Måske problemer med at forstå lov fra 1938

Har fået rodet mig ud i noget omkring noget vejret ude på bøhlandet. Sjovt nok dunker kommunen mig i hovedet med en ældgamle lov, med begrundelsen der er aftegnet noget vej på mit matrikkelskort. Der er ikke tinglyst vejret til nogen anden ejendom på matriklen. På undertegnedes matrikkel er der udlagt 0 m2 vej, ifølge skat.

Problematikken drejer sig om forståelsen af paragraf 1 stk. 1 i linkede lov.

Jeg læser teksten, som at en hver ejendom eller grundstykke/lod skal have fri adgang til offentelig vej, om nødvendigt via vej over anden mands ejendom. Det er det man i dag udlægger som en privat fællesvej.

Kommunen udlægger loven, som om færdslen fra samme ejendom kan krydse før omtalte offentelige vej og fortsætte over flere matrikler ned til næste offentelige vej, herunder min, hvilket jeg ikke mener der er hjemmel for ifølge omtalte lov. Uden kommunen kan/vil begrunde deres afgørelse, formoder jeg de ser sig blind på at den såkaldte private fællesvej, som efter min opfattelse er to adskilte provate fællesveje, nu til dags bliver benævnt ved samme vejnavn. 

Har med vilje ladet være med og offenteliggøre vejnavn, idet jeg så kommer til at hænge andre personer til offentelig skue grundet nogle ulovligheder der er begået.

Nogle kommentare til min udlægning. 

https://www.retsinformation.dk/form...x?id=59309

PS. Beklager det er nødvendigt selv at indsætte den linkede adresse i din browsers adresselinie via copy&paste.  


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Som jeg forstår det så skære den off. vej en i sin tid oprindelig lang privat fællesvej - kunne det tænkes at den off. vej er kommet til på et senere tidspunk og har delt fællesvejen i to. (måske en tegning af forholdene fremmer forståelsen. :-)
Enig i at en privat fællesvej normalt har adgang til nærmeste off. vej.

Ps. Jeg har selv fået slettet en tinglyst privat fællesvej (adgangsvejen til min ejendom) i tingbogen, som oprindelig lå hen over en anden matrikel, som jeg sidenhen har købt.

Der står i omtale stykke, at der skal være vejret til enhver parcel, hvis den er tegnet på matrikkelkort (og matrikelkort i det væsentlige stemmer overens med virkeligheden). Det kan senere ejerne ikke aftale sig uden om selv om det ikke er blevet tinglyst.
Jeg kan ikke se at det skal gå videre over den offentlige vej, fra 1. omtalte stykke hvis det er det der er begrundelsen.
Men jeg hæfter mig lidt ved din beskrivelse af >fortsætter over flere matrikler, herunder min<.
Disse >flere matrikler< skal vel også have en vejret ?

Men der står faktisk også at hvis vejen er på matrikkel kortet, så må den ikke fjernes selv om der ikke er tinglyst noget om det. Og det er vel i realiteten også det du spørger om .

Nu siger du "gammel lov" Der er rigtig mange love om sådanne ting der er meget gamle.

Selv Moses forhandlede jo med Vorherre for vel 6-8000 år siden og fik så de 10 paragraffer stukket ud.  Jeg mener dog at den med at begære din næstes hustru skulle han have gjort mere ud af at få lempet lidt.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Skrevet af Frank Chr. på 01-11-2016 01:16
Som jeg forstår det så skære den off. vej en i sin tid oprindelig lang privat fællesvej - kunne det tænkes at den off. vej er kommet til på et senere tidspunk og har delt fællesvejen i to. (måske en tegning af forholdene fremmer forståelsen. :-)
Enig i at en privat fællesvej normalt har adgang til nærmeste off. vej.

Ps. Jeg har selv fået slettet en tinglyst privat fællesvej (adgangsvejen til min ejendom) i tingbogen, som oprindelig lå hen over en anden matrikel, som jeg sidenhen har købt.

Neej Frank. Den offentelige vej (en grusvej) er uden tvivl den ældste, idet den var færdselsåre til havet allerede i 1700 tallet gennem sognet, og sikkert også før den tid. Den omtalte private fællesvej er et sammenskrab af, hvad der må betegnes som resterne af mindst tre andre veje. De er alle fra før 1938.  

En tegning vil nok ikke hjælpe på forståelsen.

Der er så intet omkring de omtalte veje, der er omtalt i tingbogen på min matrikkel. Har tjekket. 

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Skrevet af S. Fabrin på 01-11-2016 09:41
Der står intet i § 1 stk. 1 om, at adgangen til matriklen strækker sig ud over offentlig vej. Som jeg læser det, drejer adgangen sig kun fra matriklen og til den offentlige vej.

Tak du er enig i min udlægning Fabrin. 

 

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Annonce
Ok, men hvis vejen ikke er at finde i tingbogen typisk omtalt som en servitut, der giver andre visse vejrettigheder og ejeren visse byrder, så vil jeg da mene det tyder på at vejarealet (som privat fællesvej) er slettet af tingbogen. Derfor kan vejen jo godt eksistere fysisk - nu blot som privatvej hen over egen jord.

Da jeg anmodede kommunen om at få nedlagt min private fællesvej (de sørgede iøvrigt for at servitutten blev slettet på tinglysningen) og godkendelsen gik igennem - kunne jeg efterfølgende se på kommunens interaktive kort at tegninger af det tidligere vejareal er blevet ændret så det lever op til situationen og forholdene som de er idag.

Ps. Kommunen var forresten så flinke at betale gebyret til tinglysningen på godt 1.600 kr. for sletningen, nok fordi en godkendelse forpligtet - tænker jeg.

NB. Ved ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej skal naboer der har intr. i sagen iøvrigt høres - så jeg tænker om dine naboer måske kender lidt til forhistorien vedr. din vej.
Skrevet af ev elmand på 01-11-2016 18:35

Der står i omtale stykke, at der skal være vejret til enhver parcel, hvis den er tegnet på matrikkelkort (og matrikelkort i det væsentlige stemmer overens med virkeligheden). Det kan senere ejerne ikke aftale sig uden om selv om det ikke er blevet tinglyst.


Jeg kan ikke se at det skal gå videre over den offentlige vej, fra 1. omtalte stykke hvis det er det der er begrundelsen.


Men jeg hæfter mig lidt ved din beskrivelse af >fortsætter over flere matrikler, herunder min<.
Disse >flere matrikler< skal vel også have en vejret ?

Men der står faktisk også at hvis vejen er på matrikkel kortet, så må den ikke fjernes selv om der ikke er tinglyst noget om det. Og det er vel i realiteten også det du spørger om .

Nu siger du "gammel lov" Der er rigtig mange love om sådanne ting der er meget gamle.

Selv Moses forhandlede jo med Vorherre for vel 6-8000 år siden og fik så de 10 paragraffer stukket ud.  Jeg mener dog at den med at begære din næstes hustru skulle han have gjort mere ud af at få lempet lidt.

  1. Forstår teksten på samme måde.
  2. Netop, en ejendoms vejret kan ikke gå længere end til nærmeste offentelig vej, uagtet hele vejen er døbt "samme navn". Nuværende navn er i øvrigt kommet til under sidste kommunale sammenlægning, da man åbenbart ikke kan have to veje af samme navn i en kommune.
  3. Ja selvfølelig, men da det ikke skaber problemer har jeg udeladt omtalen heraf for ikke at komplicere tingene. 
  4. Nej, ikke direkte.
  5. Der findes skam lov om private fællesveje, så ny som fra dette år.  Da jeg åbenbart har bedre forståelse af denne lov eller måske større indsigt i faktuelle forhold end teknisk forvirring, har man nu pludselig fundet den fra 1938 frem fra gemmerne.   
  6. Religion forplumrer alt fornuftig beslutning og snak.  

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Skrevet af Frank Chr. på 01-11-2016 21:50
Ok, men hvis vejen ikke er at finde i tingbogen typisk omtalt som en servitut, der giver andre visse vejrettigheder og ejeren visse byrder, så vil jeg da mene det tyder på at vejarealet (som privat fællesvej) er slettet af tingbogen. Derfor kan vejen jo godt eksistere fysisk - nu blot som privatvej hen over egen jord.

Da jeg anmodede kommunen om at få nedlagt min private fællesvej (de sørgede iøvrigt for at servitutten blev slettet på tinglysningen) og godkendelsen gik igennem - kunne jeg efterfølgende se på kommunens interaktive kort at tegninger af det tidligere vejareal er blevet ændret så det lever op til situationen og forholdene som de er idag.

Ps. Kommunen var forresten så flinke at betale gebyret til tinglysningen på godt 1.600 kr. for sletningen, nok fordi en godkendelse forpligtet - tænker jeg.

NB. Ved ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej skal naboer der har intr. i sagen iøvrigt høres - så jeg tænker om dine naboer måske kender lidt til forhistorien vedr. din vej.

Nu er du kommet så langt væk fra indledende spørgsmål, idet de to "sager" overhovedet ikke er sammenlignelige. Derfor vil jeg ikke kommentere/svare i den retning Frank. 

 

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Til Frank Chr.
Der står netop i omtalte paragraf at det IKKE behøver at være tinglyst.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Bevares  ja jeg læser fint at vejret ikke behøves tinglyses - jeg prøver blot at gøre opmærksom på at vejrettigheder (påtaleret mv.) i visse tilfælde kan fortrænges selv om der f.eks. påståes at være vundet hævd - også selv om vejarealet er synbar, derfor er en tinglysning en god ide - det var hensigten med mit indlæg. (Nå men jeg har muligvis misforstået spørgsmålet).   

Et emne jeg forøvrigt læste lidt om i en afhandling fra Ålborg UNI. "Beskyttelse af vejret" skal se om jeg kan finde emnet - hvis det har intr.   

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis