Hej
Jeg har brug for lidt vejledning af nogle kyndige elfolk, som der plejer at være nogle stykker af i dette forum.
Jeg har en hjemmegjort cnc fræser, som jeg ønsker at modernisere med værktøjsskift på spindlen og HSK 40
konus.
Mine første tanker gik på, at lade en kinaspindel trække den nye spindel via en poly v rem, men af hensyn til skiftemekaniken og de øverste lejers udformning, er jeg tvunget til at placere remtrækket for neden på spindlen.
En lidt klodset konstruktion.
I mellemtiden har tankerne kværnet i hovedet på mig , med en anden løsning til følge.
Man kan købe elektrospindler som de kaldes. Der er motoren integreret i hele spindelhuset mellem top og bundlejer.Desværre finder man dem ikke under 30.000 kr.
Jeg var heldig at finde et komplet sæt hybrid spindellejer på eBay til en brøkdel af nyprisen.
Jeg har fabrikantens tilsagn om, at de kan tåle at køre min. 24000 omdr./min fedtsmurt.
Det er jo så de lejer, som jeg skal konstruere spindlen ud fra.
Jeg er værktøjsmager og har adgang til et top moderne maskinværksted, så i den retning er der nærmest ingen begrænsninger for, hvad der kan fremstilles.
Jeg har sendt forespørgsler ud i verden, for at købe et rotor/stator sæt til indbygning, men ingen har svaret mig.
Der hvor jeg så er lige nu, er at jeg er parat til at fremstille rotoren selv , da den skal have en indvendig diameter
på 30mm og kunne monteres på akslen og håbe at jeg kan finde en stator, som rotorens yderdiameter kan tilpasses efter.
Mit spørgsmål er derfor om det er vigtigt for ydelsen at rotoren er opbygget af tynde plader, eller er det kun af
produktionsmæssige årsager, at både rotor og stator er fremstillet af udstansede plader. Påvirker det magneteseringen?
Jeg har en forestilling om at lave "buret" i rotoren af kobber, da jeg så ville have en mulighed for at sølvlodde
det fast i lamellerne.
Der er enorme centrifugalkræfter på spil ved så høje omdrejninger og den skulle jo nødig eksplodere ved første prøvekørsel.
Den motor jeg har kørende lige nu er en kinamodel, som kører på 3x230v op til 400hz 2,2kwh, den har 18 spoler i statoren og rotoren har ikke snoet alubur, men lige linier, hvilket man ikke ser på billeder af andre ac motorer.
Jeg er spændt på at høre fra jer
Mvh Johnny