Isolerer jeg for tæt på betontaget?

Hej alle - håber på lidt hjælp fra erfarne folk.

Beskrivelse af mit lille projekt:

Udhus i betonelementer på 9 x 4 meter. Væggene har indstøbt 10 cm isolering. Huset har fladt tag bestående af massive 200 mm betonelementer. For at få lidt isolering i loftet, har jeg, via vinkler boltet i betonloftet, mont. 47 x 200 mm spærtræ med en afstand passende til Rockwool isoleringsbatts. Spærtræet er sænket få mm ift. loftet. Jeg har brugt flexibatts med en højde på 195 =  ca. 8-10 mm frirum mellem overside batts og betonen. Mit spørgsmål er om jeg har dummet mig ved ikke at have mere frirum?

Da der meget sjældent skal lidt varme i huset, har jeg læst mig til at dampspærre bør udelades. Under spærtræet sætter jeg 22 x 100 mm forskalling til Troldtekt.

På forhånd tak.

14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu kender jeg ikke til tag af beton elementer, men normalt plejer man at have min 50 mm fra isolering til tagplader, og det er vist det samme når man laver tagpaptag, så jeg tror det generalt, også skal der være ventilation mellem tagplader og isolering.
Men om det har nogen betydning på dit udhus skal jeg ikke kunne sige..
Hvis du har tænkt dig at varme det op - og hvorfor isolere hvis nej - så har du dummet dig. Hvis du begrænser isoleringstykkelsen til 150mm og etablerer ventilation over isoleringen - så har du reddet dit projekt. Det er da lidt af et udhus med 200mm betontag :-)

Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Som sagt, varme kommer yderst sjældent på tale og sikkert kun for at holde det frostfrit. Jeg er med på det med de normale 50 mm til ventilation, men ved at udelade dampspærren, kan det hele jo "ånde", så det gør vel sagen lidt anderledes - håber jeg.

Jep, man skal jo være klar, hvis russerne bomber..... ;-)
Med de vintre vi har haft de sidste år, får du aldrig frost i din førerbunker :-)

Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Når man undlader dampspærre i rum uden opvarmning, skyldes at det meget nemt kan blive koldere indendørs end ude. Så det tilfælde skulle dampspærre i realiteten sidde under taget (den varme side) Det gør man så ikke når det nogen gange opvarmes.
Hvis det var mig ville jeg sørge for gode sprækker ude i hver side, så der er mulighed for lidt træk igennem dine "små" ventilations kanaler. Placeret på sådan måde at spærtræ ikke kommer til at blokere for luften. Jeg ved ikke lige hvordan i sådan et beton byggeri.
Så mon ikke eventuel fugt der opstår en gang imellem bliver ventilaret væk så det ender med at være tør det meste af tiden.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Tak for alle svarene. Der er mange meninger - jeg har talt med et par bygningskonstruktører, som mener jeg bør undlade dampspærre, og materialeleverandøren Stark har spurgt hos deres isoleringsleverandør, som sagde den absolut ikke kan undværes.....

Hvis du bruger dampspærre får du en dobbelt dampspærre hvis du vælger ikke at ventilere over din isolering - betonpladen tæller med som dampspærre. Mellem de to dampspærrer kan evt. fugt ikke slippe ud. Så konklusionen er dampspærre på den varme side hvis du ventilerer over isoleringen. Hvis du ikke ventilerer over isoleringen har du allerede en dampspærre - nemlig betonpladen. At ventilere over isoleringen med rumluften vil give kondens på betonpladen ved opvarmning. Den optimale løsning ville være at isolere taget på den udvendige side - men det er nok lidt for sent :-)


Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu

Hej.
Du skal ikke anvende en dampspærre. Det du skal anvende er en dampbremse så som en hygrodiode.

Der må ved ingen omstændigheder undlades en dampbremse og der må ikke anvendes et ventileret hulrum mellem isolering og betondæk. Det vil sige maks afstand på 15mm.

Indvendig efterisolering af betondæk

Ulemper og fordele

Generelt kan indvendig efterisolering ikke anbefales ud fra fugttekniske synspunkter, idet der er en vis risiko for skadelig fugtophobning. For at undgå kondensation på betonpladens underside skal der således opsættes en dampbremse, som er lufttæt i alle samlinger og ved alle kanter – og dette er meget svært at opnå i praksis.

Betonpladens store fugtkapacitet medfører dog at de små mængder fugt, som – trods dampbremsen – trænger igennem om vinteren, normalt kan akkumuleres og afgives, når sol og varme udtørrer betonen den følgende sommer.

Denne udtørring vil ikke kunne finde sted, hvis terrasseoverfladen ligger i mere eller mindre permanent skygge.

En indvendig isolering er imidlertid relativ billig, fordi der kun sker relativt beskedne indgreb i de eksisterende konstruktioner.

Konstruktiv opbygning

Hvis der – trods fugtrisikoen – ønskes en indvendig efterisolering, kan det anbefales at anvende bærelægter af tyndpladestål og specialdampbremse (Hygrodiode eller tilsvarende) under isoleringen. Tyndpladestål må foretrækkes frem for trælægter på grund af risikoen for fugtpåvirkning.

For at undgå kuldebroer og dermed mørke aftegninger på en lys loftflade anbefales at opbygge et egentligt loft, som holdes fri fra betonpladen.

Afstanden, fx 50 mm, imellem undersiden af betondækket og bærelægtesystemet skal udfyldes helt med isoleringsmateriale – dels for at hindre uønskede luftstrømme (konvektion) i hulrummet dels for at opnå bedre isolering.

De ovenfor nævnte specialdampbremser er karakteristiske ved, at de mindre fugtmængder, som akkumuleres i betonpladen om vinteren, kan blive udtørret nedefter gennem membranen den efterfølgende sommer.

Afhængigt af de praktiske omstændigheder – fx lofthøjde, tilslutning til vindues- og dørpartier – vælges normalt 100-200 mm isoleringstykkelse.

Konstruktioner med ventileret hulrum under betondækket kan ikke anbefales.

Dette skyldes, at der er risiko for, at betondækkets store varmekapacitet – især om foråret – kan medføre, at temperaturen på betonpladens underside kommer under udeluftens dugpunktstemperatur.

Herved opstår der risiko for store mængder kondens på betonpladens underside, hvor vand herefter kan løbe ned i loftkonstruktionen.

 


Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS

Ja der er mange meninger - men det bliver noget af en opgave at undgå fugtophobning i en uventileret med dampspærre. Problemet er stadig at betondækket virker damptæt, og med to dampspærrer får du et mellemrum hvori der kan ophobes store mængder fugt, der ikke kan komme væk. Til at løse dette problem findes der en speciel dampadaptiv dampspærre, som du bør vælge hvis du har to dampspærrer - betondækket og dampspærren mod den varme side. http://www.dafa.dk/produkter/byggeri/produkter-(byggeri)/dafa-hifoil-dampspaerrefolie så har den fugt som undgåeligt vil opstå mellem de to damptætte lag en chance for at komme ud.


Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Det er ikke min egen holdning jeg beskriver. Min tekst er beskrevet objektivt fra bygerfa's erfaringsblade

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis