VVS - Danfoss Living Connect

Hej LDS'ere,

Har netop haft besøg af en VVS'er da vi har udfordringer med at vi bruger ret anseelige mængder fjernvarme, da vores system afkøler ret dårligt (køler kun ca 15 grader), og vores gulvvarme ikke spiller sammen med radiatorerne. Et andet eksempel er at én radiator i et rum er kold, mens radiatoren 2m ved siden af er varm.. Så de "slås" lidt om at varme op.

Han har foreslået et Danfoss Living system, som egentligt lyder ret interessant. Dog, gav ham mig en pris på kr 37.000,- for nedenstående løsning som jeg synes virker ret dyrt (ift hardware priserne på nettet). De installationsvideoer jeg kunne finde fra Danfoss på YouTube, omtaler en installation af systemet der tager et par timer...

1 stk shunt til gulvvarme
7 stk rumtermostater (RS)
1 stk repeater
10 stk radiator ventiler
10 stk Living Connect termostater
NSU Living Link
Ny differensregulator AVPL komplet
+ manifold, termoaktuator, fittings m.v.

Jeg er klar over at en del af tingene er ikke noget man selv må pille ved... Dog, ville jeg gerne høre om nogen har erfaringer med Living Connect,og om sådan noget som fx skift af ventiler rent faktisk betyder noget. Han nævnte at de ville sørge for at ventilerne var indstillet helt korrekt til os - men det virker ikke som om at det er et produkt der reelt kan indstilles??

Håber der er nogen der har nogen tanker at byde ind med.

På forhånd mange tak
 

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg havde et tilsvarende problem i et lejet hus med gasfyret centralvarme, hvor det var så simpelt som at der skulle mere vand på anlægget, og efterfølgende "bare" luftes ud over alt.
Det er en mulighed for dig at starte med denne "nemme" løsning:
-Motioner alle ventil-stifterne på dine radiatorer, samt indstil for-justeringen korrekt i hele hytten på dine termostat-ventiler.
-Efterfølgende fyld anlægget efter, op til max driftstryk hvis du har indirekte fjernvarme
-Igang med at udlufte radiatorer og gulvvarme kredse i hele hytten, hvor du tjekker op på drifttrykket i dit centralvarme anlæg efter tilfredstillende udluftning af hver enkelt kreds/radiator=når der kan komme fuld varme på radiatoren ved max åbning af termostaten.

Ang. prisen på danfoss anlægget, kan jeg ikke udtale mig.

 

Nu er det et lidt halvgammelt emne - men deler lige lidt erfaringer for det tilfælde at det er nyttigt...

Jeg har sat et connect-system op "fra bunden", da vi for nylig fik fjernvarme. Det er et indirekte system, så man må godt selv lave radiatordelen af systemet, dvs. Det der er efter fjernvarmeuniten.

Kontrolpanel med ekstern strømforsyning: Helt simpelt - med ekstern strømforsyning (en lille transformator som på al mulig anden elektronik) er det bare to skruer. "Intern strømforsyning", der vel er lækrere og mere har karakter af "permanent løsning" kræver så vidt jeg forstår hul i væggen og en elektriker til at sætte det til husets strømsystem.

Termostater: Helt ligetil. Etn tryk på en knap og lille skrue, det er alt. Læs vejledningen.

Forbindelse til fjernvarmeunit: Vores nye unit passede til link-systemet, så satte fjernvarmeunit-forbindelsesenheden på systemet. Det er ret let, der skal kun løsnes nogle få skruer og sættes et stik i. Følg brugsvejledningen - sørg for at slukke for strømmen de rigtige steder så man ikke risikerer at få stød. Og, stikket kan vende på to måder - det er kun den ene der virker...

Radiatorventiler: Det var nye radiatorer, så det gav sig selv at sætte ventilerne i. I et gammelt system afhænger det vel meget af hvordan det er lavet oprindeligt hvor bøvlet - og dermed dyrt at få gjort - det er at skifte ventiler. Den eneste grund til at skifte ventiler er vel hvis de er uden forindstilling? Forudindstilling af en ventil er lige så let som at tænde for kartoflerne på komfuret - men det kræver noget at finde ud af hvad de skal stå på. Jeg satte selv forudindstillingerne - vi har rio-radiatorer, der jo er super-almindelige i dk. Og på Ribe jernindustris hjemmeside er der et fint excelark, der giver hvor mange watt en radiator på en bestemt størrelse er dimensioneret til ved en bestemt frem- og tilbageløbstemperatur. Og danfoss har diagrammer over hvilken forindstilling en radiator på x watt skal have ved et givet driftstryk i anlægget med en given ventil. I dokumentation til cirkulationspumpen fandt jeg driftstrykket. Det fungerer fint.

Vi har ikke gulvvarme, så har ingen erfaringer med det. Men tænker der kan være noget bøvlet - og dermed dyrt - rørarbejde i det...

Summa summarum: synes ikke tilbuddet lyder helt hen i vejret, vvs'erne har for meget at lave for tiden har jeg indtryk af... Men hvis man kan noget selv er det jo altid billigere... Hvis du har mod på rørarbejdet kan du sikkert spare rigtig meget. Og hvis ikke kunne du jo se om du kunne få et tilbud på den del, og så selv sætte "elektronikken" op...

Vh

Niels

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis