Electrolux Tørretromle. ingen liv i display

Hejsa. Jeg har en Electrolux tørretromle EDH97961w som stoppede med at virke mens den var i gang. Jeg har slet ikke noget liv i maskinen. Jeg har målt 230v ind i maskinen og videre op til printet. Er der nogen der har noget erfaring med den fejl.


Gregersen
31 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Michael,

Jeg har ikke selv erfaring med fejlen, men vil da gerne prøve at hjælpe dig alligevel.

- Er det en nyere maskine, som stadig er dækket af garantien, så kan du kontakte producenten eller butikken.
- Jeg har googlet mig til at det er en kondenstørretumbler - er det korrekt? Har du tjekket kondensbeholderen?
- Hvis ikke det skyldes kondensbeholderen, så vil jeg umiddelbart tro at det er noget termostat fejl/overophedning, som gør at den står fra.

Jeg har god erfaring med http://www.nettoparts.dk/. Deres kundeservice er meget behjælpelig med at finde frem til eventuelle fejl og kan også sælge dig en reservedel, så maskinen kommer til at virke igen. Der findes også andre reservedels firmaer du kan benytte, men jeg har ikke erfaring med deres kundeservice, hvis de har en?

Henrik

Med venlig hilsen
Henrik Jakobsen
Hej Henrik.
Der er desværre ikke garanti på mere. og ja det er en kondenstørretromle. Kondensbeholderen er ikke fyldt, hvis det er det du mener. Men syntes bare det er mærkeligt at der slet ikke er noget liv i displayet. Hvis det skulle være en overophedning burde den så ikke slå til igen. Den har været pillet fra stikket en hel dag. Eller er der en man skal resætte på et sted. Men det kan da være jeg lige skal prøve at ringe til nettoparts og høre om de kan hjælpe mig.

Gregersen

Ser printet ud som vist på billedet?

Fejlen opstår ofte i AC/DC konverteren som sidder på bagsiden af printet. Det medfører at den brandsikre modstand på 100 ohm, som angivet med rød pil, brænder over.

IC'en har betegnelsen LNK304NG - LNK305GN eller PN - LNK364GN - LNK626PF - TNY266PN og TNY277PN


Mvh. Christian

Hej Christian. Ja det ser sådan ud. printet. Så du mener at hvis jeg køber en af den type modstande er der en mulighed for at den skulle virke. De nummer du henviser til er en ic kreds. Men er det bare den modstand på de 100 ohm jeg skal skifte? Mener den hedder R76


Gregersen

Hej Michael.
Du skal skifte IC kredsen. Den er brændt, hvilket forårsager at modstanden bliver overbelastet og brænder af.
IC,en koster omkring Dkr 10,00 (ude i samfundet) Hvad Electrulux vil være bekendt at forlange for komponenterne, tør jeg ikke gisne om. Modstanden SKAL være den brandhæmmende type og hvis jeg husker rigtigt er den på 3 watt. Har du mulighed for at måle om modstanden er afbrudt?

IC,en kan være lidt drilsk at skifte. Klip benene forsigtigt med en fin skævbider og rens printets kontaktflader UDEN at OVEROPHEDE kobberbanerne, altså en lille loddekolbe. Klip også benene på modstanden. Det gør afmonteringen lettere.
Du skal nok være lidt kreativ for at holde IC'en på plads under lodningen. Vær opmærksom på at ingen af benene/loddepunkterne er kortsluttede af loddetin før du sætter strøm til printet.

Det er en generel fejl, så jeg kan næsten garantere at den virker igen når delene er skiftet.
Normalt kan man se at modstandens overflade er krakeleret, og ofte vil IC'ens overflade bære præg af at have haft det for varmt. Hvis du kan iagttage en eller begge deformiteter er det med sikkerhed her fejlen ligger, men mål modstanden hvis muligheden foreligger.


Mvh. Christian

Annonce
Jeg havde næsten samme model, bare en EDH97941w. Sikkert samme fejl, men købte et nyt print og satte i. Så virkede den igen. 1100Kr. Synes det var lidt dyrt, men det er trods alt billigere end at købe en ny. Men det havde nok været sjovere at skifte de få komponenter, og spare de 1000Kr.

Det er altid godt at få sit ego stivet af, samt at blive aet på kinden når vi endelig laver noget fornuftigt.

Michael: Du skal selvfølgelig skifte begge komponenter


Mvh. Christian

Hej Christian.

Tak for den gode vejledning. Jeg vil prøve og købe de 2 komponenter i morgen, og håber det så kun var det. Det ville være en billig måde at få den til at virke igen. Jeg vender tilbage når de er skiftet. indtil videre tak for hjælpen Christian.

Gregersen
Varene bestilt via RS, men venter stadigvæk på dem.

Gregersen
Hej Christian.
Så er komponenterne kommet fra RS. IC kreds og modstanden er skiftet. OG DER ER LIV I MASKINEN IGEN :-).
jeg vil bare lige sige mange tak for hjælpen. Der sparede jeg lige 1300 kr.

Gregersen
Der er yderligere 21 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis