan du jo bede om 2 tilbud.

Dobbelt højt rum og ekstra bredde kan leverandøren også tage hånd om.

Mht. Bredde/højde så skal du være opmærksom på evt. krav i lokalplanen og udover det i bygningsreglement.

Dertil skal etagen gerne understøttes på en langsgående skillevæg i stueplan som deraf også skal have et fundament.

Mvh Simon
Bygningsingeniør
Når det kun er 6,5m kan der sikkert lægges ekstra bjælker ind så man ikke er bundet af understøttelse.
Spær laves bedst og billigst på fabrik. og tømrer hejser dem sikkert op med en Manitou eller lign. Ellers vælger man at hele bundtet bliver sat af oppe på huset. De vejer ikke mere end man sagtens kan bære dem enkeltvis.
Velux eller kvist ? Med kviste får du meget bedre rum, men der skal også beregnes flere kvadratmeter. Så det komme også an på udnyttelsesgrad på din grund.
Naturligvis skal man kigge på hvad der er billigst, men det billigste er naturligvis helt at lade være, så har man bestemt sig for projektet bør man gå fuld ind. Ellers fortryder man det senere.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Vi fik selv lavet 1. sal på huset som tidligere havde en ca. 20 graders hældning med eternit tag, så kender lidt til det    Du skriver du vil lade taget "rage" langt ud over husmuren. Nu er smag og behag jo forskelligt, men de steder jeg har set huse med sådanne en konstruktion, så syntes jeg det ser helt forkert ud, så hvis du ikke har set dem i virkeligheden, så prøv at finde et for sammenligning. Vores rager ca 50 cm. ud og jeg ville have det længere ud over.

Kviste valgte vi ikke, da jeg godt kan lide den glatte overflade på taget (har i stedet 2xVelux ved siden af hinanden). DOG kan jeg sagtens savne pladsen indvendig med fuld stå højde i en kvist, så hvis du gerne vil have kviste, så gå efter det.

Men husk at få en ingenør til at beregne om soklen kan bære de ekstra kilo der kommer på og om vind aflastningen kan overføres til fundament uden at husets vægge slå revner.


Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Tak for svarene!

#Simbm: Jeg var nok lidt upræcis i formuleringen vedrørende spærrerne. Det er ikke nødvendigvis fordi tømreren skal lave dem selv, men det er mere, hvilken løsning der er billigst. Umiddelbart tænker jeg, at det er spær med hanebånd, men jeg vil gerne have en løsning uden, hvor jeg får loft til kip. Afvejningen går på om merprisen er så høj, at jeg godt kan leve med hanebånd alligevel. Jeg kan godt leve med en kipbjælke. Bredde og højde er der ikke problemer med.

#Ev elmand Det ville være rart at slippe for en understøttende tværgående mur, så håber du har ret med ekstrabjælker - tænkte også selv at det kunne lade sig gøre, da huset ikke er så bredt. Jeg tænker at Velux-løsningen giver det bedste lys, og jeg ville sagtens kunne leve med den løsning. Dog er jeg også opmærksom på at rummet er mere anvendeligt med kviste, og at det er ærgerligt at fortryde senere, men der er jo også et budget at tage hensyn til. Vil selvfølgelig gerne betale ekstra for kviste, men det kommer helt an på, hvor meget dyrere det bliver.

#MLU Jeg tænker kun, at spærrerne skal rage ca. 20 cm ud. Det er mest for at få lidt ekstra bredde, da huset er smalt, men tænker også, at det vil give mig mulighed for at facadeisolere huset (den nederste del) på et senere tidspunkt. Jeg tænker helt klart, at jeg skal have en ingeniør ind over.

Jeg har set, at man kan få momentstive spær... Kan de bruges til tungt tag + solceller? Hvordan er de prismæssigt i forhold til almindelige spær?
Få også lige et tjek på om dine mure kan bære en overetage.
Jeg gik med samme planer om en overetage, men mine indermure skulle forstærkes med damprør og tilhørende fundament.
Så vi valgte en tilbygning i et plan, det er vi super glade for i dag.
Jeg havde mulighed for at købe jord til, så det var muligt.

Vi prøver igen, i morgen --
Mine indervægge er 10 cm gasbeton, og en fagmand har vurderet, at de kan holde, men igen - jeg skal lige have en ingeniør til at sige god for det, inden jeg putter noget ovenpå! Min grund indbyder desværre ikke til at bygge ud i et plan.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis