Isolering af gulv, uden at grave ud

Hejsa

Jeg har pt. Et trægulv, monteret på strøer.
Under gulvet er der ca. 15cm. Luft ned til et tyndt lag isolering, som ligger ovenpå beton..
Jeg har ladet mig fortælle, at man kan undgå at skulle banke beton op og støbe nyt gulv, og blot lægge et lag ikke-mineralsk isolering ud ovenpå betonen, med gulv udlagt direkte ovenpå dette..
Er der mon nogen af jer, der ved mere om dette?

Det er for at danne mig et overblik over vores forestående arbejder herhjemme.. den ovenstående løsning var bare en del mindre omfattende end en opbakning af de godt 55kvm beton😃


 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej lyhne,

Dit betongulv skal rettes af så det er plant, feks selvnivellerende spartelmasse. Så kan man lægge en tæt fugtspærre ud, som skal ende oppe bag de kommende fodlister(skæres af når fodlisterne er skudt på).

Ovenpå denne styropor isolering (flamingo) som er beregnet til gulv!! Nogle vil mene denne i sig selv er god nok som fugtspærre, hvis du hører til dem, så sørg for at lægge 2lag forskudt og tape alle samlinger samt få dem godt tæt til kanten.

Ovenpå denne et flydende undergulv af 22mm gulvspånplader. Der kan skæres ud i flamingoen til strøer, som kun har det formål at holde sammen på spånpladerne (det er styroporpladerne der bærer gulvet, derfor er det også vigtigt betongulvet/terrændækket er helt lige.

En anden løsning er en fugtspærre, herpå MAX 70mm rockwool og ellers alm opbygning med gulvstrøer og undergulv.

Der har været lidt uenigheder om emnet herinde. Problemet i dit tilfælde (jeg går ud fra det er et ældr hus uden isolering i terrændækket) er at hvis din indeluft møder terrændækket så kondenserer den under isoleringen og hele konstruktionen kan ophobe fugt over årene. Under alle omstøndigheder ville jeg ikke gå over 100mm isolering, og evt gå ned i halv tykkelse den sidste meter ud mod soklen hvis der ikke er fugtspærring mellem sokkel og mur

Mød de kloge med ydmyghed og de bedrevidende med skepsis
...og trøst dig med, at isolering i vægge og loft kan kompensere for et ringe isoleret gulv (:

Mød de kloge med ydmyghed og de bedrevidende med skepsis
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Tak for det udførlige svar! 😃

Jeg har ikke noget imod at skulle udlægge fugtspærre.. men siger du, at hvis jeg gør.. så kan jeg reelt få al den isolering, der er plads til? (Ca. 200mm) og lægge nyt gulv i samme højde som nu..
Jeg ville så udlægge sporplader og lave gulvvarme, når nu vi var i gang og rummet støder op til fyrrummet.

Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal bruge de begrænsede ressourcer, da vi oplever et koldt gulv, virkede dette som den logiske tilgang..
Men huset er med massive gasbetonmure (23cm) og isoleret sokkel.
Jeg er usikker på, hvor meget en udvendig isolering af sokkel+mur vil afhjælpe problemet?
(Der er også vinduer fra 65, som er planlagt udskiftet, da de er HELT færdige😃)

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Hvis du vil gå længere end de 'sikre' løsninger, så synes jeg helt klart du skal få fat i hustegningerne og finde ud af om, og hvor meget, isolering der er i terrændækket. Men ofte er de ca. 50mm der ligger i ældre huse sjusket lagt ud....en 100mm isolering der er lagt ordentligt ud giver også en mærkbar forbedring ift fodkulde....måske er der udluftningsrist i sokkelen, som også kan give træk hvis ikke dit trægulv er tæt....et nyt undergulv vil også hjælpe på det problem .

Med din beskrivelse af huset virker det nu oplagt at lægge flamingo ud og støbe ovenpå det med færdig beton og gulvvarme indstøbt.(hvis du lægger et svømmende gulv som laminat eller parket) du kan så få plads til cirka 130mm og du sparer arbejdet med at rette terrændækket af og lave undergulv....hvis du ikk har støbt før kan du nok få en erfaren til at hjælpe dig i de kritiske timer hvor betonen skal ud. Det kan ikke koste alverden.

Jeg tror løsningen er en smule billigere og helt sikkert hurtigere.

På den måde laver du i princippet et nyt terrændæk. Jeg ville ikke turde lægge 200mm på et uisoleret terrændæk, aht fugt der kommer indefra og kondenserer under din isolering.

....men jeg kalder mig også paranåhja af en grund

Mød de kloge med ydmyghed og de bedrevidende med skepsis
Bare husk på at den varme luft kan holde på mere fugt, så når denne varme luft bevæger sig ud i din konstruktion og nedkøles vil fugten kondensere et sted. Derfor lægger du som udgangspunkt din dampspærre max 1/3 inde i din isolering fra den varme side. Denne regel bryder du ved at smide 200mm flamingo ovenpå dit betondæk, og du risikerer at dit betondæk vil virke som dampspærre da fugt transporteres langsomt i denne.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Nemlig....erfaringen viser så åbenbart, at man godt kan lægge op til 70mm på et uisoleret terrændæk uden risiko, hvilket egentlig også bryder med tredjedelsreglen. Hvis der ikke er fugtspærre mellem sokkel og mur, så skal man gå ned på 50mm den sidste meter ud mod soklen. Der er mange tilfælde hvor det også er gået godt med 100mm men der leger man så lidt mere med ilden (fugten)

Mød de kloge med ydmyghed og de bedrevidende med skepsis
Tjaa.. det er vel et spørgsmål om at med 7cm isolering bliver betonen tilstrækkelig varm i konstruktionen til at luft ikke når over 100% relativ luftfugtighed. Et hurtigt opslag med 22 grader varme i rummet, 50% relativ luftfugtighed some indemiljø giver så at betonen skal være mindst 12 grader varm under isoleringen, og formentligt i praksis et par grader højere end 12 grader højere for at det fungerer i den virkelige verden.
Tak csm, det er guld værd at få teorien med, så man ved, hvorfor man gør som man gør !!

Mød de kloge med ydmyghed og de bedrevidende med skepsis
...csm....hvad mener du iøvrigt om konstruktionen uisoleret terrændæk-200mm styropor-tæt (!!) dampspærre-gulvspånplader-svømmende gulv ?? Jeg har hørt lidt 'skænderier' om denne.....

Mød de kloge med ydmyghed og de bedrevidende med skepsis
I er gode.. det vil sige, at jeg kun kan gøre minimalt ved kuldespørgsmålet, altså uden at banke op?
Ville det give mening, hvis der er 20cm.. at udlægge 15cm eps, dampspærre og 5cm eps, med flydende gulv ovenpå? Eller er det noget skrald?

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også