Åh Gud, trådte gennem klinkegulvet ...

Vi har lige købt et charmerende gammlet hus - bindingsværk på syldsten fra 1820'erne med nyere tilbygning med hulmur. Her har boet en murer sådan ca. fra 1915 - 1945. Tilstandsrapporten rimelig - og huset ser ud til at være i ok stand.

Sælger, en rar gammel mand, har oplyst, at alle gulve er terrændæk med 200 mm isolering. Han vist smådement - eller også har han bare svaret lidt i øst og vest. Der står også, at han intet har lavet selv, hverken døre, lofter eller skillevægge - selvom hele huset tydeligt er fuld af selvbyg.

Vi har først og fremmest købt efter grundstørrelse og beliggenhed - husets værdi udgør kun 1/3 af den offentlige ejendomsvurdering.

Jeg gik igennem gulvet ved et dørtrin for seks timer siden - sent om aftenen. Der er lagt klinker på det gamle massive bræddegulv. Tykke klinker nok 2 cm tykke og kun 15 * 15 cm. Klinken ligger nu seks cm under niveau ved dørtrinnet. Gulvet på den anden side af trægulvet består af terrazzo - også med tykke klinker på. Den del med terrazzo er bygget til senere - som en slags 'udfyldning', så facaden ikke havde udspring mere.

Trekantlisten ved dørtrinnet er fjernet nu, og gulvet under fliserne er rådnet væk. Man kan simpelthen mærke undersiden af klinken gennem smulder af træ. Der er vist jord direkte under. Jeg får i al fald jord mellem fingrene, når jeg roder rundt der. (Man har vel ikke lydisolerende jordindskud mod terræn??) Et inspektionskamera til mobilen er købt online og kommer onsdag. Jeg vil ikke brække for meget op lige nu. Vi bruger det jo.

Har det fremskyndet forrådnelsesprocessen, at der er lagt klinker på? Trægulve på stampet jord har naturligvis begrænset holdbarhed, men når det oven i købet ikke kan ånde som før, så er det vel helt sort?

Jeg går ud fra, at ejerskrifteforsikringen dækker, men de prøver nok at dække sig ind under, at det 'udgår fra bindingsværket'. Men i dette tilfælde må det vel  skyldes jordfugt?

Nu går jeg rundt og tænker "Gad vide, hvor jeg går gennem gulvet næste gang? Skærer jeg mig på foden?" Naturligvis er gulvets ujævnheder blevet meget 'tydeligere' - før var det lidt charmerende. For der var jo terrændæk; det stod jo i tilstandsrapporten, for det havde sælger oplyst ...

Og nu til spørgsmålet,(hvis I har holdt ud så længe):

Hvad kan jeg gøre, indtil sagen er afgjort, for at undgå evt. personskader? Foreløbigt har vi lagt en stor, tyk,  massiv hylde fra den gamle Paustian reol over hullet for at fordele trykket, men ville det hjælpe, hvis vi dækkede gulvet af foreløbigt med gulvplader? Det skal jo fikses ordentligt på et tidspunkt, men der skal nok skønsmand og den slags på først, og det går nok ikke super hurtigt ...

Er sgu ikk' helt glad ved situationen. Rummet er et gennemgangsrum. Vi kan jo ikke bo i entré og bad, som er de eneste rum, man ellers kan komme til ...

Dvs. jeg er ejer af potentielt 30+ kvm råddent trægulv med klinker på. Måske færre, ingen kan vide, om det hele er råddent, men mon ikke det forholder sig sådan?

Så vidt jeg kan forstå hedder dagens krav ved ny gulvkonstruktion, udgravning (holder syldstenene til det?), styrolitplader, beton, radonsikring, afretningslag osv. Ikke nemt, ikke billigt.

Suk - men hvordan sikre sig i mellemtiden?

Mvh

Lena


Vendsyssel
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja du må jo prøve at kontakte din forsikring, om det er dækket af ejerskifteforsikringen.
Hvis det bliver en forsikringssag, laver de det typisk ikke op til dagens standard, men reparere som det var.

Vi prøver igen, i morgen --
Skrevet af je_ns på 08-11-2016 06:31
Ja du må jo prøve at kontakte din forsikring, om det er dækket af ejerskifteforsikringen.
Hvis det bliver en forsikringssag, laver de det typisk ikke op til dagens standard, men reparere som det var.

Tak for svar Jeg tog skam et billede og anmeldte det på nettet med det samme. Stort set ingen ord, for det er vist klogest.

Mener du, at forsikringen lægger evt. nyt gulv direkte på jord? I så fald skal jeg jo ikke bekymre mig om syldstensfundamentet.

Foreløbigt er sikkerhedsskoene blevet mine nye hjemmesko. Mit spørgsmål gik på, om der er forslag til sikkerhedsforanstaltninger? Kan vi fx lægge gulvplader ud foreløbigt? Vil ikke skære mig på det, hvis flere fliser forsvinder under fødderne.

Og til gør det selv folket: Gulvet har ligget over 20 år - ikke en eneste knækket klinke, ingen revnede fuger, hvad jeg kan se. Ingen forvarsler om rådden gulvkonstruktion, andet end lidt gyngen. Utroligt, at fugerne og klinkerne holder så godt sammen på sagerne ...

Bedste hilsener

Lena

 

 


Vendsyssel
Hej Lena og velkommen

Plader over de møre steder er ok midlertidig sikring - man kan tilsyneladende få gulvkonstruktionen til at bryde sammen men på den anden side er der ikke så langt ned.

Det kan godt lade sig gøre at isolere gulvet og lave terrændæk i et syldstens funderet hus men at få konstruktionen til at opfylde bygningsreglementets krav til varmetab indenfor rimelige økonomiske forudsætninger er nærmest umuligt, så der må noget andet til - f.eks. en varmepumpe hvis energibesparelse kan kompensere for det der mangler i konstruktionen.

Mht. til dine øvrige bekymringer så vent og se. Ofte ser det værre ud end det er.


Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Tak! Både for svar og velkomst!
Der kommer en håndværker i morgen eftermiddag og ser på det. De anbefalede mig at lægge plader ud på alle gangarealer.
Og du har ret, otte - ti cm er ikke langt ned, og har aldrig været det, men strømpefødder gennem et klinkegulv, kan det blive til en flænge i foden af samme længde. Smutter ned og køber sikkerhedssko til manden i huset, så vi begge har nye 'hjemmesko'

Vendsyssel

Den med sikkerheds sko går ikke, det bliver sgi for træls. Kan du ikke se det for dig, op om natten, ud at tisse,  påklædning: "bar røv med bindeslips" og SIKKERHEDS SKO eller hvordan du ellers går klædt i den situation + Sikkerhedssko

 Du kan lægge nogle 8 mm krydsfiner plader på gangarealer hvis det kan redde din nattesøvn. De kan så få en god gang Gaffatape i samlingerne. Men risikoen for en større flænge i foden er nu nok alligevel minimal.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis