Gulvvarme 1. sal - varmerør nedefra

Med et "Filigrandæk med overbeton, i alt 14 cm" mellem stue-etage og 1. sal, så overvejer jeg i forbindelse med gulvvarme-installation i stue-etagen, at inkludere renoveringen så der også kommer gulvvarme på 1. sal.

Det vil være en del nemmere at pille loftet ned i køkken og stue, lægge varmerør på undersiden af betondækket, og så sætte et nyt loft op - i stedet for at gøre det i 3 værelser og en gang på 1. sal. Som beskrevet i andre tråde here på LDS så er jeg ude efter at ha fat i så meget masse og overflade at gemme varme i som muligt, da der er solvarme.

1) Jeg kan suge mere varme til mig når solen skinner (større masse der har relativ lav temperatur)

2) Jeg kan nøjes med en lavere fremløbstemperatur (større flade der varmes op)

3) Varmen holder i væsentlig længere tid end hvis jeg bruger radiatorerne som hovedsageligt bare opvarmer luften (hurtigere opvarmning med radiatorer, men flygtigt, bliver hurtigt koldt om natten).

Jeg har tænkt mig at klistre varmerør op ved at bruge alu-varmefordelingsplader. Jeg håber der er en smart måde jeg kan lime alu-pladerne fast på undersiden af beton-dækket, så kontaktfladen bliver god, og jeg ikke skal bore. Noget der holder "for evigt" og kan tåle ændringer i temperaturen (muligvis ned til 18 C, op til 30 C). Alu varme-fordelings-pladerne vil både hjælpe til at sprede varmen, men også til at fastgøre varmeslangerne - for tyngdekraften virker jo den forkerte vej lige pludselig, så der skal ikke (kan ikke) støbes som på et gulv.

Men alu og beton ligger et godt stykke fra hinanden i temperatur-udvidelses-koefficient. Rustfrit stål og jern er meget tættere på beton mht udvidelse, men varmen spredes ikke så hurtigt. Ikke kun mht at kunne mærke forskel på gulvet, for der er jo 14 cm til oversiden af gulvet - men hvor hurtigt det kan suge varmen når fremløbet ofte ikke er så meget varmere end selve gulvet. Hvis jeg kun limede hver plade to steder, så burde de kunne arbejde lidt. Hvordan kan man ellers nitte, stifte eller på anden måde gøre pladerne fast på en nem (men permanent) måde?

Kommentarer modtages gerne


Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Med et "Filigrandæk med overbeton, i alt 14 cm... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Gipshejs, eller 1 lægte under hver der lige netop er lidt for lang til at nå gulvet. Så skal man have den parat i nå afstand.Den presses så under. Så er det kun den første efter vending der er lidt besværlig, den næste stikkes lidt ind under den første o.s.v. 
Når det sidder på plads bruger du en god slag hammer og borer op igennem til 6 mm rawlplugs. Nogle skruer med stor skive på kan sagtens holde det. Måske ikke en fancy løsning, men " simple is always best"
Det er lettere at bore et nyt hul end at genbruge nogen der er placeret til noget andet.
Men ellers har Hilti f.eks. nogle søm der skydes op med en lille løskrudt patron.

klik her for eksempel 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Skrevet af ev elmand på 17-11-2016 08:29

Gipshejs, eller 1 lægte under hver der lige netop er lidt for lang til at nå gulvet. Så skal man have den parat i nå afstand.Den presses så under. Så er det kun den første efter vending der er lidt besværlig, den næste stikkes lidt ind under den første o.s.v. 
Når det sidder på plads bruger du en god slag hammer og borer op igennem til 6 mm rawlplugs. Nogle skruer med stor skive på kan sagtens holde det. Måske ikke en fancy løsning, men " simple is always best"
Det er lettere at bore et nyt hul end at genbruge nogen der er placeret til noget andet.
Men ellers har Hilti f.eks. nogle søm der skydes op med en lille løskrudt patron.

klik her for eksempel 

Det kan jeg sagtens se for mig, det med lægterne der er lidt for lange som sættes mod til at holde det op.

Nu sætter jeg nogle af ideerne sammen, og tænker mig en "holder" banket sammen af nogle lægter, som passer med en varmefordelingsplade (skåret ud der hvor røret løber). Undersiden af holderen med et vippe-beslag, hvor der sidder en lang lægte på (tilpasset afstanden til gulvet). Dermed kan man håndtere holderen, rør, plade samt lægte med en hånd (om nødvendigt), da lægten sidder på med beslaget.

 

Måske skal det være med alu-pex, hvis man ellers kan få en dimension der passer til eksisterende varmefordelingsplader - så kan jeg senere forme det lidt, hvis det nu ikke ligger helt tæt på betonen. Eller måske er det lige meget, egentligt burde normale gulvvarmerør kunne bruges.

Jeg vil mene at på den måde skulle jeg kunne sætte rør og plader op ene mand. Når det hele er sømmet fast, kan jeg efterfølgende sætte lægter op imellem rørene - med rawplugs og skruer på "den rigtige måde" - så det holder i længden også. For jeg ved ikke med sådanne betonsøm, om de kunne være en permanent løsning i sig selv. Da der alligevel skal loft op efterfølgende, giver det mening at sætte loftet op så det støtter rørene.

Hvad sker der i øvrigt hvis en lægte er i direkte kontakt med et rør? Selv hvis rørene blev så varme som 60 C ville der vel stadig ikke ske noget?

 


Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Der sker ikke noget med lægter / forskalling ved den temperatur. Men du ender nok med at det er loft højde / opretning der bestemmer forskallings højde. Derefter må der nogle kiler/afstands klodser sættes ind for at støtte rørene. Men tænk over at du ikke presser for hårdt nedad ude midt i et spænd. De vejledende afstande er jo alene beregnet til at bære loftet. Du kan risikere at kunne se "buler" lidt afhængig af hvilken loft og belysning du efterfølgende har.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis