Spørgsmål til mulig fejl i energi/tilstandsrapport

Hej LDS,

Vi har for nyligt købt et hus fra 1974. Huset er gennemgående renoveret i 2011 og 2012, hvor der bl.a. er blevet efterisoleret på loftet... Eller dvs. delvist efterisoleret, fordi jeg tror jeg har opdaget nogle mangler.

I Energirapporten er der opgivet at der 'i gennemsnit er 250mm isolering', men faktum er at der langt de fleste steder kun er 200 mm på, under gangbroen er der kun 100mm. I den ene ende af huset, samt over køkkenalrummet er der dog 300 mm på. Den nye isolering er lagt ned i batches, men det er lavet på den "dovne måde", således der ikke er overlap ved samlingerne, og dermed rimelig mange potentielle kuldebroer. Anyway - jeg har meget svært ved at se hvordan 'gennemsnittet' kan ende på 250 mm i følge energirrapporten... Og kan man overhovedet opgøre det sådan? Fordi I så fald ligger der en stak batches nede ved endevæggen, og de tæller jo i så fald ret meget med i gennemsnittet, men siger absolut intet om isoleringsevnen på loftet. Varme søger opad, så når der kun er 100mm på under gangbroerne, så vil alt min varme fra rummet forsvinde ud den vej, uanset om der er 300 mm på ude langs væggene og ind mod gangbroen. Har jeg noget at komme efter i en evt. klagesage?

Ydermere er begge loftslemme opgivet til 30mm isolering, men de indeholder begge 50mm. Jeg ved godt det stiller mig 'bedre', men det er da pinligt at professionelle laver sådanne begynderfejl? 

Jeg tænker bare at ovenstående punkter er nok til en klagesag over energirapporten, som efter min vurdering ikke er korrekt udført.

 

Udover ovenstående er der ikke opsat vindplader i forbindelse med efterisoleringen i 2011, dvs. vinden blæser lige ind i isoleringen ude ved udhænget. Kan ikke helt gennemskue om det er et krav jf. BR10, at opsætte disse når der efterisoleres? Og vil der i så fald være noget at komme efter i tilstandsrapporten hvis det ikke er nævnt der?

På forhånd tak for svaret,

Vh.

Thorbjørn

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal klage til det firma der har lavet rapporten. Hvis du ønsker erstatning skal du opgøre dit tab.

Med mit beskedne kendskab til området vil jeg tro, at du er under bagatelgrænsen.. Måske er der noget at komme efter ift gangbroen, men hvis du havde stukket hovedet op på loftet, kunne du jo nemt have konstateret at gangbroen ikke var hævet og at der ikke var efterisoleret der.
Ift. vindplader kan du jo prøve at høre forsikringen. Men mon ikke det ligger inden for din egen selvrisiko.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis