Vurdering af et tag ud fra tilstandsrapport

Hej allesammen. Kan i komme med en vurdering af taget på et hus fra 1878 jeg har kigget på ud fra følgende som står i tilstandsrapporten. Der er ialt 8 k3'er til taget.
 

  • 1.1 Tagbelægning/rygning
    (K3) Tagflader har generelt en del alge- og mosbegroninger samt forvitringer og revner
    og flere steder er der boret nye huller så der er synlige huller i tagplader.
    Note: Der er risiko for vandindtrængning og følgeskader. Opmærksomheden henledes på tagbelægningens alder.
  • (K3) Der er utætheder ved tagafslutninger i gavle.
    Note: Der er risiko for vandindtrængning og følgeskader.
     
  • 1.2 Tagfald
    (K3) Tagflader over fyrrum og tilbygning mod nord har for lille taghældning.
    Note: Tagbelægningen kræver en minimum hældning på 14°. Forholdet giver risiko for tilbageløb ved tagkanter og for vandindtrængning i samlinger og ved fastgørelser og heraf følgeskader.
     
  • 1.3 Skotrender/inddækninger
    (K3) Inddækninger omkring skorsten er ikke tætsluttende.
    Note: Der er risiko for vandindtrængning og følgeskader.
     
  • 1.4 Hætter/Aftræk
    (K3) Aftræksrør er ført uisoleret igennem tagrummet.
    Note: Der er risiko for kondens, fugt og følgeskader.
     
  • 1.6 Tagrender/tagnedløb
    (K3) Der mangler endebund ved tagrende ved gårdside og samlinger er utætte.
    Note: Der er risiko for opfugtning i sokkel og ydervæg.
     
  • 1.8 Spær og lægter
    (K2) Der er nedbrydning i spær- og lægteender, bl.a. i gavle.
    Note: Der meget lille tagudhæng og der er ikke lavet afslutninger.
  • (K3) Der er enkelte spær i tagrum som er lasket sammen, bl.a. mod sydøst.
    Note: Det er usikkert om der er lavet beregninger på samlingen.
     
  • 1.16 Bemærkninger til skorsten
    (K3) Der er revner i elementsamlinger på skorsten.
    Note: Der er risiko for vandindtrængning og følgeskader.
    ______________________________________________

    Yderligere er der følgende K3'er i vådrum: 
     
  • 6.1 Gulvkonstruktion/-belægning
    (K3) Der er generelt en del gulvklinker i badeværelset uden fuldklæbning samt klinker
    med revner. Note: Der er risiko for vandindtrængning og følgeskader.
     
  • 6.2 Vægkonstruktion/-belægning
    (K2) Der er generelt en hel del vægfliser uden fuldklæbning.
    Note: Da forholdet hovedsagligt er uden for vandbelastet område skønnes det ikke at
    give anledning til følgeskader.
     
  • 6.3 Fuger
    (K3) Der er revnede fuger, bl.a. i bruseniche.

    __________________________________________

    Under bygningsbeskrivelsen står der følgende om tagets forventet levetid:
    Tabelopslag for tagets enkelte dele viser følgende forventede restlevetider:
    Tagbelægning: 10 år eller længere
    Undertag: taget er opført uden undertag
    Inddækning: 10 år eller længere

    Hovedindtrykket af boligen er, når man tager bygningens alder i betragtning, at denne fremstår i rimelig god stand. Som det fremgår afregistreringerne i denne rapport, er der dog nogle reparationer, samt enkelte mere gennemgribende vedligeholdelsesarbejder der bør
    foretages, før normal vedligeholdelse kan påregnes, blandt andet ved tagkonstruktionen, tagbelægningen, murværk, sokkel, indervægge og i badeværelse.


    Jeg håber det er til at læse, jeg har nemlig gjort mig umage. Hvad er jeres vurdering af det opstillet? Jeg er særligt interesseret i en vurdering af taget. Huset har lavt til loftet med lave døre, så jeg regner med en nedgravning, hvis huset bliver købt, men kan læse mig frem til at det er et kæmpe stykke arbejde. Har i nogle gode råd hvad det angår? Jeg skal kigge ud og se huset an i den kommende weekend med en tømrer, som forhåbentligt kan give mig en ide om hvor meget renoveringsarbejde der ligger i det. Huset er på lidt over 100 kvm. Er 200.000 en fair pris for huset årgang 1878 taget det skrevet i betragtning eller vil i mene det er for dyrt?

    Mvh. en uerfaren førstegangskøber
     
Hej allesammen. Kan i komme med en vurdering af... Vis hele indlægget
34 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Ja tid er oftest penge, men er det "hobby" og man samtidig sparer penge, så er det noget andet. Jeg skiftede tag på mit eget hus for få år siden. Det eneste jeg havde håndværkere til var blik med tagrender. Det blev flot - ok - men man kunne godt få allergi af regningen kr. 58,000 da den dukkede op. Der var godt nok en regnefejl på 10.000 jeg opdagede, det hjalp da noget.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg bukkede og skar selv mit zink til skjult zinkrygning til taget det kostede 1700 kr. Det var bå'r dæjli.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Puh abu....det er jo en større omgang

Hvad er dine krav til det hus du gerne vil ende med ? Skal det være isoleret efter nutidig standard, vil du have nyt el overalt, vil du have nye plane vægge feks med filt overalt eller kan du leve med de gamle pudsede ?

Det ligner et hus, hvor du kommer til at flå alt ud indtil der kun er mur og tag tilbage, og måske det nyere badeværelse, hvis du kan lide det som det er.

Hvor mange penge har du mulighed for at lægge i renoveringen ?

Energimæssigt er det helt oplagt at isolere udvendigt, hvis du også skal skifte tag.

Hvordan med kloakforhold ?

Hvis det skal give mening ikke at rive det ned, skal du nok være indstillet på en del kompromisser. For hvis du først begynder at ville ændre vinduesplaceringer, skifter hele tagkonstruktionen, murer op, graver ned etc etc så er der så lidt af det oprindelige hus tilbage, at du vil være bedre tjent med selv at bygge nyt.

Jeg forstår 100% den angst der kan være med nybyg, når man ikke er håndværker, det er lidt lettere at forholde sig til noget der allerede eksisterer.

Hvis jeg skulle igang med det hus og pengene var små, så ville jeg overveje, hvor jeg IKKE ville gå på kompromis, og hvor jeg var nødt til at begrænse mig ift økonomi og tid/evner.

og så ville jeg vælge enten 1) at se det som et billigt sted at bo i en periode af livet, male lidt hist og her, gøre det hyggeligt, skifte nogle tagplader og lave nogle af de forbedringer som energimærket foreslår osv.

Eller 2) at flå alt ned indvendigt til du står på jorden med spærene over hovedet, og så bygge 'et hus i huset'.

Det er jo ikke en videre smuk måde tilbygningen er lavet på, men det skal du også kunne leve med.

Og så skal du nok indstille dig på ikke at lægge alt for mange penge i huset, i Jordrup skal man nok være glad for at sælge 'med skindet på næsen'. Når du sammenligner med andre huse til salg i området, så er liggetiden jo en afgørende faktor, ikke kun prisen.

Håber du har disciplinen og energien og ved, hvad du gør Abu (:


Mød de kloge med ydmyghed og de bedrevidende med skepsis
I første omgang skal jeg finde ud af hvad den bedst løsning til forbedring af lofthøjde vil være og hvad det ender med i pris og hvis det viser sig at være for dyrt, holder jeg mig fra det, men hvis det viser sig at være overkommeligt, vil jeg før alt finde ud af om det bedst kan betale sig at grave ud eller arbejde på taget. Men den beslutning afhænger af sokkeldybde som højst sandsynligt er lav med syldesten og understøbning bliver nødvendig af den grund og måske en stor mundfuld. Hvis der skal graves ud kan jeg isolere terrændækket som står uisoleret i det meste af huset ligenu og jeg kan installere gulvvarme samtidigt osv. Hvis jeg ikke skal grave ud og understøbe som første prioritet osv. må jeg undersøge tagkonstruktion og hvorvidt den trænger til udskiftning. Der er lidt nedbrydning i spær udefra og noget siger mig at det ikke er flottere på indersiden af taget, men så kan jeg isolere loft som ligenu står uisoleret, tagbelægge m.m. men renovering vil foregå efter prioritering. Skal ikke bo i huset det første stykke tid der renoveres, før det bliver gjort beboeligt og vil ikke renovere alt på en gang.

Jeg har ikke undersøgt kloakforhold men hvis 1. besøg går godt skal jeg ud at se huset med en bekendt som er vvs-mand. Væggen skal slibes ned til murstene og der skaldes mørtel på og det skal pudses op så væggene fremstår jævne. Er det et stort arbejde? Idag har man gode værktøjer til at slibe, som klarer den slags indenfor rimelig tid vel :-)
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også