Hej til alle flittige husejere.
Har lige et spørgsmål omkring gulvopbygning.
I forbindelse med renovering af vores gulve har jeg tænkt mig en opbygning uden beton. Det har den fordel at gulvvarmen vil reagere hurtigere når der skal skrues op/ned f.eks ved solindfald osv.
Desuden fårjeg isoleringsmaterialet ca. 10cm højere op hvilket bevirker at den kuldebro der jo nok er i bunden af hulmuren når vi snakker om et gammelt hus ikke vil påvirke gulvet så meget som hvis der kun var en tynd kantisolering og derefter beton.
Desuden skal jeg heller ikke grave nær så langt ned, ikke fordi jeg ikke gider men i et hus der står på kampesten uden en reel sokkel skal man jo passe lidt på ikke at grave for langt ned.
Jeg vil opbygge det hele i flamingo med styrke 250kg da der som sagt ikke kommer en betonflade til at fordele trykket ud over et stort areal.
Havde tænkt mig denne opbygning:
- Sandafretningslag
- 20mm flamingo styrke 250kg
- 30mm flamingo styrke 250kg disse skæres til strimler á 20*120 cm og udlægges med 30-40mm luft både i ender og langsider. Det er dette lag der bliver radonsuglaget. Disse fastgøres med lim eller tape så de ikke "skrider" under montagen eller i løbet af årene.
- 200 mm gulvflamingo styrke 250 (Evt. lim ned mod strimlerne igen)
- Isola 400 radonspærre
- 70mm gulvflamingo styrke 250kg med spor til gulvvarme
- Alufordelingsplader og gulvvarmeslanger
- Gulvpap 500 gram
- 22mm gulvspånplader på tværs af hus - fuldlimet - flydende
- Gulvpap 500 gram
- 20*137mm Fyrretræsgulv udlagt på langs af hus og skruet fast i spånpladen pr. 30cm.
Årsagen til at jeg selv vil udvikle radonsuglaget er at de ikke kan fåes i den rette trykstyrke.på 250kg
I forhold til ovennævnte har jeg 2 spørgsmål:
- Vil bæreevnen blve forringet så meget at det har en betydning når jeg laver et lag hvor der er luft imellem samlingerne? (Dette lag vil nok ligge på ca. 15-20% luft og 80-85% plade hvorimod de færdige plader nok ligger på omkring 30% luft og 70% plade så vidt som jeg lige kan regne ud) Så min løsning burde vel næsten være bedre?
- Hvilken lim kan jeg bruge til at lime flamingopladerne sammen uden de tager skade af limen. Det skal jo være en der ikke "angriber" flamingoen. Tænker selv lidt på en alm. byggefuge som den til vinduer og døre eller noget dobbeltklæbende tape. Førstnævnte er nok den hurtigste løsning.
Hvis nogen af jer har andre bemærkninger eller kommentarer til ovennævnte opbygning vil jeg meget gerne høre jeres mening.
Mvh Jack.